Dansk indfødsret ekskluderer borgere

11-06-2007
For indvandreres børn er muligheden for at få dansk statsborgerskab ringere end for 200 år siden. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark sammen med andre europæiske lande laver fælles mindstestandarder og følger bedste praksis

Konference
DANSK INDFØDSRET I EUROPÆISK SAMMENHÆNG

Torsdag den 14. juni kl. 9-17 afholdt IMR en konference om indfødsretten og de statsborgerretlige udviklingstendenser i Europa, og Danmark halter godt bagefter mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, siger forsker Eva Ersbøll.

Hun har sammen med forskere fra andre EU-medlemslande netop offentliggjort en gennembearbejdet, systematisk sammenlignede undersøgelse, NATAC, om et af de hotteste spørgsmål i dagens Europa: Retten til statsborgerskab.

- De danske forhold i dag stemmer ikke overens med vores historiske traditioner. Indfødsretten fra 1776 gav automatisk statsborgerskab til indvandreres børn, når de blev i landet, og denne tradition er i store træk fulgt frem til 2004, hvor Danmark har strammet vilkårene. Der er ikke lige adgang til statsborgerskab, forklarer Eva Ersbøll.

Forældet lov om indfødsret
Danmark har den ældste lov fra 1950 om indfødsret i Norden. Næsten alle andre nordiske lande har fået nye love efter år 2000, og samme billede tegner sig i andre europæiske lande.

- Hvis to brødre fra fx Marokko flytter til henholdsvis Belgien og Danmark, så kan den ’belgiske’ bror få statsborgerskab efter tre år uden prøver af nogen art. I Danmark skal hans bror vente i op til ni år, og hvis han kun har haft en kortvarig skolegang i hjemlandet, risikerer han et afslag på grund kravet om danskkundskaber på højt niveau, forklarer Eva Ersbøll og fortsætter:
 
- Og børn af indvandrere i Danmark skal nu søge statsborgerskab på lige fod med deres forældre, selv om de er født her i landet. Vi har for så vidt skabt et ekskluderende samfund. I NATAC-projektet anbefaler vi, at der lovgives ud fra inkluderende, demokratiske og menneskeretlige principper.
 
Et manglende statsborgerskab kan bl.a. ramme statsløse og flygtninge, der i realiteten ikke har et andet land, og de kan da leve et helt liv uden at få del i demokratiets hverdag med stemmeret etc.
FN’s Verdenserklærings artikel 15 omtaler at enhver har ret til statsborgerskab. Det er alle disse spørgsmål som drøftes på konferencen.

Se konferenceprogrammet her.


For yderligere information: Eva Ersbøll – 32 69 88 54 – eer@humanrights.dk