EEJustitsministeriet
Lovafdelingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
DATO 18. marts 2003
DERES REF. Sagsnr. 2002-736-000
VORES REF. MK/EE
J.NR.
Med brev af 24. januar 2003 har Justitsministeriet anmodet om en udtalelse om et udkast fra Europa-Kommissionen til Rådets direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser (KOM(2002) 562 endelig).
Formålet med forslaget er at sikre, at EU-borgere og personer, der er lovligt bosiddende i EU, (i alle EU-medlemsstaterne) kan få en passende erstatning for de tab, som de måtte lide, hvis de bliver ofre for en forbrydelse i EU. Gennem indførelse af minimumsstandarder for statslig erstatning til ofre for forbrydelser vil forslaget bidrage til at nå EU's og Fællesskabets mål om at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle samt målet om at sikre fri bevægelighed for personer i EU. Forslaget er også en del af EU's svar på begivenhederne den 11. september 2001, idet det betyder, at ofre for terrorisme sikres en passende erstatning, uanset hvor i EU en sådan handling måtte finde sted.
Instituttet deler opfattelsen af, at direktivet bidrager til at nå de beskrevne mål og finder ikke, at det giver problemer af menneskeretlig karakter, jf. herved også Den Europæiske Konvention om Erstatning til Ofre for Forbrydelser (ETS no. 116).
Instituttet har dog fundet anledning til at påpege, at det havde været ønskeligt, om direktivet havde fulgt (bl.a.) dansk ret således, at den statslige erstatningsordning dækkede alle personer, som er ofre for en forbrydelse på den pågældende stats område (jf. herved lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985 med senere ændringer om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser). Instituttet er opmærksom på, at ordningen i direktivudkastets artikel 3, stk. 2, hvorefter erstatning (alene) ydes til borgere i EU og til personer med lovligt ophold i en medlemsstat uden nogen forskelsbehandling, skal ses i sammenhæng med, at formålet med forslaget er at sikre den frie bevægelighed for personer i EU.
Imidlertid synes det også at måtte tages i betragtning, at personer uden lovligt ophold i en medlemsstat, herunder personer, hvis opholdstilladelse er udløbet, er i en særligt udsat position, når det gælder forbrydelser. Dels vil de ofte befinde sig i særligt udsatte miljøer, og dels vil de ofte være bange for at henvende sig til myndighederne, jf. herved også forslaget til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder (KOM (2002) 71 endelig). Derfor kunne der være behov for at lade alle personer, som er ofre for en forbrydelse på en medlemsstats territorium, være omfattet af direktivet. Det bemærkes herved, at der kan være et særligt hensyn at tage til børn (af forældre) uden lovligt ophold i en medlemsstat, samt at erstatning kan gøres betinget af en anmeldelse af forbrydelsen inden en vis frist.
Med venlig hilsen
Morten Kjærum
Direktør
Eva Ersbøll
Videnskabelig medarbejder