BKOUdtalelse om forslag til rammeafgørelse om anvendelse af "ne bis in idem"-princippet
1. Baggrund
Institut for Menneskerettigheder er med Justitsministeriets brev af den 16. juli blevet anmodet om en eventuel udtalelse om ovennævnte forslag til rammeafgørelse.
Da forslaget er fremlagt ensidigt af det græske formandskab i februar d.å., antager Institut for Menneskerettigheder, at forslaget skal undergives forhandlinger, førend det kan fremlægges som endeligt forslag. Da processen således må formodes at være i en indledende fase, vil Instituttet begrænse sig til at fremkomme med nogle foreløbige bemærkninger af principiel karakter om de menneskeretlige aspekter af gennemførelse af princippet om ne bis in idem i medlemsstaterne.
2. Menneskeretten
Princippet om ne bis in idem, hvorefter der ikke kan dømmes to eller flere gange i en straffesag for samme forhold, er fastslået som menneskeretligt princip i art. 4 i tillægsprotokol 7 (P7) til den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Princippets grundlæggende karakter er understreget i bestemmelsens stk. 3, hvorefter beskyttelsen af afgørelsers negative retskraft ikke kan tilsidesættes under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens i medfør af konventionens art. 15. Adgangen til at fravige konventionens rettigheder og friheder under særlige omstændigheder, hvor det er strengt påkrævet, er dermed afskåret for så vidt angår ne bis in idem princippet.
Ne bis in idem princippet er ligeledes udtrykt i FN´s konvention om civile og politisk rettigheder, art. 14, stk. 7.
3. Instituttets vurderin
Det forhold, at P7, art. 4 er gjort non-derogabel, har efter Instituttets opfattelse betydning for vurderingen af foreneligheden mellem den foreslåede rammeafgørelses art. 4 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forslaget til rammeafgørelse åbner mulighed for, at en medlemsstat ved erklæring til Rådet og Kommissionen kan fravige ne bis in idem princippet i art. 2, hvis den handling, som er retsforfulgt i en anden stat, udgør en strafbar handling, der krænker fx medlemsstatens sikkerhed eller andre væsentlige interesser.
En sådan undtagelsesadgang er efter Instituttets opfattelse ikke foreneligt med den absolutte karakter, som ne bis in idem princippet er tillagt i menneskeretten.
28. juli 2003/bko.