Fængsler og frihedsberøvelse

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Personalemangel og overbelægning presser fængsler

Kriminalforsorgen arbejder fortsat på initiativer til at løse bemandings- og kapacitetsproblemer i de danske fængsler og arresthuse. Men de akutte udfordringer med for eksempel personalemangel og overbelægning, der til sammen presser hverdagen for både indsatte og ansatte, er endnu ikke løst. 

Den danske kriminalforsorg er derfor stadig under samme pres, som Institut for Menneskerettigheder beskrev i 2021-rapporten ’Forhøjet risiko for krænkelse’, der konkluderer, at manglende kapacitet i fængslerne kan gå ud over indsattes menneskerettigheder. 

De seneste års stigning i antallet af indsatte fortsatte i 2023, og fængselskapaciteten kan ikke følge med. Kriminalforsorgen håndterede i 2023 en gennemsnitlig belægningsprocent på 101,2 procent. Det presser de fysiske rammer, hvor fællesrum inddrages, og der etableres dobbeltbelægning på celler, så der i celler, som er beregnet til én person, indsættes to.

Manglen på fængselspersonale giver samtidig mindre eller ingen tid til at sikre gode relationer mellem ansatte og indsatte, så konflikter kan afværges, og betjentene kan støtte op om de indsattes resocialisering.

Brugen af disciplinærstraffen langvarig strafcelle i over 15 dage toppede i 2019 og er i 2023 fortsat for nedadgående. Faldet kan skyldes, at et nyt disciplinærstraffesystem trådte i kraft i september 2023, hvorefter strafcelle som udgangspunkt kun kan anvendes i 14 dage. Med det nye system sikres indsatte dog ikke en generel adgang til at klage over afgørelser om disciplinærstraffe, hvilket de reviderede Europæiske Fængselsregler ellers tilsiger. Juridisk set kan der også stadig anvendes strafcelle overfor børn under 18 år.

Forholdene i de danske fængsler øger risikoen for, at indsattes menneskerettigheder krænkes. Der bliver blandt andet givet disciplinærstraffe og anvendt magt i stort omfang, mens konfliktniveauet og episoder med vold blandt indsatte ligger kritisk højt.

Kønsminoriteter, der udgør en særligt sårbar gruppe i landets fængsler og arresthuse, er i større risiko for overgreb, diskrimination og mistrivsel. Nogle vælger at gå i isolation for at beskytte sig selv mod trusler, vold og overgreb fra andre indsatte, vurderer Institut for Menneskerettigheder i rapporten ’Kønsminoriteters rettigheder i fængslerne’ fra 2022. 

Kriminalforsorgen fulgte i 2023 op med en vejledning om kønsminoriteter i fængsler og arresthuse. Vejledningen skal blandt andet råde fængselspersonalet i visitationer og placering af kønsminoriteter og kan dermed være med til at beskytte kønsminoriteter mod nedværdigende behandling.

Mange lange varetægtsfængslinger

Selvom der er skete et lille fald i antallet af langvarige varetægtsfængslinger i 2022, så stiger antallet af langvarige varetægtsfængslinger igen. Den gennemsnitlige varighed for langvarige varetægtsfængslingsforløb lå i 2023 på 8,4 måneder.
 

Internationale menneskeretlige ekspertkomitéer har løbende påtalt den danske praksis for brug af varetægtsfængsling. 

I 2023 udtrykte FN’s Torturkomité bekymring over forholdene for varetægtsfængslede i Danmark. Varetægtsfængslede opholder sig op til 23 timer på cellen, og ifølge Torturkomitéen svarer det til isolation. Komitéen anbefaler derfor, at varetægtsarrestanters forhold og rettigheder reguleres ved lov. 

Varetægtsfængslede er underlagt flere begrænsninger end indsatte i landets fængsler, blandt andet er varetægtsfængslede underlagt besøgs- og brevkontrol, hvilket kan ramme relationen til de nærmeste. I 2023 toppede andelen af varetægtsfængslingsforløb med brev- og besøgskontrol indenfor de sidste seks år. Det svarer til at næsten syv ud af 10 varetægtsforløb er underlagt brev- og besøgskontrol.  

FN’s Torturkomité anbefaler, at Danmark sikrer, at begrænsninger i varetægtsfængsledes kontakt med omverdenen både er nødvendige, forholdsmæssige og tager individuelt hensyn.

Fængselspladser i Kosovo kan krænke menneskeret

FN’s Torturkomité kritiserede i 2023 de danske planer om oprettelse af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge. Komitéen anbefalede Danmark at droppe planerne om leje af fængselspladser i Kosovo, fordi det vil begrænse indsattes adgang til sundhedsbehandling og mulighed for besøg.

Folketinget vedtog i 2022 det fornødne lovgrundlag for leje af fængselspladser, og samme år blev der indgået en bilateral traktat mellem Danmark og Kosovo om leje af Gjilan-fængslet i Kosovo. Dog afventer aftalen fortsat en godkendelse af Kosovos parlament.

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra december 2022, at regeringen vil ”fastholde aftalen med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle”. I foråret 2023 besøgte Folketingets Retsudvalg Kosovo for at indhente information om forholdene i fængslet, herunder om rettigheder og sikkerhed for indsatte og ansatte, myndigheders og operatørers ansvar og beføjelser m.v.

Selvom Folketingets Ombudsmand sammen med Dignity og Dansk Institut for Menneskerettigheder skal føre tilsyn med forholdene for indsatte i fængslet, så rejser ordningen en række folke- og menneskeretlige spørgsmål, som Institut for Menneskerettigheder belyste i sit høringssvar til Justitsministeriet 24. marts 2022 og i sit supplerende høringssvar til Folketingets Retsudvalg 5. maj 2022.