Kvinde sidder på gulv i mørkt rum

Handicap og psykiatri

Personer med handicap har ret til lige muligheder på alle livsområder.

Kontakt Diskriminationslinjen Handicapbarometeret Forstå FN's Handicapkonvention Let læst og på tegnsprog

Mennesker med handicap har samme menneskerettigheder som alle andre. Alligevel oplever de langt oftere, at deres rettigheder bliver overtrådt. Mennesker med handicap oplever diskrimination og ulige muligheder inden for samfundsområder som for eksempel uddannelse og arbejde og i forhold til både det digitale og det fysiske samfundsliv.

Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention i 2009 og er forpligtet til at arbejde for at fremme lige muligheder for personer med handicap på alle væsentlige livsområder. Konventionens formål er at sikre, at rettighederne for mennesker med handicap bliver omsat til virkelighed. 

Handicapkonventionen har medført vigtige fremskridt, men mennesker med handicap er ifølge tal fra Handicapbarometeret fortsat markant ringere stillet end resten af befolkningen på næsten alle målbare parametre. Der er derfor brug for mangeartede indsatser for at sikre, at mennesker med handicap har lige muligheder i det danske samfund.

 

Institut for Menneskerettigheder er udpeget af Folketinget til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap (Handicapkonventionen) i Danmark. Institut for Menneskerettigheder er ligeledes udpeget til at fremme og overvåge Handicapkonventionens gennemførelse i Grønland.

Indhold på siden

  1. Regeringen udvikler en national handicappolitisk handlingsplan, der dækker alle samfundsområder. Den bør baseres på statistisk viden om vilkårene for både børn og voksne med handicap og rumme målbare målsætninger.
  2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager initiativ til at udfase tvang, der erstatter pleje, omsorg og behandling i psykiatrien. Det bør blandt andet ske ved, at psykiatrien tilføres flere personalemæssige ressourcer, og at der kommer mere fokus på forebyggelse af tvang og patienternes retssikkerhed.
  3. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø. Det indebærer, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning, chikane og forskelsbehandling.

Vores
vigtigste
anbefalinger

Redaktion afsluttet 1. marts 2024

National handicappolitisk handlingsplan skal sikre fremskridt

Hver fjerde af de 16-29-årige unge med handicap står uden arbejde og er heller ikke i gang med en uddannelse. Det viser tal fra Vives undersøgelse af handicap og beskæftigelse fra 2023. Beskæftigelsen er dog generelt steget blandt voksne med handicap de seneste ti år. 

Mennesker med handicap oplever, at de ikke har samme muligheder inden for vigtige samfundsområder som mennesker uden handicap. 

Udviklingen mellem 2012 og 2020 har ifølge tal fra Handicapbarometeret stået stille inden for en del samfundsområder, og i forhold til områderne diskrimination, tilgængelighed og uddannelse er levevilkårene for mennesker med handicap blevet forringet. 

I 2022 varslede regeringen en handlingsplan med henblik på at skabe bedre muligheder for mennesker med handicap på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Arbejdet med at udvikle handlingsplanen er dog kun så småt gået i gang. Sidst Danmark havde en national handicappolitisk handlingsplan var i 2013. 

Institut for Menneskerettigheder har sammen med 60 foreninger, fagforbund og interesseorganisationer i 2019 anbefalet en samlet handicappolitisk handlingsplan for at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen af personer med handicap går den rigtige vej. Regeringen lægger imidlertid op til, at den kommende handlingsplan kun skal omfatte beskæftigelses- og uddannelsesområdet. 

Institut for Menneskerettigheder anbefaler fortsat, at handlingsplanen bør dække alle samfundsområder med udgangspunkt i FN’s Handicapkonvention. Desuden bør der sættes mål for indsatserne og sikres data på handicapområdet, så udviklingen kan følges. 

Anbefaling

Regeringen tager initiativ til at udvikle en national handicappolitik med en tværgående handleplan. Den bør baseres på statistisk viden om vilkårene for både børn og voksne med handicap og rumme målbare målsætninger.

Brugen af tvang i psykiatrien stiger

Trods politiske ambitioner om at reducere brugen af tvang i psykiatrien går udviklingen den modsatte vej.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte Danmark i 2020 for at krænke en patients menneskerettigheder i en sag om tvangsfiksering. Europarådets Torturforebyggelseskomité samt FN’s Handicapkomité og Torturkomité har desuden rejst kritik af den danske brug af tvang. 

Sundhedsstyrelsens data viser, at det heller ikke i 2023 lykkedes at nedbringe tvang i psykiatrien. 

Ifølge de nyeste tal fra perioden 2022-2023 blev 5.686 voksne patienter udsat for tvang i psykiatrien i løbet af et år. For over ti år siden, 2011-2013, var antallet af voksne patienter 5.632, og i den mellemliggende periode er der ikke sket betragtelige ændringer.

Samtidig er det totale antal hændelser med tvangsforanstaltninger de seneste tre-fire år steget betydeligt for voksne patienter. Det betyder, at de patienter, som udsættes for tvang, bliver udsat for flere hændelser med tvang i dag end for ti år siden.

De langvarige bæltefikseringer over 48 timer er mere end halveret siden 2011-2013 og frem til de seneste tal fra 2022-2023. I samme periode er der sket en stigning i antallet af andre tvangsforanstaltninger, særligt hyppige, kortvarige bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang.  

 

Faldet i én tvangsform erstattes af stigning i andre tvangsformer. Der bliver nu oftere givet akut beroligende medicin med tvang. I 2022-2023 blev patienter givet akut beroligende medicin med tvang 10.152 gange. Det tal har ligget stabilt de sidste tre år, men ser man ti år tilbage, er der sket en markant stigning. 

 


Ligeledes udsættes patienter oftere for fastholdelser. I 2022-2023 var antallet af fastholdelser af patienter 4.695. Dette tal har været i fald de sidste tre år, men ser man ti år tilbage, er der sket en markant stigning.

 

Også flere børn og unge bliver udsat for tvang i psykiatrien. I 2023 blev 342 børn udsat for tvang mindst én gang, mens det tilbage i 2018 var 317 børn, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. De børn og unge, der udsættes for tvang, bliver også udsat for tvang flere gange. De seneste år er der sket en markant stigning i hyppigheden af tvang. Det er særligt brug af bæltefikseringer, beroligende medicin og fastholdelse af børn, der stiger

Anbefaling

Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager initiativ til at udfase tvang, der erstatter pleje, omsorg og behandling i psykiatrien. Det bør blandt andet ske ved, at psykiatrien tilføres flere personalemæssige ressourcer, og at der kommer mere fokus på forebyggelse af tvang og patienternes retssikkerhed.

Sikre bedre studiemiljøer for mennesker med handicap

Flere unge med handicap er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Generelt oplever mennesker med handicap adskillige barrierer på uddannelsesområdet. Færre gennemfører afgangseksamen, flere har et lavere uddannelsesniveau, mens højere frafald, mere mistrivsel og længere gennemførelsestid på uddannelser, mere skolevægring og nye tillægsdiagnoser i grundskolen rammer mennesker med handicap. 

På erhvervsskoler oplever elever med handicap mangel på fleksibilitet og støtte under deres uddannelse, viser vores undersøgelse fra 2020. Den manglende fleksibilitet gør, at det ikke er muligt at gennemføre skoleforløb på nedsat tid. Desuden er økonomisk kompensation til elevløn heller ikke en mulighed, selvom en elev formår at indgå en aftale om nedsat tid under uddannelsesforløbet. 

Samme undersøgelse viser, at elever med handicap oplever markant højere frafald: 51 procent forlader deres uddannelse inden for fire år, sammenlignet med 37 procent for elever uden handicap. Selv når andre faktorer tages i betragtning, er sandsynligheden for frafald 36 procent højere for elever med handicap.

Frafaldet fører ofte til manglende uddannelse eller beskæftigelse, da en ud af tre ender på kontanthjælp eller uddannelseshjælp fire år efter uddannelsesstart.

Anbefaling

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø. Det indebærer, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning, chikane og forskelsbehandling.

Danske og internationale tiltag i 2023

  • Opfølgning på tiårsplanen for psykiatrien 

    Tiårsplanen for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022 blev i november 2023 fulgt op af en ny politisk aftale, ”En bedre psykiatri”. Aftalen fra 2023 indeholder fire prioriterede indsatser: 1) akut hjælp til personer i krise og forebyggelse af selvmord, 2) øget tryghed for patienter og personale i psykiatrien og forebyggelse af vold, 3) bedre hjælp til børn og unge med psykiske lidelser eller mistrivsel og 4) mindre tvang i psykiatrien. Aftalen sætter blandt andet penge af til at styrke de nationale rådgivningstilbud til mennesker i krise og til at sikre hurtigere opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

  • STU-lov: Elever med handicap får flere rettigheder

    Folketinget vedtog i juni 2023 en lov om at styrke rettighederne for unge med handicap, når de søger om at blive optaget på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). De unge får mere indflydelse og ret til at vælge mellem flere uddannelsestilbud. Kommuner skal nemlig inddrage de unge mere i både visitationsprocessen og den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen. Loven skal også støtte de unges overgang til fritidsliv, beskæftigelse eller videre uddannelse ved at afklare og dokumentere deres perspektiver og ønsker inden afslutningen af deres ungdomsuddannelse. 

  • Handicapbiler undtages miljøzoneregler i længere tid

    København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg indførte miljøzoner fra 1. oktober 2023, hvor dieselbiler skal have monteret et særligt partikelfilter for at køre. Det kan ramme mennesker med handicap særligt hårdt, hvis de hverken har råd til partikelfilter eller en ny bil. Samtidig har de ringere mulighed for at bruge offentlig transport. Institut for Menneskerettigheder og en række handicaporganisationer gik i dialog med Miljøministeriet, som besluttede at udvide undtagelserne fra miljøzonereglerne, så flere mennesker med handicap har mulighed for at bruge deres nuværende biler i længere tid.

  • Aftale indskrænker selvbestemmelse 

    I økonomiaftalen for 2024 er regeringen og KL blevet enige om at gennemføre en række anbefalinger fra ekspertudvalget på socialområdet. Regeringen har forpligtet sig til at gennemføre 6 ud af 11 anbefalinger, mens de resterende fortsat forhandles. I økonomiaftalen indføres blandt andet en beløbsgrænse for alternative tilbud, hvilket begrænser borgere med handicap i deres ret til frit valg og adgang til de mest egnede og individuelt tilpassede støttetilbud.

  • Kontanthjælpsreform rammer unge med psykiske lidelser

    Regeringen, SF, Konservative og Radikale indgik i 2023 et forlig om et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem. Aftaleparterne har valgt at fjerne et specielt tillæg for unge under 30 år med psykiske lidelser som skizofreni og borderline. 28 psykiatriorganisationer har peget på, at afskaffelsen af tillægget i værste fald kan forværre psykisk sårbare unges livssituation og forhindre dem i at blive fremtidige studerende eller ansatte på en arbejdsplads. 

  • Europa-Kommissionen øger tilgængelighed på EU-platforme

    Europa-Kommissionen har i en årrække arbejdet på at forbedre webtilgængelighed for mennesker med handicap. Målet er at gøre Kommissionens onlineplatforme, herunder hjemmesider, apps og sociale medier, let tilgængelige for personer med handicap. Samme standarder for webtilgængelighed skal også gælde på tværs af alle EU-institutioner. I 2023 har Kommissionen udarbejdet tilgængelighedserklæringer, en feedbackmekanisme og tilbyder kurser i webtilgængelighed.

  • Nordisk erklæring styrker digitale løsninger for personer med handicap

    I marts 2023 underskrev de nordiske sundheds-, omsorgs- og socialministre en fælles erklæring om digitale løsninger for personer med handicap. Erklæringen har til formål at reducere uligheden af webtilgængelighed for personer med handicap. Ministrene har forpligtet sig til at sikre tilgængelighed, fremme ligestilling og selvstændighed for personer med handicap gennem digitale løsninger og opfordrer til et styrket nordisk samarbejde for bedre adgang til digitale miljøer for mennesker med handicap.

Principielle afgørelser 2023

Forlig efter ulovlig bæltefiksering af 13-årig i 19 timer

Et barn, der var tvangsindlagt i psykiatrien, blev bæltefikseret i 19 timer som 13-årig og 10,5 timer som 15-årig. Drengen rejste efterfølgende en sag ved domstolene om bæltefikseringernes lovlighed. I 2021 afgjorde Højesteret, at bæltefikseringerne havde været lovlige. Sagen blev efterfølgende indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Regeringen vurderede, at drengens rettigheder var blevet krænket og valgte derfor i juni 2023 at indgå forlig i sagen. Regeringen udbetalte 223.000 kroner i godtgørelse til drengen og besluttede at ændre psykiatriloven for at styrke børns rettigheder i forbindelse med tvang i psykiatrien.

Adgang til godtgørelse for ulovlig tvang vanskeliggjort

En patient var blevet udsat for ulovlig bæltefiksering. Det har både Det Psykiatriske Patientklagenævn og regionen anerkendt. Patienten indbragte derfor sagen for domstolene for at få godtgørelse for den ulovlige frihedsberøvelse, han havde været udsat for. Højesteret afviste imidlertid, at sagen kunne blive behandlet efter de fordelagtige procesregler, der gælder i sager om administrative frihedsberøvelser, fordi der var enighed om, at frihedsberøvelsen havde været ulovlig. Patienten blev derfor henvist til at anlægge en civil retssag for at få sin godtgørelse. Det kan være særdeles vanskeligt for denne patientgruppe at rejse en sag, og Højesteret anerkendte også, at patienten var processuelt dårligere stillet. Et lovforslag, der blev sendt i høring i december 2023, forventes at genindføre den lette adgang til domstolsprøvelse.

Låst dør var ikke et menneskeretsbrud

En patient var blevet placeret på en retspsykiatrisk afdeling i cirka 1 1/2 år, mens han afventede en plads på Sikringsafdelingen, hvor han var dømt til anbringelse. I cirka otte måneder var borgeren underlagt en ordning, hvor han var låst inde på sit værelse 16 timer af døgnet. I de resterende otte timer var døren åben, men der stod en reol foran døren. 
Højesteret vurderede, at ordningen kunne sidestilles med aflåsning af værelset, og at ordningen ikke havde hjemmel i psykiatriloven eller anstalts- eller nødretsbetragtninger. Patientens grundlæggende rettigheder var ifølge Højesteret ikke blevet krænket. Sagen er blevet indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Seneste nyt om handicap og psykiatri

  • Lovudkast om fysisk magt mod udsatte borgere mangler underbygning

    Nyhed
    Socialministeriet vil øge kommunernes mulighed for at bruge fysisk magt og indskrænke bevægelsesfriheden for borgere med handicap. Institut for Menneskerettigheder advarer om, at der mangler solidt vidensgrundlag for flere af forslagene.

  • Ny analyse: Fejl i over 25.000 klagesager på handicapområdet

    Nyhed
    Fejl i den kommunale sagsbehandling betyder, at borgere med handicap risikerer at blive afskåret fra hjælp, de har brug for og ret til. I flertallet af de fejlbehæftede sager lider borgerne et velfærdsstab, som følge af at hjælpemidlerne ikke kan efterbetales.

  • Fotoudstilling indkapsler 75 år med menneskerettigheder

    Nyhed
    Under titlen ’Vendepunkter’ viser Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Ritzau Scanpix gennem fotos, hvordan menneskerettigheder har skabt frihed og fremskridt i verden.
Læs flere nyheder

Udgivelser om handicap og psykiatri

  • Forside af Beretning - Menneskerettigheder i 2023
    Årsberetning

    Beretning: Menneskerettigheder i Danmark 2023

    Udgivelse
    Institut for Menneskerettigheders beretning for 2023 beskriver udviklingen for menneskerettigheder i Danmark med fokus på fire områder.
  • Forisde af analysen om 25.000 fejl i klagesager på handicapområdet
    Notat

    25.000 fejl i klagesager på handicapområdet

    Udgivelse
    En analyse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at Ankestyrelsen i perioden 2014-2022 i 25.089 sager har fundet fejl, der var så væsentlige, at Ankestyrelsen har omgjort sagerne.

Høringssvar om handicap og psykiatri

Flere høringssvar

Bliv klogere på handicapkonventionen

Kontakt