Artikel 5
Det følger af artikel 5(1), at personer med handicap har “ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven”. Det betyder for det første, at eksisterende lovgivning skal gælde for alle, uden diskrimination. For det andet indebærer det også en vidtgående forpligtelse til at sikre, at personer med handicap i praksis har samme muligheder som andre.
Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med artikel 1, hvoraf det fremgår, at formålet med konventionen er at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder på lige vilkår med andre. Den skal også ses i sammenhæng med artikel 3, som fastslår, at konventionen er baseret på principperne om lige muligheder og i sammenhæng med artikel 4, som fastslår, at staterne kan være forpligtet til at ændre lovgivning og sædvaner for at gennemføre konventionen.
Artikel 5(2) understreger, at der skal indføres et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap. Der bør således være en retlig beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap på alle områder, f.eks. i forhold til uddannelse, sundhed og offentligt tilgængelige steder. Denne forpligtelse understøttes af, at ’ikke-diskrimination’ er ophøjet til et generelt princip for konventionen i artikel 3, som konventionen bygger på. Samtidig fremgår det af artikel 4 (1)(b), at deltagerstaterne er forpligtede til “at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap”.
Artikel 5(2) angiver også, at personer med handicap skal sikres mod diskrimination af ”enhver grund”. Med andre ord kræver konventionen, at der findes effektiv retlig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap også på grund af andre karakteristika, som f.eks. religion eller seksuel orientering.
Artikel 5(3) angiver, at staterne skal sikre, at der tilvejebringes tilpasning i rimeligt omfang. Rimelig tilpasning defineres i artikel 2 som ”nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre”.
Det præciseres endvidere i artikel 2, at diskrimination på grund af handicap ”omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning.”Manglende opfyldelse af pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør således diskrimination.
Endelig fremgår det af artikel 5(4), at positive særforanstaltninger for personer med handicap, som for eksempel fortrinsadgang til ansættelsessamtaler, ikke udgør diskrimination på grund af handicap. For at positive særforanstaltninger er lovlige ifølge konventionen, skal særforanstaltningen være nødvendig for at rette op på en eksisterende ulighed.