LGBT+

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

LGBT+-personer oplever fortsat had og diskrimination

I Danmark beskytter loven LGBT+-personer mod diskrimination. Både forskelsbehandlingsloven og ligestillingsloven fastslår, at det er ulovligt at diskriminere mennesker på baggrund af blandt andet deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika eller kønsudtryk. 

LGBT+-personer i Danmark bliver alligevel udsat for diskrimination, hadefulde ytringer og hadforbrydelser.

Mere end hver tredje homo- og biseksuelle og to ud af tre transkønnede har oplevet at blive forskelsbehandlet på grund af deres køn, seksuelle orientering eller udseende. Til sammenligning gælder det blot hver tiende heteroseksuelle mand. 

Samtidig viser Justitsministeriets offerundersøgelse fra november 2023, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år hvert år oplever at blive udsat for vold, der er motiveret af had mod deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. 

I 2022 registrerede Rigspolitiet 104 hadforbrydelser målrettet offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvilket er på niveau med året forinden.

Forskellen mellem tallene i Justitsministeriets offerundersøgelse og Rigspolitiets registrering af hadforbrydelser tyder på et stort mørketal, der dækker over hadforbrydelser, der ikke bliver anmeldt til politiet. Desuden peger Institut for Menneskerettigheders gennemgang af de eksisterende datakilder om hadforbrydelser på, at den nuværende registrering af sager om hadforbrydelser ikke er tilstrækkelig, idet politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt offeret selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse. 

Det er derfor ikke muligt at få tal på anmeldelser af hadforbrydelser. Den uensartede statistik på området kan således dels være udtryk for en lav anmeldelseshyppighed, dels et udtryk for politiets manglende registrering af sager som hadforbrydelser. 

En effektiv bekæmpelse af hadforbrydelser forudsætter, at vidensgrundlaget er på plads; statistikken på området skal være retvisende. For eksempel mangler der viden om, hvad der skal til for, at en sag om en mulig hadforbrydelse fører til dom i Danmark. 

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at der er brug for en mere effektiv registrering af hadforbrydelser, så statistik på området bliver retvisende, og så ofre for hadforbrydelser oplever, at det nytter at anmelde hadforbrydelser. Det vil styrke bekæmpelsen af hadforbrydelser og sikre ofrenes tillid til retssystemet. 

Lange ventetider forsinker kønsbekræftende behandling

Transkønnede og nonbinære udgør en meget forskelligartet gruppe, og der er meget forskellige behov på tværs af gruppen. Men over de seneste ti år er antallet af personer, der ønsker kønsbekræftende kirurgisk eller hormonel behandling, steget. Cirka 1.000 personer søger årligt behandling på et af landets tre centre for kønsidentitet.

Der er dog lange ventetider på kønsbekræftende behandling; for kønsbekræftende nedre kirurgi var ventetiden i 2023 i visse tilfælde på fire-seks år. 
Størstedelen af de transkønnede udtrykker ønske om sundhedsfaglig behandling. 79 procent af de adspurgte transkønnede svarer i en dansk undersøgelse fra 2015, at de ønsker sundhedsfaglig behandling eller er i gang med behandling. 

Den begrænsede forskning, der er på området, indikerer, at kønsbekræftende behandling har en positiv effekt på mental trivsel og livskvalitet. Samtidig viser undersøgelser, at transkønnede og nonbinære har dårligere fysisk og psykisk sundhed og udgør den mest sårbare del af LGBT+-gruppen. Transkønnede personer forsøger otte gange så ofte at tage deres eget liv sammenlignet med resten af befolkningen og ender 3,5 gange så ofte at dø af selvmord. 

De lange ventetider kan desuden udgøre en krænkelse af retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder retten til selvbestemmelse. 

I en afgørelse fra 31. marts 2023 fandt Styrelsen for Patientklager, at det var i strid med retten til privatliv, at der kunne gå seks år, før en transkønnet kunne få nedre kønsmodificerende kirurgi. På grund af den lange ventetid burde regionen ikke have afslået ønsket om behandling i udlandet.

Lange ventetider og forholdene for adgang til kønsbekræftende behandling i det danske sundhedsvæsen får nogle transkønnede og nonbinære personer til at søge mod udlandet, enten med henvisning fra det danske sundhedssystem eller ved selv at organisere og betale for behandling. 

I en undersøgelse fra 2015 om LGBT-sundhed svarer samlet set 42 procent af de adspurgte 72 transkønnede, der har modtaget kønsbekræftende behandling, at de har fået behandling i udlandet. Det angår alene lægelig behandling, og i langt de fleste tilfælde har de selv betalt for behandlingen. 

Chikanefrie undervisningsmiljøer kan højne uddannelsesniveau

Uddannelse er afgørende, ikke kun som adgang til arbejdsmarkedet, men også som grundlag for sociale netværk, personlig udvikling og dannelse. På lang sigt har uddannelse stor indflydelse på beskæftigelse, indkomst, trivsel og helbred.

Derfor er det et problem, at færre LGBT+-personer har en uddannelse sammenlignet med heteroseksuelle.

69 procent af homo- og biseksuelle i alderen 30-40 år har en kompetencegivende uddannelse, hvilket er noget lavere end den øvrige heteroseksuelle befolkning, hvor 85 procent har en kompetencegivende uddannelse. Blandt homo- og biseksuelle mænd er det langt færre, cirka 61 procent, der har en kompetencegivende uddannelse. Desuden har transpersoner signifikant lavere sandsynlighed for at tage en kompetencegivende uddannelse i forhold til ciskønnede, selv når der kontrolleres for andre baggrundsfaktorer såsom alder. 

Homo- og biseksuelle falder lidt oftere fra deres uddannelse og angiver oftere, at det skyldes forhold, der relaterer sig til deres personlige eller mentale trivsel. Undersøgelser viser betydelige forskelle indenfor LGBT+-gruppen i deres begrundelse for at droppe ud af uddannelse. En større andel af biseksuelle angiver, at de er droppet ud af en uddannelse på grund af stress, depression eller lignende, end heteroseksuelle. 

Ofte reflekterer voksne LGBT+-personer over deres seksuelle orientering eller kønsidentitet allerede i skolealderen. Langt flere i den yngre del af befolkningen identificerer sig i dag som LGBT+-personer. Blandt unge mellem 15 og 25 år tilhører 13,3 procent tilhører LGBT+-gruppen, hvilket svarer til ca. 105.000 unge. Det betyder, at der i hver folkeskoleklasse i gennemsnit er to til tre LGBT+-elever. 

Den seneste rapport om LGBT+-elevers trivsel i skolen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser blandt andet, at hver femte oplever, at de ikke kan være sig selv i gymnasiet. Over halvdelen af transpersoner skjuler deres identitet på erhvervsskoler. Blandt årsagerne angiver eleverne, at skolen er et utrygt sted at være åben, eller at de frygter at blive mobbet.

Forskning peger på, at mobning øges i utrygge sociale miljøer, og at konsekvenserne er store. Mobning i barndommen øger risikoen for både angst, depression og selvmord senere i livet, samtidig med at lav mental trivsel øger risikoen for at blive udsat for mobning.

Desuden rapporterer VIVE, at LGBT+-elever trives markant dårligere, dobbelt så ofte dropper ud og i højere grad rapporterer om oplevelser med diskrimination, uønsket seksuel opmærksomhed og trusler om vold end øvrige elever.

Ligebehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, herunder både mod chikane og seksuel chikane. 

I undervisningsmiljøloven er diskrimination dog hverken nævnt eller defineret. Det efterlader usikkerhed om, i hvilken udstrækning undervisningsmiljøloven beskytter mod diskrimination og seksuel chikane på skolen.