Bolig og hjemløshed

^{Redaktion afsluttet 1. marts 2024}

Tiggeriforbud og lejrforbud kriminaliserer fortsat hjemløshed 

I 2017 skærpede den danske regering straffen for tiggeri og indførte bestemmelser i ordensbekendtgørelsen, som gør det ulovligt for hjemløse personer at sove i en såkaldt utryghedsskabende lejr. Tilsammen udgør tiltagene en kriminalisering, som forværrer mange hjemløses livssituation. Det er i konflikt med menneskeretlige standarder.

I Danmark har man siden 2017 kunnet blive straffet med 14 dages ubetinget fængsel, første gang man tigger på bestemte befærdede steder. Alle andre steder straffes tiggeri med syv dages betinget fængsel første gang efter en advarsel.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tog i 2021 stilling til proportionaliteten af tiggerlovgivning, der ligner den danske. I sagen Lăcătuș mod Schweiz fandt Domstolen, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om privatliv at idømme en kvinde fængselsstraf for tiggeri, da hun hverken havde opført sig aggressivt eller påtrængende, og da der ikke var blevet klaget over hende til politiet. Det danske tiggeriforbud har mange ligheder med det schweiziske, og strafferammen er højere efter den danske lovgivning.

På baggrund af dommen vurderer Institut for Menneskerettigheder, at den danske lovgivning rammer for bredt og straffer for hårdt, og at der er en risiko for, at den danske lovgivning ikke er i overensstemmelse med artikel 8 om retten til privatliv.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal nu i en sag mod Danmark tage stilling til det danske forbud mod at tigge. I sagen blev en rumænsk mand idømt 20 dages fængsel for at tigge på en gågade i København.

I 2017 vedtog Folketinget lovgivning, der gjorde det ulovligt at etablere eller opholde sig i ”utryghedsskabende lejre”. En overtrædelse af lejrforbuddet kan medføre et zoneforbud, som gør, at personen ikke må opholde sig i samme kommune som lejren i tre måneder.

I 2020 præciserede regeringen og dens støttepartier lejrforbuddet, så det kun omfatter lejre af ”permanent karakter”. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at forbuddet fortsat er for upræcist, og at de ordensmæssige problemer, som overnatning på gaden kan skabe, bør løses med sociale tiltag snarere end kriminalisering. 

Tiltag mod parallelsamfund presser ressourcesvage

I 2018 blev den almene boliglovgivning ændret for at bekæmpe såkaldte parallelsamfund. I 2021 blev loven udvidet til også at gælde for områder, der er i risiko for at blive til et parallelsamfund (forebyggelsesområder). Områderne kategoriseres blandt andet ud fra andelen af beboere med ikkevestlig baggrund og kriterier som indkomst, uddannelsesniveau, straffeattest og beskæftigelse.  

Lovændringerne indebærer strammere anvisnings- og udlejningsregler. Kommuner må for eksempel ikke henvise boligsøgende eller dennes ægtefælle til udsatte boligområder, hvis den boligsøgende eller vedkommendes ægtefælle det seneste halve år har modtaget ydelser såsom førtidspension, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Almene boligorganisationer og kommuner kan stadig gøre brug af de stramme anvisningsregler, selvom et boligområde ikke længere opfylder betingelserne for at være klassificeret som et parallelsamfund.

Tiltagene mod parallelsamfund kan gøre det sværere for beboere, der er ressourcesvage i forvejen, at finde en passende bolig. Kommunerne har allerede svært ved at finde nok billige boliger. Flere beboere – særligt mange med etnisk minoritetsbaggrund – er desuden blevet opsagt fra deres boliger som led i boligorganisationers forsøg på at nedsætte andelen af etiske minoriteter i boligområdet. 

I november 2022 besluttede Østre Landsret at anmode EU-Domstolen om en vurdering af, om brugen af kriteriet ”ikkevestlig baggrund” er ulovlig forskelsbehandling. Det blev foranlediget af en retssag, som er rejst af beboere i Mjølnerparken.

Institut for Menneskerettigheder og FN’s specialrapportør for racisme, racediskrimination og fremmedhad samt specialrapportør for en passende bolig er indtrådt i sagen til støtte for beboerne. Institut for Menneskerettigheder argumenterer under retssagen for, at udviklingsplanen for Mjølnerparken, der sætter 260 boliger til salg og pålægger beboere at flytte, krænker lejernes ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af etnicitet.

Lejere kan blive opsagt før endelig dom 

Siden 2018 har det været muligt for en udlejer at opsige en lejer, hvis en lejer eller andre i husstanden får en ubetinget dom for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for en kilometer fra hjemmet.

Fra 1. juli 2022 er denne mulighed blevet udvidet. En udlejer kan allerede nu opsige lejemålet, før der er faldet endelig dom i en eventuel ankesag.

En tvangsflytning er meget indgribende for den kriminelle lejer og dennes husstands ret til hjem og privatliv. Det er derfor endnu mere problematisk at iværksætte et sådant indgreb uden at have et helt sikkert grundlag for at gøre det. Først når straffesagen er endeligt afgjort, bør der derfor tages stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens og dennes husstands ret til at blive boende.