Når Domstolen skal vurdere om en stats begrænsning af retten til privatliv er i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, betyder det noget om der er en (udvikling mod en) fælles europæisk retsopfattelse, eller om lov og praksis varierer stærkt landene imellem.
Er retsopfattelsen splittet, har Domstolen ofte givet staterne større frihed til selv at bestemme. Der kan være sager hvor Domstolen vurderer at de nationale domstole er de nærmeste til at vurdere beviserne, fx beviser for at det er det rigtige at et barn er blevet tvangsfjernet af hensyn til dets tarv. I andre typer af sager går Domstolen mere aktivt ind med en fortolkning. Det gælder fx sager om homoseksuelles retsstilling.
Beskyttelse af privatliv: sexliv, identitetspapirer, aktindsigt.
Beskyttelse af familieliv: familiesammenføring og udvisning af udlændinge, tvangsfjernelse af børn, forældremyndighed/samværsret, og andre områder.
Desuden er der sager der vedrører beskyttelse af hjemmet, og beskyttelse af korrespondance.
Beskyttelse af privatliv
Sexliv, sager om homoseksuelle
Dudgeon mod Storbritannien - 1981
Domstolen fandt at to voksne mænd (over 21 år gamle) selv måtte tage stilling til deres private, intime liv når de var enige om det.
Se sagen:
Dudgeon mod Storbritanien
Læs resumé af sagen:
Ret til at være homoseksuel
Norris mod Irland - 1988
Klager fik medhold i at man ikke kan straffes udelukkende fordi man er aktivt homoseksuel.
Se sagen:
Norris mod Irland
Læs resumé af sagen:
Ret til at være homoseksuel
Identitetspapirer, sager om kønsskifte
Cossey mod Storbritannien - 1990
En mand der havde skiftet køn til kvinde, havde ikke kunnet få sine identitetspapirer ændret, og havde derfor bl.a. ikke kunnet indgå retligt ægteskab. Domstolen gav ham ikke medhold.
Se sagen:
Cossey mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Kønsskifte giver problemer
B. mod Frankrig - 1992
Klager havde ikke kunnet få ændret sine identitetspapirer efter kønsskifte, men i modsætning til tidligere sager, fandt Domstolen denne gang at artikel 8 var brudt, bl.a. med begrundelsen at holdningerne på dette område var forskellige i Storbritannien og Frankrig, og at flere 1. instansretter og appelretter i Frankrig allerede havde ændret kønsskiftede personers navn. Men Domstolen tog ikke principielt stilling til transseksuelles vanskeligheder.
Se sagen:
B mod Frankrig
Information om private forhold (aktindsigt)
Gaskin mod Storbritannien - 1989
Klageren havde siden han var under ét år gammel, været anbragt hos forskellige plejeforældre på grund af moderens død. Anbringelserne ophørte da han fyldte 18 år. Igennem årene havde de sociale myndigheder fulgt praksis og havde ført en fortrolig journal over ham. Klageren ønskede adgang til journalen for bedre at kunne forstå sine aktuelle vanskeligheder. De sociale myndigheder afviste dette ønske og begrundede det med at oplysningerne var afgivet under fortrolighed og ikke kunne gives videre, fordi nogle af de personer der havde afgivet dem, ikke ville give samtykke til det.
Domstolen fandt nok at denne begrundelse var legitim, men at klagerens interesse i at få aktindsigt vejede tungere. Desuden mente domstolen at det var vigtigt at de oplysninger som klageren ønskede at få adgang til, var nødvendige for hans forståelse af sin barndom og ungdom. Derfor var artikel 8 blevet overtrådt.
Se sagen:
Gaskin mod Storbritannien
Leander mod Sverige - 1987
Klager havde pga. hemmelige personoplysninger som sikkerhedspolitiet lå inde med, ikke fået den stilling i forsvaret han ansøgte om. Han klagede bl.a. over at han og hans sagfører ikke havde fået adgang til disse oplysninger. Domstolen fandt ikke at hans aktindsigt var krænket - pga. hensynet til statens sikkerhed (artikel 8, stk. 2). (Se også sagen under artikel 13).
Se sagen:
Leander mod Sverige
Beskyttelse af familieliv
Hvad er "familieliv"?
X, Y, and Z mod Storbritannien - 1997
Sagen vedrørte retten for manden i et ægteskab mellem to transseksuelle til at være far for et barn som ægtefællen havde født ved insemination. Dommen slår fast at begrebet "familieliv" ikke er begrænset alene til familier baseret på ægteskab. Også det at man bor sammen, og den tid forholdet har varet, er relevant (se dommen pkt. 33 - 37).
Se sagen:
X, Y og Z mod Storbritannien
Nægtelse af indrejse og udvisning af udlændinge
Indrejse
Gül mod Schwiez - 1996
Om familiesammenføring af far og søn hvor klager ikke fik medhold af Domstolen.
Se sagen:
Gül mod Schweiz
Abdulaziz, Cabales and Balkandali mod Storbritannien - 1985
Om familiesammenføring af ægtefæller. Sagsøgerne der alle havde permanent opholdstilladelse i Storbritannien, klagede over at deres ægtemænd eller kommende ægtemænd var blevet nægtet opholdstilladelse i Storbritannien. De mente at de havde været udsat for diskrimination på grund af deres køn og deres race, og at myndighederne bl.a. havde overtrådt artikel 8 og artikel 14 der forbyder diskrimination. Domstolen fandt at klagerne ikke havde påvist at det var vanskeligt at etablere familieliv i husbonds eller eget oprindelige hjemland, og at de desuden kendte til risikoen for at ægtemændene ikke kunne få permanent opholdstilladelse. Derfor havde de britiske myndigheder ikke overtrådt artikel 8. Dog fandt Domstolen at klagerne havde været udsat for kønsdiskrimination (artikel 14 sammen med artikel 8) pga. en lov fra 1980 der gjorde forskel på mandlige og kvindelige immigranters mulighed for at få deres udenlandske ægtefælle eller forlovede ind i landet, eller få opholdstilladelse.
Se sagen:
Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod Storbritannien
Udvisning
Berrehab mod Holland - 1988
En marokkaner blev udvist af Holland efter sin skilsmisse fra en hollandsk kvinde, fordi han kun havde fået opholdstilladelsen med henblik på ægteskabet. Klageren havde haft regelmæssig kontakt med datteren også efter skilsmissen. Domstolen fandt at hans ret til familieliv var blevet krænket: Klager havde boet i Holland i mange år og havde et tæt forhold til datteren der var mindreårig, og havde behov for kontakt med ham.
Se sagen:
Berrehab mod Holland
Cruz Varas mod Sverige - 1991
En chilensk flygtning med kone og børn der havde fået afslag på asyl, frygtede tortur ved tilbagevenden til Chile. Domstolen blev ikke overbevist.
Se sagen:
Cruz Varas mod Sverige
Læs resumé af sagen:
Tortur skal kunne bevises
Moustaquim mod Belgien - 1991
Klager ankom til Belgien som 1-årig og bliv udvist som 20-årig efter at have afsonet fængselsstraf for bl.a. hærværk og vold. Domstolen lagde vægt på hans unge alder, og at samtlige hans nære familiemedlemmer boede i Belgien. Desuden havde han ingen tilknytning til Marokko, og der var gået ca. 5 år siden han havde begået disse lovovertrædelser, og der var ikke fare for gentagelse. Den hårde foranstaltning som udvisning er, stod ikke i forhold til forseelsen, fandt Domstolen, og Belgien havde overtrådt artikel 8.
Se sagen:
Moustaquim mod Belgien
Tvangsfjernelse af børn
Olsson 1 mod Sverige - 1988
Se sagen:
Olsson 1 mod Sverige
Olsson 2 mod Sverige - 1992
Om anbringelse af børn, og om forældrenes samværsret
Se sagen:
Olsson 2 mod Sverige
Læs resumé af sagerne Olsson 1 og 2:
Forældres rettigheder over egne børn
Bortadoption af barn uden faderens viden og vilje
Keegan mod Irland - 1994
Se sagen:
Keegan mod Irland
Læs resumé af sagen:
Ugift fars ret til sit barn
Forældremyndighed/samværsret
Hoffmann mod Østrig - 1993
Om fratagelse af forældreret.
Se dommen:
Hoffmann mod Østrig
Læs resumé af sagen:
Ret til både børn og religion
Eriksson mod Sverige - 1989
Myndighederne nægtede at give et barn der var blevet fjernet straks efter fødslen, tilbage til moderen. Dette til trods for at moderen efter nogle år blev erklæret egnet til at passe barnet. Anmodning om samvær blev også nægtet. Domstolen fandt at myndighedernes handlemåde var et indgreb i en fundamental del af familielivet, nemlig samvær mellem forældre og børn - og altså en overtrædelse af artikel 8.
Se sagen:
Eriksson mod Sverige
Andre områder
Marckx v. Belgien - 1979
Om retsstilling for børn født uden for ægteskab. Hvad Domstolen forstår ved respekt for familieliv, kan læses i pkt. 31. En familie omfatter også bånd mellem nære slægtninge som fx bedsteforældre og børnebørn (pkt. 45).
Se sagen:
Marckx mod Belgien
Læs resumé af sagen:
Lige ret for børn
Beskyttelse af hjemmet
Indgreb i hjemmet forekommer fx i forbindelse med efterforskning i en straffesag, typisk som husundersøgelse eller beslaglæggelse. Når Domstolen skal vurdere om indgrebet er rimeligt, jvf. artikel 8, stk. 2, ser den fx på om en husundersøgelse er meningsfuld i forhold til det myndighederne vil opnå med den.
Myndighederne skal komme med ganske overbevisende argumenter hvis de vil fratage en person hans hjem. Det gælder dog ikke ekspropriation mod erstatning, og ligeledes gælder det ikke når en lejekontrakt udløber; så må man flytte. Men hvis man fordrives fra sit hjem uden kompensation herfor, eller hvis hjemmet ødelægges vilkårligt, er der brud på artikel 8.
Hjemmet
Akdivar mod Tyrkiet - 1996
Domstolen fandt at hjemmets fred var blevet krænket. Også retten til uforstyrret at nyde sin ejendom (jvd. 1. tillægsprotokol, artikel 1).
Se sagen:
Akdivar mod Tyrkiet
Læs resumé af sagen:
Tyrkiets forfølgelse af kurderne
Romaer (sigøjnere) mod Storbritannien for brud på respekt for hjemmet
I 2001 har Domstolen afgjort nogle sager rejst af engelske romaer mod Storbritannien. Det drejer sig typisk om at en romafamilie ønsker at slå sig ned på et andet stykke jord med sin vogn end de jorder der er udlagt som karavaneplads til romaer, og at de lokale myndigheder ikke accepterer det under hensyn til miljøet. En repræsentant for familien klager så til Domstolen - efter at have været igennem alle retsinstanser i Storbritannien - over brud på bl.a. artikel 8 (ret til respekt for ens hjem), og artikel 14 (forbud mod diskrimination). Domstolen tager ikke stilling til romaernes situation som minoritet, men ser på om der har været brud på bl.a. artikel 8 og 14. Domstolen erkender at der ikke er steder nok til en pris og med et standard der er acceptabel for romaerne. Den går dog ikke med til at det er et brud på artikel 8 at romaer ikke kan slå sig ned hvor de ønsker. Det ville medføre at alle medlemsstaterne ifølge artikel 8 fik forpligtelse til at skaffe alle romaer et passende stykke jord, mener Domstolen.
Ej heller er der brud på artikel 14. De engelske myndigheders lovlige mål om at beskytte miljøet er ikke forvaltet diskriminerende. Det ville have været diskrimination hvis staten uden en objektiv og rimelig grund havde undladt at behandle personer forskelligt hvis situation er grundlæggende forskellig (romaer og ikke romaer var blevet behandlet ens). Men her er netop en objektiv og rimelig grund, mener et flertal af dommerne.
(dommene henviser til the Thlimmenos v. Greece judgment of 6 April 2000, to be reported in Reports 2000-…, § 44).
Se sagerne:
Chapman mod Storbritannien (2001)
Coster mod Storbritannien (2001)
Jane Smith mod Storbritannien (2001)
Lee mod Storbritannien (2001)
Beskyttelse af korrespondance
Korrespondance er ikke kun breve, men også telefon, telegraf, e-mail osv. Brud på brevhemmeligheden er både en krænkelse af ret til korrespondance og af ret til privatliv.
Fangers korrespondance
Silver m.fl. mod Storbritannien - 1983
Otte fanger klagede over fængselsmyndighedernes mange brud på brevhemmeligheden.
Se sagen:
Silver og flere mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Brevcensur i britiske fængsler
Golder mod Storbritannien - 1975
En fange havde ikke fået lov til at skrive til sin advokat efter nogle uroligheder i fængslet som han (uberettiget) var blevet mistænkt for deltagelse i.
Se sagen:
Golder mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Selv fanger har visse minimumsrettigheder
Beskyttelse af hjem og korrespondance vedrører også arbejdspladsen
Niemietz mod Tyskland - 1992
Husransagelse på et advokatkontor.
Se sagen:
Niemietz mod Tyskland
Halford mod Storbritannien - 1997
Domstolen fandt at arbejdsgiveren ikke kunne tillade sig at kontrollere de telefonsamtaler som blev ført på arbejdsgiverens telefoner.
Se sagen:
Halford mod Storbritannien