Eksemplerne vedrører ytringsfrihed i forhold til beskyttelse af moral, domstolenes upartiskhed, statens sikkerhed, personers ære og omdømme, og endelig i forhold til ansættelsesbetingelser.
Ytringsfrihed i forhold til beskyttelse af sædeligheden (den offentlige moral)
Handyside mod Storbritannien - 1976
Klager, en forlægger, havde fået beslaglagt et helt oplag af en bog som de britiske myndigheder anså for at fordærve moralen, men fik ikke medhold i klagen.
Se sagen:
Handyside mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Rød propaganda forbudt
Open Door og Dublin Well mod Irland - 1992
To kvinder der arbejdede ved to kvindecentre, havde af de irske domstole fået forbud mod at rådgive irske, gravide kvinder om mulighed for at få abort i Storbritannien. De to rådgivere klagede over indgreb i deres ytringsfrihed, og andre kvinder over indgreb i retten til at modtage information. Skønt Domstolen i betydeligt omfang overlader det til staterne at skønne i moralske spørgsmål, fandt den forbudet meget vidtrækkende i forhold til handlingen, og at altså klagernes ytrings- og informationsfrihed var blevet krænket.
Se sagen:
Open Door og Dublin Well mod Irland
Læs resumé af sagen:
Abortforbud i Irland
Ytringsfrihed i forhold til sikring af domstolenes upartiskhed
Sunday Times mod Storbritannien - 1979
Avisen Sunday Times havde i en artikel kritiseret de lave erstatninger til børn hvis mødre under svangerskabet havde fået medikamentet thalidomid. Dette præparat havde ført til at børnene var blevet født med forskellige misdannelser. Firmaet der havde distribueret medicinen, fik sikret sig et forbud mod at avisen bragte flere artikler herom. Begrundelsen for forbudet var at der var risiko for påvirkning af dommerne i den igangværende retssag om erstatning. Avisen fik af Domstolen medhold i sin klage over forbudet.
Se sagen:
Sunday Times mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Ytringsfriheden i England
Se også:
Konventionens artikel 6
Sunday Times, Observer og Guardian mod Storbritannien -1991
De tre avisers beskrivelse og referat fra en bog skrevet af en tidligere, nu i Australien bosat, britisk efterretningsagent, førte til at den britiske rigsadvokat forbød bogens udgivelse i Storbritannien - med begrundelsen at dommerne i en igangværende retssag om bogen ikke skulle påvirkes, og at der skulle tages hensyn til den nationale sikkerhed. Aviserne klagede over indgrebet i ytringsfriheden og fik af Domstolen tilkendt dækning af deres sagsomkostninger.
Se sagen:
Sunday Times, Observer og Guardian mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Statshemmeligheder og fordærvelse af skoleelever
Ytringsfrihed i forhold til hensynet til statens sikkerhed
Autronic AG mod Schweiz - 1990
Et telekommunikationsselskab var blevet nægtet bevilling til at modtage ukodede fjernsynsprogrammer fra en sovjetisk satellit. Domstolen fandt ikke indgrebet rimeligt.
Se sagen:
Autronic AG mod Schweiz
Læs resumé af sagen:
Staten må ikke udøve censur
Ytringsfrihed i forhold til beskyttelse af personers ære og omdømme
Jersild mod Danmark - 1994 ("Grønjakkesagen")
En journalist var blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b der forbyder racistiske ytringer. Han havde bragt et interview-indslag med en gruppe erklærede racister i fjernsynet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt hans klage over indgreb i pressefriheden berettiget. Formålet med interviewet havde været alsidig information, ikke at fremme racisme, mente Domstolen.
Se sagen:
Jersild mod Danmark "Grønjakkesagen"
Læs resumé af sagen:
Grænser for ytringsfrihed
Lingens mod Østrig - 1986
En journalist havde i to artikler forsvaret en politiker som havde været aktivt medlem af SS under 2. verdenskrig, og han havde skarpt kritiseret to offentlige personer der tog afstand fra denne politiker. Den ene af de to offentlige personer, Østrigs kansler, anlagde sag mod journalisten for ærekrænkelse, og journalisten fik en bøde. Journalisten klagede over brud på sin ytringsfrihed, og det gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ham medhold i.
Se sagen:
Lingens mod Østrig
Læs resumé af sagen:
Ærekrænkelse og ytringsfrihed
Barfod mod Danmark - 1989
Klager (ikke journalist) var blevet idømt bøde for i en artikel at have fremsat personlige, ærekrænkende udtalelser om to domsmænd (ikke jurister) der var ansat i det grønlandske hjemmestyre. Domsmændene havde i en skattesag for landsretten dømt mellem Hjemmestyret og det civile personale på de amerikanske baser. Klager mente at hans ytringsfrihed var blevet krænket, men det var Domstolen ikke enig med ham i.
Se sagen:
Barfod mod Danmark
Læs resumé af sagen:
Den hårfine grænse mellem injurier og ytringsfrihed
Se også:
Konventionens artikel 6
Ytringsfrihed i forhold til ansættelsesbetingelser
Der har ikke været mange sager om indholdet af loyalitet og tavshedspligt. I Danmark er det især Folketingets Ombudsmand der udvikler retten på dette område.
Her følger tre eksempler på det såkaldte Berufsverbot der fungerede i Vesttyskland i 1970'erne og 1980'erne. Dekretet udelukkede personer der tilhørte de yderste politiske fløje fra ansættelse som tjenestemænd.
Glasenapp mod Vesttyskland - 1986
Klager havde ikke fået et job som skolelærer fordi hun offentligt havde rost det kommunistiske partis børnepolitik. Myndighederne anså hende ikke for loyal over for forfatningen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderede at de tyske myndigheder ikke havde gjort indgreb i ytringsfriheden ved at stille krav om offentligt ansattes loyalitet over for forfatningen.
Se sagen:
Glasenapp mod Tyskland
Læs resumé af sagen:
"Berufsverbot" i Tyskland
Kosiek mod Vesttyskland - 1986
Klager var blevet afskediget i prøvetiden som lærer på en teknisk skole. Han var medlem af et nynazistisk parti og havde givet udtryk for nynazistiske synspunkter. Myndighederne fandt ham ikke loyal over for forfatningen. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav de tyske myndigheder medhold i at det ikke var et brud på ytringsfriheden at kræve offentligt ansattes loyalitet over for forfatningen.
Se sagen:
Kosiek mod Tyskland
Læs resumé af sagen:
Nynazist tabte sag
Vogt mod Vesttyskland - 1995
Klager var blevet afskediget fra sin stilling som gymnasielærer fordi hun var politisk aktiv i kommunistpariet. Med et knebent flertal fandt dommerne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at klager havde fået sin ytringsfrihed (og sin foreningsfrihed) krænket. Hun havde været ansat i skolevæsenet siden 1979 uden at der havde været klaget over hende. Indgrebet var for kraftigt i forhold til hendes adfærd, mente flertallet.
Se sagen:
Vogt mod Tyskland
Læs resumé af sagen:
Kommunist vandt sag
De Becker mod Belgien - 1962
En mand der under besættelsen havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt, var blevet frataget retten til enhver form for udgiver- og offentlig skribentvirksomhed. Inden sagen blev færdigbehandlet i Den Euopæiske Menneskerettighedsdomstol, var lovgivningen på området blevet ændret.
Se sagen:
De Becker mod Belgien
Læs resumé af sagen:
For hård straf over kollaboratør