Artikel 12
"Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love, der giver regler om udøvelsen af denne ret."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
[tekst]
Staten kan blande sig
Artikel 12 nævner ikke begrænsninger på retten til at indgå ægteskab og stifte familie, hvilket ellers gælder for flere af menneskerettighederne i konventionen (stk. 2 i artikel 8-11). Alligevel er retten til at gifte sig og til at stifte familie ikke en absolut ret, en ret man har uanset hvad (i modsætning til fx. forbudet mod tortur og slaveri). Artikel 12 siger tværtimod at indholdet af retten bestemmes af staternes ægteskabs- og familielovgivning. Staten kan således godt blande sig i retten til at gifte sig, og den har ingen forpligtelse til aktivt at sikre mulighed for at man kan gifte sig, og at man kan stifte familie.
Forskelle mellem staterne
Ægteskabsretten og familieretten varierer meget fra stat til stat. I nogle stater er ægteskabets retlige følger knyttet til et religiøst vielsesritual, mens det ikke er tilfældet i andre stater, som fx Danmark. Hvad der er giftefærdig alder, er også forskelligt. Artikel 12 accepterer disse forskelle mellem staterne, men selve retten til at gifte sig og stifte familie må de ikke krænke.
Må ikke hindre ægteskab
De statslige myndigheder kan ikke hindre ægteskab med argumenter som fx begrænsede mentale evner, ringe helbred, eller ringe økonomisk situation - hvis ellers parterne har givet deres frie samtykke til ægteskabet. Desuden må eventuelle begrænsninger i retten til at gifte sig og stifte familie ikke få til følge at andre menneskerettigheder bliver krænket. Det gælder først og fremmest artikel 14 som siger at staterne ikke må forskelsbehandle borgerne hvad angår deres mulighed for at nyde godt af konventionens menneskerettigheder.
Ingen afskedigelse fordi man gifter sig
Hverken en offentligt eller privat ansat kan afskediges fordi vedkommende er blevet gift, eller har fået et barn. På den anden side kan den ansatte godt afskediges uden at dette er en overtrædelse af artikel 12 hvis han (eller hun) har givet sit frie og fulde samtykke til ikke at gifte sig. Det gælder fx romersk katolske præster der har givet løfte om cølibat.
Se:
Konventionens artikel 14
Familiebegrebet
Artikel 12 vedrører ikke retten til fx samvær med børn efter en skilsmisse. Her er det artikel 8 om retten til familieliv der er relevant. Kun én rettighed er beskyttet af artikel 12, nemlig det gifte par bestående af to biologiske køn og dette pars stiftelse af familie. Retten til familieliv i artikel 8 er ikke begrænset til den gifte familie, men henviser til mennesker der bor sammen som familie. Domstolen har ikke fortolket familiebegrebet i artikel 12 tilsvarende bredt.
Se:
Konventionens artikel 8
Læs også:
Familiebegrebet
Homoseksuelle og transseksuelle
Da konventionen blev skrevet, blev der med ægteskab tænkt på de to køn, men holdningerne til homoseksuelle og transseksuelle er blødet op i løbet af de godt 50 år der er gået siden da. I Strasbourg er meningerne delte, og der har været en skiftende kurs der hænger sammen med at Domstolen (og Kommissionen) i sådanne sager i vidt omfang lader staterne bestemme. Dels siger artikel 12 at det er op til at staternes egen lovgivning, dels var og er retsopfattelsen i Europa forskellig på dette område.
Skal et ægtepar kunne avle børn?
I forbindelse med spørgsmålet om artikel 12 også kan beskytte ægteskab mellem homoseksuelle og transseksuelle (ægteskab mellem to hvor den ene har skiftet køn), har dommerne debatteret hvorvidt evnen til at avle børn er en nødvendigt betingelse for at have ret til at gifte sig. Mens nogle dommere har ment at det er en nødvendig betingelse, har andre peget på at der er mange mænd og kvinder der ikke kan få børn, men som ikke desto mindre har ret til at gifte sig.
Ægteparret skal være af to biologiske køn
Men konklusionen er indtil videre at artikel 12 kun beskytter ægteskab og familiestiftelse mellem personer af to forskellige køn. Derfor kan staten forbyde enlige, eller et par af samme køn at adoptere et barn. Lovgivning om adoption er staternes anliggende. Søger man beskyttelse af andre familieformer end den gifte familie, må man som nævnt gå til artikel 8.
Se sagen:
Cossey mod Storbritannien
Se også:
Konventionens artikel 8
Ingen ret til skilsmisse
Retten til skilsmisse blev bevidst udeladt af artikel 12, og Domstolen har netop henvist til dette i en sag hvor klagerne som argument for deres ret til skilsmisse bl.a. fremhævede at Menneskerettighedskonventionen er et levende instrument der skal fortolkes i overensstemmelse med samfundsudviklingen.
I den 7. tillægsprotokol til konventionen står i artikel 5 at ægtefæller står lige hvad angår rettigheder og retligt ansvar over for hinanden og i forholdet til deres børn ved indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved eventuel skilsmisse. Men dette betyder ikke at artikel 5 giver ret til skilsmisse. Det er op til staterne selv.
Se sagen:
Johnston mod Irland
Se også:
Tillægsprotokol 7
Ret til ikke at stifte familie?
Retten til at stifte familie hører sammen med retten til at gifte sig. Artikel 12 beskytter den gifte mands og kones ret til at føde børn. Men retten til at føde børn rejser også spørgsmålet om man har ret til ikke at føde børn, fx ved at lade sig sterilisere, eller få foretaget abort.
Konflikt mellem rettigheder
Hvis kvinden accepterer eller ønsker abort, men partneren ikke gør det, er der en konflikt mellem faderens ret til barnet og kvindens ret til at få sin krop og sit sind beskyttet (ret til privatliv). Der er tillige en konflikt mellem kvindens ret til privatliv og fostrets ret til at blive født. Sterilisation og abort er et område hvor staternes lovgivning er afgørende.
Retten til at stifte familie må imidlertid betyde at tvangssterilisation og tvungen abort er forbudt, med mindre staten kan dokumentere at formålet er at hindre et eller andet livstruende der vedrører mange mennesker.
Se også artikel 2 om ret til liv, og artikel 3 der forbyder umenneskelig eller nedværdigende behandling:
Konventionens artikel 2
konventionens artikel 3