Artikel 16
"Ingen bestemmelse i artiklerne 10, 11 og 14 må anses som værende til hinder for, at de høje kontraherende parter fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske virksomhed."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
[tekst]
Der er forskel på udlændinge
En stat kan placere udlændinge i flere forskellige grupper, fx efter hvor tæt samarbejdet og den geografiske nærhed er med de lande som udlændingene kommer fra. Den danske udlændingelov skelner mellem statsborgere i et af de andre nordiske lande, statsborgere i et af de andre EU medlemslande, og statsborgere i alle andre lande, såkaldt tredjelande. Asylansøgere placeres i en gruppe for sig. Her er det Danmarks internationale forpligtelser over for flygtninge der spiller ind. Denne skelnen vedrører først og fremmest de forskellige gruppers retsstilling, specielt hvad angår ret til at rejse ind i og opholde sig i Danmark.
Statens egne borgere må være politisk aktive
Hvis udlændinge er politisk aktive, kan de risikere at staten begrænser deres ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed udover de grunde der er nævnt i disse artiklers stk. 2. Men desuden kan staten bryde forbudet mod diskrimination. Det betyder at staten kan formindske andre rettigheder for udlændinge når blot formålet er at begrænse deres politiske virksomhed. Især kan retten til at stemme og blive valgt tænkes at blive indskrænket, men også andre rettigheder, som fx retten til at flytte omkring, eller retten til at uddanne sig i forbindelse med politisk virksomhed.
Se:
Konventionens artikel 10, stk. 2
Konventionens artikel 11, stk. 2
Konventionens artikel 14 om diskrimination
Se også i tillægsprotokollerne:
Retten til frie og hemmelige valg
Ret til uddannelse
Ret til mobilitet
Artikel 16 vs. demokrati og ikke-diskrimination
Den juridiske litteratur om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention anser generelt artikel 16 for at passe dårligt med konventionens principper om demokrati og ikke-diskrimination. Artikel 16 må siges at være en væsentlig indskrænkning i konventionens menneskerettigheder når ellers artikel 1 og 14 slår fast at alle, uanset nationalitet, som befinder sig på statens territorium, skal nyde godt af konventionens rettigheder og friheder.
Bestemmelsen findes ikke i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder - den konvention det ligger nærmest at sammenligne med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derved er udlændinges ret til ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, og forbudet mod diskrimination stærkere beskyttet i FN-konventionen.
Læs mere i:
Konventionens artikel 1
Konventionens artikel 14
Domstolen kvier sig
I modsætning til EU der på forskellige områder privilegerer EU's egne borgere, giver Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke personer fra et andet land der er medlem af Europarådet, nogen fortrinsstilling. Dog har Den europæiske Menneskerettighedsdomstol i den eneste dom der har vedrørt artikel 16, faktisk begunstiget en EU-borger (der har været ganske få sager). En tysk statsborger der var medlem af Europaparlamentet, blev udvist af Fransk Polynesien (Tahiti) for at have blandet sig i interne franske anliggender i forbindelse med en demonstration.
Domstolen (1995) var enig med de franske myndigheder i at klager ikke kunne henvise til et EU-borgerskab, for et sådant eksisterede ikke dengang begivenheden fandt sted. Ikke desto mindre fastslog Domstolen at det faktum at hun var statsborger i et EU-land, og oven i købet var medlem af Europaparlamentet, indebar at man ikke kunne anvende artikel 16. Især ikke da befolkningen i de franske, oversøiske territorier deltager i valg til Europaparlamentet.
Se sagen:
Piermont mod Frankrig
"Politisk virksomhed"
Det er i forbindelse med politisk virksomhed at udlændinges ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, og beskyttelsen mod diskrimination bliver skubbet til side. Derfor er det vigtigt at få fastslået hvad der skal forstås ved "politisk virksomhed". I forhold til ytringsfrihed og foreningsfrihed er der i forvejen begrænsninger i visse tilfælde, bl.a. hensynet til den nationale sikkerhed eller den offentlige sikkerhed, eller for at forebygge forbrydelse.
Hvad er hensigten med artikel 16?
Spørgsmålet er derfor hvilke interesser artikel 16 derudover skal tage hensyn til. Fx kan kurdiske eller kinesiske indvandrere (som ikke er danske statsborgere) der demonstrerer mod Tyrkiet eller Kina, være til besvær for Danmarks forhold til Tyrkiet eller Kina. Det kan de uanset at sådanne demonstrationer netop ofte er demonstrationer for de menneskerettigheder som Menneskerettighedskonventionen beskytter.
Men artikel 16 tillader også staterne at beskære ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed og at gøre indgreb i beskyttelsen mod diskrimination hvis de politiske følger alene vedrører staten selv. Således kan staten forbyde indvandrede arbejdere i at arbejde politisk for at forbedre muligheden for fx opholdstilladelser, eller bestræbelser for at få staten til at rette sig mere efter Menneskerettighedskonventionen. Det kan staten gøre uanset at en sådan virksomhed ikke truer fx den nationale sikkerhed eller andre forhold som konventionen tillader staterne at tage hensyn til.
Se også:
Begrænsninger i menneskerettighederne
Artikel 16 passer ikke ind i konventionen
Det er Domstolen der skal afgøre om der er tale om "politisk virksomhed". Der har ikke været sådanne sager, men når Domstolen har vurderet forskellige begrænsninger af menneskerettighederne, har den ikke så sjældent accepteret at staterne selv vurderer om indgrebet er nødvendigt. Men så skal staterne også kunne dokumentere og argumentere for at en aktivitet er politisk. Da artikel 16 har vidtrækkende konsekvenser i modstrid med Menneskerettighedskonventionens principper, er det meget vigtigt at "politisk virksomhed" fortolkes snævert, at altså "politisk virksomhed" fx kun indbefatter aktiviteter der virkelig er faretruende for stat og samfund.