Artikel 18
"De indskrænkninger, som er tilladt efter denne konvention i de her nævnte rettigheder og friheder, må ikke anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet for."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
[tekst]
Indgreb skal følge konventionen
Artikel 18 siger at det indgreb i en menneskerettighed som en stat foretager, fx et indgreb i retten til privatliv ved at aflytte en persons telefon, virkelig skal være af den grund som staten anfører. Grunden kan fx være at beskytte andres ret og frihed (artikel 8, stk. 2). Staten må ikke have et formål med indgrebet som konventionen ikke tillader. Fx må en statsmyndighed ikke aflytte en persons telefonsamtaler for at udspionere hans eller hendes politiske anskuelser og eventuelle planer.
Artikel 18 kan bruges i forbindelse med alle de begrænsninger som konventionen nævner, både dem der er knyttet til bestemte menneskerettigheder (artiklerne 8-11, stk. 2; 1. tillægsprotokol, artikel 2, og 7. tillægsprotokol, artikel 1), og de generelle bestemmelser om indskrænkning i menneskerettighederne (artikel 15, 16 og 17).
Se:
Begrænsninger i menneskerettighederne
Se også konventionsartiklerne om:
Ophævelse af menneskerettighederne
Begrænsninger i udlændinges politiske virksomhed
Forbud mod nedbrydning af menneskerettigheder
Domstolen og Kommissionen undersøger formålet
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog (1962) at Belgien ikke kunne opretholde sin indskrænkning af en tidligere nazists ytringsfrihed med begrundelser hentet i artikel 15 og 17, alene fordi vedkommende i fortiden havde haft en overbevisning der havde kunnet begrunde en indskrænkning. Domstolen fandt at formålet med at begrænse hans ytringsfrihed ikke længere var til stede. Indgrebet i ytringsfriheden der engang havde været i overensstemmelse med konventionen, var det ikke længere.
En klager mente (1972) at formålet med indgrebet i hans ytringsfrihed ikke, som den britiske regering anførte, blot var at beskytte den offentlige moral (artikel 10, stk. 2), men også at hindre at moderne undervisningsformer blev indført i Storbritannien. I dette tilfælde var det et forbud mod at udgive "Den lille røde for skoleelever". Menneskerettighedskommissionen mente dog ikke at der var andre formål end det regeringen havde angivet.
Se sagerne:
de Becker mod Belgien
Handyside mod Storbritannien
Læs resumé af sagen:
Rød propaganda forbudt
Hvad er egentlig formålet?
Det kan være svært at dokumentere om en stat har haft andre hensigter med at gribe ind i en menneskerettighed end det eller de formål som den har anført, og som står nævnt i konventionen. Man skal bl.a. være i stand til nøje at fastslå hvad myndighedernes motiver har været. Derfor kan klager få en tung bevisbyrde når han eller hun gør statens krænkelse af artikel 18 til en del af sin klage.
Lad os tage en alfons...
Her er et konstrueret eksempel: Politiet har gennem nogen tid foretaget telefonaflytning i en alfons' lejlighed (indgreb i artikel 8 om privatlivets fred). Det angivelige formål er at beskytte andres ret og frihed (en af de grunde til indgreb som artikel 8, stk. 2 nævner) ved at fremskaffe dokumentation for at alfonsen bedriver handel med og udnyttelse af prostituerede. I dette eksempel er der sammenhæng mellem indgrebet og det angivne formål med indgrebet, således som artikel 18 kræver.
Alfonsen klager over indgreb i artikel 8 - og i artikel 11 om foreningsfrihed - sammen med artikel 18. Men det vil være ganske vanskeligt for ham at dokumentere at formålet med aflytningen af hans telefon i virkeligheden har været at gøre indgreb i hans foreningsfrihed. Alfonsen er medlem af en gruppe som er i myndighedernes søgelys.