Slaveri og trældom er under alle omstændigheder forbudt. Tvangsarbejde er også forbudt, men i visse tilfælde har borgerne forpligtelser der ikke kan kaldes tvangsarbejde.
Artikel 4
"Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2. Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:
a) arbejde, som almindeligvis forlanges udført under forvaring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i nærværende konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan forvaring;
b) tjeneste af militær karakter eller, i de lande, hvor militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes, forsåvidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde, tjeneste, der udkræves i stedet for tvungen militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der udgør en del af normale borgerlige forpligtelser."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
Slaveri
Slaveri og trældom er absolut forbudt. Det er slaveri at være en andens ejendom, og det er trældom hvis man er pålagt arbejde som man ikke kan undslippe eller ændre på. Slaveri og trældom kan ikke accepteres under nogen som helst omstændighed. Hverken krig, borgerkrig eller anden nødstilstand kan begrunde slaveri.
Se:
Konventionens artikel 15
Læs også:
Slaveri
Tvangs- eller pligtarbejde
Også tvangs- eller pligtarbejde er forbudt (stk. 2). Staten kan kun være fri for dette forbud "under krig eller anden offentlig faretilstand der truer nationens eksistens" (artikel 15).
Menneskerettighedskonventionen nævner ikke hvad tvangs- eller pligtarbejde er, men når Domstolen og Kommissionen har vurderet klager over tvangs- eller pligtarbejde, har de bl.a. lagt vægt på om arbejdet var ufrivilligt, og om det har været urimeligt og unødigt hårdt.
Hvad tvangs- eller pligtarbejde ikke er
Konventionen nævner til gengæld hvad tvangs- eller pligtarbejde ikke er (stk. 3). Den laver med andre ord en negativ definition ved at opregne fire tilfælde hvor en forpligtelse til at udføre et arbejde ikke kan kaldes tvangs- eller pligtarbejde, og dermed ikke er en overtrædelse af artikel 4, stk. 2. Disse tilfælde ligger tæt på dem som Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, har angivet.
I vurderingen af om en stat har overtrådt artikel 4, stk. 2 er Kommissionen og Domstolen efterhånden nået frem til at afgrænse nærmere hvad der er tvangsarbejde og hvad der ikke er. Fx er det ikke tvangsarbejde at udføre militærtjeneste, eller arbejde som militærnægter, eller lave hastereparationer i en akut nødsituation (stk. 3 a)-d).
Læs mere her:
Tvangsarbejde
Se også
Sager og domme