Parterne i en retssag skal være ligestillede
Artikel 6
"Stk. 1. Enhver skal, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse, være berettiget til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en ved lov oprettet uafhængig og upartisk domstol. Dom skal afsiges i offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligeheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendig omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.
Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til:
a) ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som han forstår, om arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en sagfører, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale sagførerbistand, at modtage den uden betaling, når retfærdighedens interesser kræver det;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner i hans interesse tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
Rettergangen skal være retfærdig
Det er garantierne for retssikkerheden i artikel 6, der har været ført langt de fleste sager om ved Kommissionen og Domstolen.
Artikel 6, stk. 1 siger at enhver har ret til at få en retfærdig rettergang. Det har man når det drejer sig om en sag mellem det offentlige og en borger, fx erstatning for ekspropriation, eller ret til sociale ydelser. Det har man også når det gælder en sag mellem borgere indbyrdes om rettigheder og forpligtelser, fx injurier, æreskrænkelse, eller når det gælder en straffesag.
Læs mere her:
Retfærdig rettergang
Kravene til en retfærdig rettergang er at:
- domstolen skal være uafhængig og upartisk
- domstolen skal være oprettet ved lov
- retssagen skal føres på en retfærdig måde
- retssagen skal normalt føres i offentlighed, men der er undtagelser
- dommen skal afsiges i offentlighed
- retssagen skal afsluttes inden for en rimelig tid.
Domstolene skal være uafhængige og upartiske
En uafhængig domstol betyder at den ikke må påvirkes udefra, fx af regeringen, af de administrative myndigheder, eller af parterne i en sag. Derfor er der af og til diskussioner om hvordan dommerne bør rekrutteres. Til ind i 1990'erne kom langt de fleste lands- og højesteretsdommere fra Justitsministeriet, men i dag rekrutteres dommerne mere bredt, også blandt fx advokater og retsvidenskabsfolk.
Med en upartisk domstol menes at dommerne ikke må begunstige den ene part i en sag, og at der set udefra ikke må være tvivl om at domstolen er upartisk. Det spørgsmål har der bl.a. været en dansk sag om.
Se sagen:
Hauschildt mod Danmark
Ligestilling mellem sagens parter
Sager skal føres på en retfærdig måde, og det betyder at parterne i såvel civile sager som straffesager skal være ligestillede. I straffesager betyder det bl.a. at den tiltalte ikke får ringere muligheder end anklageren for at fremføre sin sag. Staten møder med en anklager (politiet), men for at der kan være ligevægt, må den anklagede have en forsvarer hvis han eller hun ønsker det. Det er et grundlæggende princip at man skal få mulighed for at fremføre alt hvad der kan støtte éns sag for retten.
Retssager skal normalt være offentlige
Dommen skal afsiges i offentlighed, og sagen skal normalt føres i offentlighed. En offentlig retssag forudsætter selvfølgelig at der er en presse der vil skrive om sagen, og en retsbygning der ikke må "lukke dørene". At en retssag er offentlig, øger retssikkerheden og tilliden til retssystemet, men der er nogle begrænsninger af hensyn til sædeligheden (moralen), den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, af hensyn til mindreårige, eller for at beskytte parternes privatliv, eller under ganske særlige omstændigheder når offentlig omtale efter rettens mening ville kunne skade afsigelsen af en retfærdig dom. I grundloven kommer begrænsningen til udtryk ved at det siges at offentlighed og mundtlighed skal gennemføres i "videst mulige omfang" (§ 65, stk. 1).
Se sagen:
Sunday Times mod Storbritannien
Sagen skal afsluttes inden for en rimelig frist
Retssagen skal afsluttes inden for en rimelig tid. Formålet med kravet om en rimelig varighed af retssagen er at garantere at der er grænser for hvor længe man skal vente i usikkerhed på afgørelsen af en civilsag eller en straffesag.
Der har været mange sager for Domstolen om retfærdig rettergang. Sagerne har især handlet om hvorvidt retssagen er blevet afsluttet inden for en rimelig tid, bl.a. nogle danske sager.
Se fx sagerne:
A. og flere mod Danmark
Kurt Nielsen mod Danmark
Artikel 6, stk. 2 og stk. 3 vedrører nogle helt grundlæggende garantier for retssikkerheden for personer der står anklaget for en overtrædelse af den enkelte stats straffelov.
Tvivlen skal komme anklagede til gode
Ifølge stk. 2 er enhver uskyldig indtil hans eller hendes skyld er bevist.
Enhver rimelig tvivl skal komme anklagede til gode. Det er anklager der skal bevise at anklagede er skyldig, og ikke anklagede der skal bevise at han eller hun er uskyldig. Ingen kan betragtes som skyldig i en forbrydelse med mindre en domstol har konstateret at man er det - vel at mærke efter at man har haft mulighed for at forsvare sig mod anklagen og i øvrigt har fået en retfærdig retssag.
Læs mere her:
Tvivl om skyld
Mere om betingelser for en retfærdig rettergang
Stk. 3 fastslår at anklagede har visse mindsterettigheder der skal opfyldes for at man kan kalde retssagen retfærdigt gennemført. Disse mindsterettigheder uddyber de rettigheder der er nævnt i stk. 1:
a) en person har ret til få at oplyst art og indhold af den forbrydelse han er sigtet for, på et sprog han forstår. Disse oplysninger skal være endnu mere detaljerede end dem man får når det drejer sig om en anholdelse eller varetægtsfængsling (jvf. konventionens artikel 5, stk. 2);
b) ret til at få tilstrækkelig tid og mulighed for at forberede sit forsvar. For at det skal kunne lade sig gøre, er det ofte nødvendigt at hente juridisk bistand, fx fra en sagfører;
c) man skal have ret til at forsvare sig personligt eller ved en sagfører. Har man ikke råd til det, og er det af hensyn til retfærdigheden, fx for at sikre at parterne står lige, så skal det offentlige betale (fri proces);
d) retten til at forhøre vidner, eller til at lade vidner der føres mod én, forhøre, eller ret til selv indkalde vidner. Sådanne vidner skal forhøres under samme vilkår som vidnerne der føres mod én. Princippet om at parterne skal stilles lige, skal sikres. Der kan godt være nogle begrænsninger både i at indkalde og forhøre vidner, blot disse begrænsninger er de samme for begge parter;
e) ret til at få gratis bistand af en tolk hvis man har brug for det. Denne ret er dog betinget af at den tiltalte ikke har tilstrækkeligt kendskab til domstolens sprog. Det er ikke tilstrækkeligt at man har et andet modersmål, eller taler et andet sprog til daglig. Hvis man forstår og taler domstolens sprog, kan man ikke med konventionen i hånden gøre krav på en tolk, eller på at tale sit eget sprog.
Se sagerne:
Brozicek mod Italien
Airey mod Irland