Man kan under ingen omstændigheder dømmes og straffes for noget der ikke var strafbart da man gjorde det
Artikel 7
"Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i strafbar lovovertrædelse på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtrædelse af national eller international ret på den tid, da den blev begået. Ej heller må der pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da den strafbare lovovertrædelse blev begået.
Stk. 2. Denne artikel præjudicerer ikke rettergang imod og straf af en person for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var strafbar ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
Aldrig dom og straf efter lov med tilbagevirkende kraft
Det er en meget vigtig garanti for retssikkerheden at man har mulighed for at vide hvad der er ulovligt og eventuelt strafbart. Man kan derfor ikke blive dømt med tilbagevirkende kraft, altså blive dømt efter en lov der ikke var gældende da man begik lovovertrædelsen. Man kan heller ikke blive idømt en straf der er strengere end den der gjaldt dengang.
Se et par sager i sager og domme
Krig er ingen undskyldning
Så vigtig er reglen at den ikke under nogen omstændighed, hverken under krig eller i andre nødsituationer, må sættes ud af kraft (jvf. konventionens artikel 15 om begrænsninger af flere af menneskerettighederne under en nødstilstand).
Den tilsvarende artikel i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 15) siger at man skal være fri for straf, eller idømmes en mildere straf, hvis der er kommet en lov der giver mulighed herfor efter at man begik lovovertrædelsen. Dette nævner Menneskerettighedskonventionens artikel 7 dog intet om.
Se:
Konventionen artikel 15
Se desuden:
FNs konvention. Rul ned til artikel 15.
Et eksempel
Det er ikke altid så ligetil at afgøre om en "straf" er straf i den betydning der ligger i artikel 7. For eksempel er der et lovforslag til ændring af straffelovens § 3 (fra november 1999) der går ud på at forlænge den tid hvor man skal stå til ansvar for et seksuelt misbrug af et barn. Det kan være problematisk i forhold til artikel 7 at gøre fristen for forældelse af strafansvar længere med tilbagevirkende kraft. På den anden side er en sådan forlængelse en væsentlig menneskeretlig beskyttelse af barnet.
Gælder ikke for krigsforbrydere
Artikel 7 gælder ikke for krigsforbrydere, forbrydere mod menneskeheden, og folk der har udøvet folkedrab. Stk. 2 understreger at beskyttelsen mod at dømmes og straffes med tilbagevirkende kraft ikke gælder for personer der har begået en handling der efter internationale retsregler var strafbar da den blev udført. Krigsforbryderprocesserne i Nürnberg og Tokyo var kun få år gamle da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til, og i de enkelte lande havde der efter krigen været retsopgør mod kollaboratører og landsforrædere. Domme i sådanne sager skulle ikke kunne omstødes ved hjælp af artikel 7.
Dødsstraf med tilbagevirkende kraft
I 1945 blev dødsstraf genindført i Danmark og flere andre lande for landsforræderisk virksomhed begået under den tyske besættelse. Den sidste henrettelse i Danmark fandt sted i 1950. De fleste af de dødsdømte havde været i tysk tjeneste hvor de havde udført drab, eller havde været med til at anvende tortur over for danskere under afhøring. Netop krigsforbrydelser begået under 2. verdenskrig, er ikke omfattet af beskyttelsen i artikel 7.
Internationale straffedomstole
Krigsforbrydelser regnes blandt de værste forbrydelser. Det er karakteristisk at krigsforbrydelser - sammen med forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab - er de eneste som det internationale samfund (staterne i FN) har været nogenlunde enige om, skulle kunne underkastes international dom og straf. Dog skulle der gå henved 50 år efter Nürnberg- og Tokyoprocesserne, før der atter blev oprettet internationale domstole til at pådømme forbrydelser der er begået under krig eller borgerkrig.
Internationale straffedomstole bliver oprettet
I 1990'erne er der oprettet ad hoc straffedomstole som følge af de meget grove krænkelser af menneskerettighederne under borgerkrigen i ex-Jugoslavien i 1992-96, og folkedrabet på tutsier i Rwanda i 1994. FN har i 1998 vedtaget at der oprettes en permanent international straffedomstol når 60 lande har ratificeret statutten. "Den internationale Straffedomstol" der skal have sæde i Haag, får beføjelser over for folkedrab, krigsforbrydelser, for forbrydelser mod menneskeheden, og for "aggression" som domstolen skal definere i hvert enkelt tilfælde.
Det er endnu (marts 2001) usikkert om domstolen bliver oprettet som den var tænkt. Pr. 8/2 2001 har 28 stater ratificeret statutten (139 stater har underskrevet den. Men hvis/når den oprettes, er udviklingen kommet et langt skridt videre med hensyn til at gøre enkeltpersoner ansvarlige over for "verdenssamfundet" for visse særligt alvorlige forbrydelser begået i også interne væbnede konflikter.
Ønsker du den nyeste information, se Koalitionen til støtte for en International Straffedomstol (Coalition for an International Criminal Court).
Se også Forslag til lov om den internationale straffedomstol, på dansk. Klik på Folketingets hjemmeside. Dernæst på "Dok" i venstre menu. Så på "Lovforslag fordelt på ministerområde", dernæst på Udenrigsministeriet, så på "Af ministeren. Ikke-vedtagne", så på "L-20", og endelig på Lovf som fremsat".