Artikel 8
"Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen forsåvidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)
[tekst]
Privatliv
Artikel 8 skal beskytte borgerne mod offentlige myndigheders vilkårlige indblanding i deres privatliv, familieliv, hjem og korrespondance. I forbindelse med behandlingen af mange klagesager har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (og -Kommission) efterhånden fået fastlagt hvad der skal forstås ved privatliv.
Domstolen har behandlet sager som fx registrering af personer, sager og data, sager der vedrører lægeundersøgelser, sexualliv (homoseksualitet, transseksualitet og abort), navn og fysisk integritet. Nogle indgreb i menneskers fysiske integritet foretages af samfundsnyttige grunde, fx påbud om at køre med sikkerhedssele og med styrthjelm, men også obligatoriske sundhedsundersøgelser i visse tilfælde.
Alvorlige krænkelser af den fysiske integritet er tortur og hører under artikel 3. Hvis krænkelserne er mindre alvorlige, kan de opfanges af artikel 8.
Se fx sagerne:
Dudgeon mod Storbritannien
Cossey mod Storbritannien
Gaskin mod Storbritannien
Privatliv er et omfattende begreb
Privatliv vedrører også familieliv, hjem og korrespondance, og arbejdspladsen. En ransagelse af hjemmet er et indgreb ikke blot i respekten for hjemmet, men også i respekten for privatlivet. Aflytning af telefonen i hjemmet eller på arbejde, eller kontrol med brevveksling (herunder e-mails) er også indblanding i privatlivet.
Retten til at få sit privatliv beskyttet mod statsmagtens indgriben findes i andre af konventionens artikler. Tortur (artikel 3) og slaveri (artikel 4) er et voldsomt overgreb mod et menneskes krop og sind. Også frihedsberøvelse (artikel 5) indskrænker privatlivet, fx muligheden for at man kan udøve sin religion sammen med andre (artikel 9), eller udtrykke sine synspunkter frit (artikel 10).
Splittelse af familier
Hvis en familie splittes på grund af flugt, og det nye opholdsland nægter dem genforening (familiesammenføring), eller hvis forældre der har fået tvangsfjernet deres barn, får lagt vanskeligheder i vejen for samvær med barnet, er det både en krænkelse af familielivet og af de enkelte familiemedlemmers ret til privatliv.
Et relativt bredt familiebegreb
Retten til respekt for familielivet betyder ret til at få forholdet mellem familiemedlemmer retligt beskyttet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker forholdet mellem familiemedlemmer - familieliv - uafhængigt af hvordan staterne har lovgivet om det (i modsætning til artikel 12 om retten til at gifte sig).
Ugifte samboende og enlige forældre er også familie
Domstolen interesserer sig for den måde familielivet faktisk leves på, og ikke på hvordan det beskrives i lovgivningen. I sager om krænkelse af artikel 8 har Domstolen dømt ud fra en opfattelse af familieliv som adskiller sig fra mange af staternes familiebegreb. Således er fx ugifte samboende en familie, og det biologiske bånd mellem en mor og hendes barn er også en familie, hvad enten moderen er gift, eller ugift, eller enlig.
Homoseksuelle par er ikke en familie
Familielivet omfatter også livet efter skilsmissen. Også efter en skilsmisse er der et familiebånd mellem et barn og begge forældrene, og det har særlig betydning for retten til samvær med barnet. Adopterede børn indgår selvfølgelig i familien, men Domstolen har endnu ikke besluttet sig for om plejefamilier skal omfattes af artikel 8. Homoseksuelle par udgør ikke en familie ifølge Domstolen, for de dækker ikke rollerne som far og som mor.
Læs mere her:
Børn og fædre
Se også:
Konventionens artikel 12
Se fx sagerne:
Olsson 1 mod Sverige
Olsson 2 mod Sverige
Keegan mod Irland
Hoffmann mod Østrig
Familiebånd
Det er ikke tilstrækkeligt at man er i familie med hinanden. Der skal være en faktisk, tæt relation. "Familiebånd" er et centralt begreb for Domstolen i dens fortolkning af familieliv. En fortolkning der i sin bredde har bidraget til at udvide familiebegrebet i mange europæiske stater. Vurderingen af familiebånd vedrører også andre familietraditioner end de traditionelt europæiske. Fx kan det være en forpligtelse for et barnebarn at lade bedsteforældrene indgå i husstanden efter at forældrene er døde, eller for en nevø at tage en onkel ind i husstanden, også selvom de har levet adskilt i mange år. Også en polygam familie (normalt en familie hvor manden har flere koner) er en familie ifølge Domstolen, hvis ellers staten anerkender polygami.
Udlændinges ret til familieliv (udvisning og familiesammenføring)
Der står ikke noget i Menneskerettighedskonventionen om at udlændinge har ret til at opholde sig i et land. Men staternes indvandringspolitik skal selvfølgelig være i overensstemmelse med de forpligtelser som staterne har når de har tilsluttet sig konventionen. Det betyder at udvisning af en person fra et land hvor hans nære pårørende bor, kan være en krænkelse af hans eller hendes ret til familieliv.
Kommissionen ville ikke blande sig i indvandringspolitik
I lang tid har Kommissionen haft den opfattelse at udvisning af en ægtefælle ikke var i strid med artikel 8 hvis partneren kunne følge med ud af landet. Kommissionen har ikke ønsket at komme i konflikt med staternes invandringspolitik, især ikke når denne politik drejede sig om at forbyde proformaægteskaber eller tvangsægteskaber, og hvis parterne kendte risikoen for at en af dem ville blive udvist, eller blive nægtet adgang til landet.
Domstolen: Familiebåndet er afgørende
Hvis det drejer sig om personer som allerede har boet i landet i længere tid og har stiftet familie, er Domstolen mere tilbøjelig til at acceptere at partneren og børnene ikke selv ønsker at udrejse. Artikel 8 er også relevant hvis en person som ønsker at rejse ind, eller appellerer om ikke at blive udvist, har etableret stærke bånd i det pågældende land. Og artiklen er relevant når det drejer sig om en mindreårig der stadig er afhængig af forældre.
Se fx sagerne:
Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod Storbritannien
Berrehab mod Holland
Moustaquim mod Belgien
Familiebånd til Danmark
Reglerne for familiesammenføring er blevet strammet i 2000. Bl.a. kan en herboende udlænding nu kun få en ægtefælle eller samlever til Danmark hvis parrets samlede tilknytning til landet er mindst lige så stor som til noget andet land (Udlændingeloven § 9, stk. 2, 10). Retningslinierne for de ansatte i Udlændingestyrelsen der træffer afgørelse om familiesammenføring, giver ikke megen vejledning i den enkelte, konkrete sag.
EU
EU forsøger at skabe en fælles asyl- og flygtningepolitik, bl.a. fælles regler for familiesammenføring. I februar 2001 er der kommet et forslag til direktiv som giver borgere fra tredjelande (lande uden for Norden og EU) adgang til familiesammenføring hvis de har haft lovligt ophold og opholdstilladelse i landet i mindst et år. I Danmark skal flygtninge og indvandrere have boet mindst seks år i landet før de får ret til familiesammenføring.
EU har den holdning at familiesammenføring letter integrationen i samfundet fordi den gør det muligt at leve et normalt familieliv. Et flertal af politikerne i Folketinget har modsat den holdning at en begrænsning i adgangen til familiesammenføring vil føre til større grad af integration.
Danmark er ikke umiddelbart omfattet af direktivforslaget. Det skyldes at det falder ind under et af de fire forbehold til samarbejdet mellem EU-landene som Danmark tog i 1992: det retlige område, bl.a. asyl- og indvandringspolitik.
Begrænsninger i retten til privatliv
Artikel 8, stk. 2 siger at der er visse situationer hvor offentlige myndigheder gerne må gribe ind og begrænse rettighederne nævnt i stk. 1. Beskyttelsen af andres ret og frihed - statens beskyttelse af borgere mod andre borgeres krænkelse af deres privatliv - er en af disse situationer. Eksempler på en sådan beskyttelse er kriminalisering af voldtægt, af hustruvold, af handel med prostituerede, og af pengeafpresning. Desuden må staten begrænse rettighederne hvis indgrebet sker af hensyn til statens og offentlighedens sikkerhed og landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelser, og for at beskytte sundhed og moral.
Éns gode navn og rygte
Der er også andre situationer hvor staten kan gribe ind for at beskytte privatlivet. De er ganske vist ikke nævnt i artikel 8, men i artikel 10 om ytringsfrihed. Her nævnes bl.a. som grunde til at begrænse ytringsfriheden: at staten må beskytte en persons gode navn og rygte, og forbyde afsløring af information der er modtaget i fortrolighed. Domstolen og Kommissionen har anerkendt at et angreb på en persons rygte kan være et brud på artikel 8.
Se:
Konventionens artikel 10
Betingelser for at staten må gribe ind i retten til privatliv
Statens indgreb skal være baseret på en lov for at undgå at staten handler vilkårligt (tilfældigt og ubegrundet), og loven skal være udformet således at borgerne har mulighed for at forudse de situationer hvor staten vil begrænse retten til privat- og familieliv.
"Nødvendigt i et demokratisk samfund"
Statens indgreb skal også være nødvendigt i et demokratisk samfund. Hvad et nødvendigt indgreb er, er ikke så ligetil at afgøre, og man kan risikere at et indgreb er nødvendigt når staten finder for godt at kalde det nødvendigt. Derfor har Domstolen opstillet nogle kriterier som har betydning når den skal vurdere hvor nødvendigt en stats indgreb har været (en såkaldt nødvendighedstest). Staterne kan selv ud fra disse kriterier afprøve om indgrebet har været nødvendigt.
Læs mere her:
Begrænsninger i menneskerettighederne
Nye muligheder for indblanding i privatlivet
Siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til i 1950, er der kommet nye muligheder for indblanding i privatlivet
Registrering af personlige oplysninger
I forbindelse med udviklingen af teknologien for dataregistrering er der opstået nye behov for beskyttelse, jvf. Europarådets konvention til beskyttelse af persondata (Convention for the Protection of Individuals with Regard to Automatic Processing of Personal Data), 1981.
Konventionen skal beskytte enkeltpersoner mod misbrug af registrering af personlige oplysninger, bl.a. ved at kriminalisere registrering af følsomme data om personers race, politik, sundhed, religion, seksualliv, strafferegister osv.
Konventionen understreger desuden retten til at få oplyst offentlig information om én selv.
Se:
Europarådet om beskyttelse af persondata
Biomedicinsk forskning
Europarådets bioetikkonvention (Convention for the Protection of Human Rights and Dignity of the Human Being with Regard to the Application of Biology and Medicine), 1997, skal beskytte menneskers personlige integritet over for biomedicinsk forskning og samfundsinteresser. Konventionen vedrører den personlige integritet, fx i spørgsmål om gentests. Den er dog kun retningsgivende for staterne.
Der har endnu ikke været sager om elektronisk dataregistrering eller om gentestning ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Se:
Europarådet om menneskerettigheder og biomedicin