Familiebegrebet ændrer sig
Familiebegrebet har ændret sig siden 1950, og familieret er under forandring i alle lande. I 1950 var familien i mange stater i Vesten i retlig forstand en kærnefamilie, dvs. et gift ægtepar med et eller flere børn. Siden da er familiebegrebet blevet udvidet; lovgivningen har måttet tilpasse sig familiens ændrede form og opgaver der især er en følge af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Men også Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske og brede fortolkning af familie og familieliv, og FN's børnekonvention har haft betydning.
Børns ret til samvær med begge forældre
FN's Konvention om barnets rettigheder (1989), artikel 9 om barnets ret til kontakt med begge forældre, har i flere lande været et skub i retning mod forbedring af fædrenes retsstilling i forbindelse med konflikt om forældremyndighed og samvær. På denne måde har Børnekonventionen været med til at udvide familiebegrebet. Børnekonventionens forfattere lod sig bl.a. inspirere af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols måde at fortolke familieliv på og dens vægt på barnets bånd til begge forældre.
Børnekonventionen omfatter de fleste af de rettigheder som de voksne har, og nogle særlige rettigheder for børn. Rettighederne skal tage udgangspunkt i barnets tarv og ikke i forældrenes eller myndighedernes interesser.
Se:
FNs børnekonvention
Retten til en far
Udgangspunktet i hensynet til børnene gælder også i Danmark. Her har manden ved skilsmisse - indtil de seneste år - i praksis ikke været ligestillet med kvinden i forhold til børnene. Moderen har alt andet lige oftere fået tildelt forældremyndigheden. Men i 1996 trådte lov om forældremyndighed og samvær i kraft, og hermed har den forælder der ikke fik forældremyndigheden ved skilsmissen - og det vil oftest sige faderen - fået styrket sin ret til samvær med børnene. Det er også nyt at ugifte forældre der går fra hinanden, er ligestillet i en strid om forældremyndighed.
Styrkelse af faderskabet
Faderskabet har der, i modsætning til moderskabet, som bekendt altid kunnet herske tvivl om, og derfor er det i lovgivningen slået fast at "far er den som bryllupsklokkerne peger på", altså manden i ægteskabet da barnet blev undfanget. Nu har man imidlertid styrket den biologiske fars retsstilling.
Justitsministeren fremsatte i foråret 2000 et forslag til børnelov som bl.a. skal ligestille gifte og ugifte når faderskab skal fastslås, og sikre at et barn så vidt muligt har både en far og en mor. Bl.a. blev det foreslået at en mand der ønsker et barn, kan gøre krav på at få faderskabet fastslået, uanset moderens ønske. Hensigten med forslaget er at tilgodese den biologiske far, og barnets ret til at have både en mor og en far, jvf. FN's Børnekonventions artikel 9, som loven har som baggrund for denne bestemmelse. Forslaget blev vedtaget 1. juni 2001 (2000-01 L 2).
Se: Børnekonventionen
Kritik af den nye børnelov
Med den nye lov er en mors pligt til at oplyse hvem der er eller kan være far til hendes barn, blevet skærpet. Hvis statsamtet ikke kan få moderen til frivilligt at fortælle hvem der er faderen, skal statsamtet indbringe sagen for retten. Moderen har pligt til at afgive oplysninger til retten, ellers kan hun risikere en bøde.
Juridiske eksperter på området fortolker Børnekonventionens Børnekonventionens artikel 9 på en anden måde end børneloven. De mener ikke at artikel 9 udtaler sig om usikkerhed om faderskabet. Artikel 9 handler om skilsmisser og andre tilfælde hvor barnet bliver adskilt fra en eller begge forældre; her skal barnet sikres ret til at have kontakt med begge forældre.
Den skærpede oplysningspligt kan ifølge eksperterne komme i strid med FN's konvention mod kvindediskrimination, artikel 1 om lighed mellem mand og kvinde. Der er ikke lighed når kvinden skal have sit seksualliv kontrolleret således som børneloven bestemmer.
Se:
Konventionen mod kvindediskrimination