Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke sociale rettigheder. Den europæiske Socialpagt udfylder dette hul i Europarådets menneskerettighedssystem.
Den europæiske Socialpagt
Menneskerettighedskonventionen uden sociale rettigheder
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder ikke sociale rettigheder, som fx retten til social tryghed og staternes forpligtelse til at stræbe efter fuld beskæftigelse.
Når sociale rettigheder ikke kom med i konventionen, skyldes det bl.a. det daværende internationale klima - den kolde krig slog for alvor igennem i 1948-50. Under den kolde krig blev menneskerettighederne til en del af den ideologiske slagmark hvor "vestblokken" hævdede at den beskyttede den politiske frihed som blev trådt under fode i Sovjetsystemet, mens "østblokken" omvendt hævdede at den beskyttede den sociale tryghed som blev undertrykt af det af USA dominerede system.
Med ophøret af den kolde krig er borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske og sociale rettigheder blevet principielt lige vigtige. På FN's verdenskonference om menneskerettigheder i 1993 slog regeringerne fast at menneskerettighederne er udelelige og afhængige af hinanden.
Den europæiske Socialpagt
Den europæiske Socialpagt blev vedtaget af Europarådet i 1961. Socialpagten forbyder diskrimination hvad angår de rettigheder den indeholder: Ret til bolig, til sundhed, til uddannelse, til arbejde, dvs. at regeringerne skal føre en politik der har fuld beskæftigelse som mål, ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, ret til at strejke, og ret til en social sikring og bistand.
Forskellige sociale rettigheder nævnes specielt for følgende grupper: børn og unge, fysisk eller mentalt handicappede, familier, mødre og børn, vandrearbejdere og deres familier. Desuden skal staterne lette mulighederne for at man kan arbejde i de stater der har ratificeret pagten.
Ifølge pagtens artikel 20 er der visse rettigheder som staterne skal anerkende, men de behøver ikke tilslutte sig dem alle. Danmark har ratificeret de fleste af rettighederne i Den europæiske Socialpagt, dog ikke artikel 7 (børns og unges ret til beskyttelse) og artikel 19 (vandrende arbejderes og deres familiers ret til beskyttelse og bistand).
Den reviderede Sociale Pagt
Den sociale pagt er blevet revideret og udvidet i 1996. Samfundsforandringer og et udvidet fokus på sociale rettigheder afspejles i den reviderede pagt. Fx optræder retten til bolig i socialpagten fra 1961 kun som et middel til at beskytte familielivet (artikel 16). Den reviderede pagt har retten til en bolig som en selvstændig rettighed, og for at denne ret skal kunne blive til virkelighed forpligtes staterne til bl.a. at forebygge og reducere hjemløshed og sørge for at alle får adgang til en bolig af en passende standard og til en rimelig pris (artikel 31).
Hvad angår arbejdsvilkår, siger pagten fra 1961 at staterne skal udfærdige forskrifter for sundhed og sikkerhed på arbejdet og overvåge at disse bliver overholdt (artikel 3). Den reviderede pagt siger at staterne i samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverforeninger skal formulere en politik der vedrører sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljø, bl.a. forebyggelse af arbejdsulykker.
Danmark har ikke ratificeret den reviderede pagt.
Kontrol med staternes overholdelse af pagten
Staterne skal regelmæssigt aflægge rapport til Komitéen for sociale rettigheder om hvordan de efterlever pagtens bestemmelser.
Komitéen vurderer hvorvidt den pågældende stat respekterer de bestemmelser i pagten som den har tilsluttet sig. Den består af uafhængige eksperter assisteret af en observatør fra Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO. ILO er vel den mest effektive internationale organisation hvad angår at sikre anstændige vilkår på verdens arbejdsmarkeder.
Komitéen giver sine konklusioner videre til en regeringskomité. Denne komité der består af repræsentanter fra stater der har ratificeret Den Sociale Pagt, skal sikre at disse stater gør noget for at forbedre de sociale rettigheder.
I alvorlige tilfælde kommer Ministerkomitéen (Europarådets besluttende organ) med anbefalinger til en stat om at ændre sin lovgivning eller praksis på områder der ikke er i overensstemmelse med Den Sociale Pagts krav.
Komitéens vurdering af Danmarks overholdelse af pagten
Komitéen har undersøgt en rapport afgivet af Danmark om hvordan landet lever op til artiklerne 1, 5, 6, 12, 13 og 16. Vurderingen dækker hele 1997 og 1998. Desuden artikel 1, 2, 3 og 4 i Tillægsprotokol til socialpagten (1988) som Danmark ligeledes har ratificeret.
Klagemuligheder
Ifølge en frivillig protokol til Den Sociale Pagt, vedtaget i 1995 og trådt i kraft i 1998, kan internationale og nationale fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og NGO'er (uafhængige organisationer) klage til Komitéen for sociale rettigheder hvis de mener at en stat ikke respekterer Den Sociale Pagt. Komitéen undersøger klagen efter nogle særlige kriterier og vurderer om den kan antages til videre behandling. Finder Komitéen at det kan den, vurderer den hvorvidt staten respekterer den eller de sociale rettigheder der er tale om. Hvis der er tale om et brud på pagten, anbefaler Ministerkomitéen at den pågældende stat gør noget for at forbedre situationen.
Danmark har ikke ratificeret den frivillige protokol.
Enkeltpersoner kan ikke klage
Enkeltpersoner kan ikke klage over staters eventuelle krænkelser af deres sociale rettigheder. Det kræver nemlig at sociale rettigheder bliver indskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention der overvåges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som bl.a. enkeltpersoner kan klage til. Staterne har endnu ikke accepteret en sådan mulighed.