Præambel.
De kontraherende stater,
som ønsker, i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, at fremme almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uanset race, køn, sprog eller religion,
som henviser til, at artikel 16 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fastsætter:
»(1) Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
(2) Ægteskab skal kun kunne indgås med begge begge parters frie og fulde samtykke.«,
som endvidere henviser til, at De Forenede Nationers generalforsamling ved resolution 843 (IX) af 17. december 1954 udtalte, at visse skikke, gamle love og sædvaner angående ægteskab og familie var uforenelige med principperne i De Forenede Nationers pagt og i verdenserklæringen om menneskerettigheder,
og som bekræfter, at alle stater, herunder de, som har eller påtager sig ansvaret for administrationen af ikke-selv-styrende områder og formynderskabsområder, indtil disse opnår uafhængighed, bør træffe alle til afskaffelse af sådanne skikke, gamle love og sædvaner, fornødne foranstaltninger ved at sikre bl.a. fuldstændig frihed ved valg af ægtefælle, ved fuldstændigt at afskaffe barneægteskaber og forlovelse af unge piger før pubertetsalderen, ved om fornødent at fastsætte passende straffe og ved at oprette et civilstandsregister eller andet register, hvori alle ægteskaber indtegnes,
er enige om følgende:
Artikel 1.
1) Intet ægteskab skal anses for lovligt indgået uden begge parters fulde og frivillige samtykke, meddelt af dem personligt efter behørig offentliggørelse og i nærværelse af den myndighed, som er beføjet til at forrette vielsen, og af vidner som fastsat ved lov.
2) Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal det ikke være nødvendigt, at den ene af parterne er til stede, når det over for den kompetente myndighed godtgøres, at der foreligger særlige omstændigheder, og at vedkommende over for en kompetent myndighed og på den måde, som måtte være fastsat ved lov, har meddelt samtykke og ikke har tilbagekaldt dette.
Artikel 2.
Stater, som deltager i denne konvention, skal gennemføre lovgivning, som fastsætter en mindstealder for indgåelse af ægteskab. Intet ægteskab skal anses for lovligt indgået af nogen under denne alder, medmindre en kompetent myndighed af vægtige grunde og i de vordende ægtefællers interesse har meddelt dispensation med hensyn til alder.
Artikel 3.
Alle ægteskaber skal af den kompetente myndighed indtegnes i et dertil egnet officielt register.
Artikel 4.
1) Denne konvention skal indtil den 31. december 1963 stå åben for underskrift for alle stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer eller af nogen af denne organisations særorganisationer, og for en hvilken som helst anden stat, der af De Forenede Nationers generalforsamling opfordres til at tilslutte sig konventionen.
2) Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 5.
1) Denne konvention skal stå åben for tiltrædelse af alle de i artikel 4, stk. 1, nævnte stater.
2) Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 6.
1) Denne konvention træder i kraft den halvfemsindstyvende dag efter den dato, da det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.
2) For en stat, som ratificerer eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument træder konventionen i kraft den halvfemsindstyvende dag efter, at vedkommende stat har deponeret sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 7.
1) Enhver kontraherende stat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær. Opsigelsen har virkning 1 år efter den dato, da meddelelsen er modtaget af generalsektretæren.
2) Denne konvention ophører at være i kraft fra den dato, på hvilken den opsigelse, som reducerer antallet af deltagere til mindre end otte, får virkning.
Artikel 8.
Enhver tvist, som måtte opstå mellem to eller flere kontraherende stater angående denne konventions fortolkning eller anvendelse, og som ikke bilægges ved forhandling, skal på begæring af alle tvistens parter henvises til afgørelse ved Den mellemfolkelige Domstol, medmindre parterne enes om en anden afgørelsesmåde.
Artikel 9.
De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle stater, som er medlemmer af De Forenede Nationer, og de ikke-medlemsstater, som omhandles i denne konventions artikel 4, stk. 1, om følgende:
a) underskrifter og ratifikationsinstrumenter modtaget i overensstemmelse med artikel 4;
b) tiltrædelsesinstrumenter modtaget i overensstemmelse med artikel 5;
c) den dato, da konventionen i overensstemmelse med artikel 6 træder i kraft;
d) meddelelser om opsigelse modtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1;
e) ophævelse i overensstemmelse 7, stk. 2.
Artikel 10.
1) Denne konvention, hvis engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i De Forenede Nationers arkiv.
2) De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende en bekræftet genpart af konventionen til alle stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer, og til de i artikel 4, stk. 1, omhandlede ikke-medlemsstater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede behørigt befuldmægtigede på deres respektive regeringers vegne underskrevet denne konvention, som blev åbnet for underskrift i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York den 10. december 1962.