Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 42. møde den 4. juni 1958, og som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv, der er opført som 4. punkt på mødets dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, og som tager i betragtning, at det i Philadelphia-deklarationen er udtalt, at alle mennesker uanset race, tro eller køn har ret til at stræbe efter materiel fremgang og åndelig udvikling under frie og værdige forhold med økonomisk tryghed og lige muligheder for alle, og
som endvidere, betænker, at forskelsbehandling er en krænkelse af de rettigheder, der er kommet til udtryk i verdenserklæringen vedrørende menneskerettigheder, vedtaget i dag den 25. juni 1958 følgende konvention, der benævnes konventionen af 1958 vedrørende forskelsbehandling (beskæftigelse og erhverv).
Artikel 1.
1. For nærværende konventions vedkommende omfatter udtrykket »forskelsbehandling«.
a) enhver adskillelse, udelukkes eller fortrinsbehandling på grund af race, farve, køn, religion, politisk anskuelse, national eller social oprindelse, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i henseende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv;
b) enhver anden adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling, som medfører en ophævelse eller forringelse af ligestillingen i henseende til muligheder eller behandling i beskæftigelse eller erhverv, som nærmere angivet af vedkommende medlem efter forhandling med repræsentative arbejdsgivere- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, og med andre dertil egnede organer.
2. Enhver adskillelse, udelukkelse eller fortrinsbehandling, der har sin begrundelse i de for en bestemt beskæftigelse udkrævede kvalifikationer, anses ikke som forskelsbehandling.
3. For nærværende konventions vedkommende omfatter udtrykkene »beskæftigelse« og »erhverv« adgang til faglig oplæring, adgang til beskæftigelse og til bestemte erhverv såvel som arbejdsvilkårene.
Artikel 2.
Ethvert medlem, som er bundet af nærværende konvention, forpligter sig til at udforme og følge en politik, der tager sigte på, med de efter de nationale forhold og sædvaner afpassede midler, at fremme ligestilling i henseende til muligheder og behandling for så vidt angår beskæftigelse og erhverv i det øjemed at fjerne enhver forskelsbehandling på dette område.
Artikel 3.
Ethvert medlem, der er bundet af nærværende konvention, forpligter sig, med de efter de nationale forhold og sædvaner afpassede midler, til
a) at søge arbejdsgiver- og arbejdsorganisationers og andre dertil egnede organers medvirken til fremme af godkendelse og gennemførelsen af denne politik;
b) at gennemføre en sådan lovgivning og fremme en sådan oplysningsvirksomhed, som kan påregnes at være egnet til at sikre godkendelsen og gennemførelsen af denne politik;
c) at ophæve enhver lovbestemmelse og ændre enhver administrativ forskrift eller sædvane, som er uforenelig med denne politik;
d) at følge denne politik for så vidt angår beskæftigelse, der er underkastet direkte tilsyn af en national myndighed;
e) at sikre gennemførelsen af denne politik i virksomhed, som udøves af institutioner, der er undergivet tilsyn af en national myndighed, i form af erhvervsvejledning, faglig oplæring og anvisning af beskæftigelse;
f) i sine årlige beretninger om konventionens gennemførelse at angive de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne politik, samt de derved opnåede resultater.
Artikel 4.
Foranstaltninger, der berører en person, som med føje mistænkes for virksomhed, der kan bringe statens sikkerhed i fare, eller for hvis vedkommende det er godtgjort, at han udøver en sådan virksomhed, anses ikke som forskelsbehandling, forudsat at den pågældende har adgang til at indanke sagen for en i overensstemmelse med national praksis oprettet kompetent instans.
Artikel 5.
1. De særlige beskyttelses- eller hjælpeforanstaltninger, der er foreskrevet ved andre af den internationale arbejdskonference vedtagne konventioner eller rekommandationer, anses ikke som forskelsbehandling.
2. Ethvert medlem kan efter forhandling med repræsentative arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer, hvor sådanne findes, bestemme, at andre særlige foranstaltninger, der tager sigte på at imødekomme særlige behov hos personer, for hvis vedkommende særlig beskyttelse eller hjælp efter almindelig opfattelse er fornøden, eksempelvis på grund af køn, alder, invaliditet, pligter af familiemæssig karakter, eller social eller kulturel stilling, ikke skal betragtes som forskelsbehandling.
Artikel 6.
Ethvert medlem, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at bringe den i anvendelse på landområder uden for moderlandet i overensstemmelse med bestemmelserne i Den internationale Arbejdsorganisations statut.
Artikel 7.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 8.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da to medlemmers ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for ethvert medlem et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 9.
1. Et medlem, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra dagen for konventionens første ikrafttræden at regne ved en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter dagen for dens indregistrering.
2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede 10-års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i nærværende artikel foreskrevne betingelser.
Artikel 10.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at underrette organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2 skal generaldirektøren henlede deres opmærksomhed på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 11.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende fuldstændige oplysninger om alle de ratifikationer og opsigelser, som han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til registrering.
Artikel 12.
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en beretning om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 13.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,
a) et medlems ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure medføre omgående opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 9 ovenfor, såfremt og så snart den nye ændrede konvention træder i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne fra den dag at regne, da den nye ændrede konvention træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger i henseende til form og indhold, for de medlemmer der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den nye ændrede konvention.
Artikel 14.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst har samme gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 42. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 26. juni 1958.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi undertegnet denne konvention i dag den 5. juli 1958.
har vi undertegnet denne konvention i dag den 5. juli 1958.