Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
som er, blevet sammenkaldt i San Francisco af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 31. møde den 17. juni 1948;
som har, besluttet i konventionsform at vedtage visse forslag om foreningsfrihed og om beskyttelse af retten til at organisere sig, hvilket spørgsmål er opført som punkt 7 på dagsordenen;
vedtaget, under hensyn til, at det i indledningen til Den internationale Arbejdsorganisations statut udtales, at »anerkendelse af grundsætningen om foreningsfrihed« er et middel til at forbedre arbejdsforholdene og til at befæste freden;
under hensyn til, at det i Philadelphia-deklarationen påny bekræftes, at »ytrings- og foreningsfrihed er af afgørende betydning for fortsat fremskridt«;
under hensyn til, at den internationale arbejdskonference på sit 30. møde enstemmigt har vedtaget de grundsætninger, som skal danne grundlag for internationale bestemmelser;
under hensyn til, at De forenede Nationers plenarforsamling på sit 2. møde har tiltrådt disse grundsætninger og anmodet Den internationale Arbejdsorganisation om at fortsætte alle bestræbelser med henblik på at muliggøre vedtagelsen af en eller flere internationale konventioner;
i dag den 9. juli 1948 følgende konvention, som benævnes konventionen af 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig.
Afsnit I.
Foreningsfrihed.
Artikel 1.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, for hvilket nærværende konvention er i kraft, forpligter sig til at gennemføre følgende bestemmelser.
Artikel 2.
Arbejdere og arbejdsgivere uden forskel af nogen art, er berettiget til at oprette og til alene under iagttagelse af den pågældende organisations bestemmelser at slutte sig til organisationer efter eget valg og uden forudgående tilladelse.
Artikel 3.
1. Arbejder- og arbejdsgiverorganisationer er berettiget til selv at udarbejde deres love og bestemmelser, til i fuld frihed at vælge deres repræsentanter, til at ordne deres administration og virksomhed samt til at udforme deres programmer.
2. De offentlige myndigheder skal afholde sig fra enhver indblanding, som kan begrænse denne ret, eller som kan hæmme organisationerne i deres lovlige udøvelse heraf.
Artikel 4.
Arbejder- og arbejdsgiverorganisationer skal ikke kunne opløses eller suspenderes administrativt.
Artikel 5.
Arbejder- og arbejdesgiverorganisationer er berettiget til at oprette og slutte sig til forbund eller sammenslutninger af forbund, og enhver organisation, ethvert forbund eller enhver forbundssammenslutning af denne art er berettiget til at slutte sig til internationale arbejder- eller arbejdsgiverorganisationer.
Artikel 6.
Bestemmelserne i nærværende konventions artikel 2, 3 og 4 finder anvendelse på forbund og forbundssammenslutninger af arbejder- og arbejdsgiverorganisationer.
Artikel 7.
Der må for anerkendelse som juridisk person af arbejder- og arbejdsgiverorganisationer samt forbund og forbundssammenslutninger ikke opstilles betingelser af en sådan art, ar anvendelsen af bestemmelserne i konventionens artikler 2,3 og 4 begrænses.
Artikel 8.
1. Arbejdere og arbejdsgivere samt deres respektive organisationer skal i lighed med andre personer eller sammenslutninger ved udøvelsen af de i nærværende konvention hjemlede rettigheder respektere den nationale lovgivning.
2. Den nationale lovgivning må ikke svække de ved nærværende konvention hjemlede garantier og ej heller anvendes på en sådan måde, at de omhandlede garantier forringes.
1. Der skal ved nationale love eller administrative forskrifter træffes bestemmelse om, i hvilket omfang de ved nærværende konvention hjemlede garantier finder anvendelse på de væbnede styrker og politiet.
2. I overensstemmelse med de i artikel 19, stk. 8, i Den internationale Arbejdsorganisations statut indeholdte grundsætning er et medlems ratifikation af nærværende konvention ikke at anse som berørende en bestående lov, retsafgørelse, sædvane eller overenskomst, i kraft af hvilken medlemmer af de væbnede styrker eller politiet nyder en ved nærværende konvention sikret ret.
Artikel 10.
Ved udtrykket »organisation« forstås i nærværende konvention enhver organisation bestående af arbejdere eller arbejdsgivere, der har til formål at fremme og beskytte arbejdernes eller arbejdsgivernes interesser.
Afsnit II.
Beskyttelse af retten til at organisere sig.
Artikel 11.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, for hvilket nærværende konvention er i kraft, forpligter sig til at træffe alle nødvendige og egnede forholdsregler til sikring af arbejdernes og arbejdsgivernes frie ret til at organisere sig.
Afsnit III.
Forskellige bestemmelser.
Artikel 12.
1. For så vidt angår de territorier, der omhandles i artikel 35 i Den internationale Arbejdsorganisations statut, således som denne er ændret i 1946, bortset fra i den således ændrede artikels stk. 4 og 5 omhandlede territorier, er ethvert medlem af organisationen, som ratificerer nærværende konvention, forpligtet til samtidig med eller så hurtigt som muligt efter ratifikationen til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør at fremsende en erklæring indeholdende angivelse af
(a) de territorier, for hvilke det forpligter sig til at anvende konventionens bestemmelser uden begrænsninger,
(b) de territorier, for hvilke det forpligter sig til at anvende konventionens bestemmelser med begrænsninger, samt en nærmere redegørelse for disse begrænsninger,
(c) de territorier, for hvilke konventionen ikke finder anvendelse, og i så fald begrundelse for, at den ikke skal være anvendelig,
(d) de territorier, for hvilke det forbeholder sig sin stilling.
2. De under (a) og (b) i nærværende artikels stk. 1 omhandlede forpligtelser er at anse som udgørende en integrerende del af ratifikationen og skal have virkning som ratifikation.