INTERNATIONALT

ILO Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde. (1957)

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er, blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 40. møde den 5. juni 1957,

som har, overvejet spørgsmålet om tvangsarbejde, der er opført som 4. punkt på mødets dagsorden,

som er, opmærksom på bestemmelserne i konventionen om tvangsarbejde af 1930,

som er, opmærksom på, at der ifølge konventionen om slaveri af 1926 skal træffes alle fornødne foranstaltninger for at forhindre, at tvunget eller pligtmæssigt arbejde udvikler sig til forhold, der svarer til slaveri, og at det i den supplerende konvention af 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri, er bestemt, at gældstrældom og livegenskab fuldstændigt skal afskaffes,

som er, opmærksom på, at det i konventionen om lønbeskyttelse af 1949 er bestemt, at løn skal udbetales med regelmæssige mellemrum, og at der ikke må benyttes aflønningsmetoder, der fratager arbejderen en reel mulighed for at bringe sit arbejdsforhold til ophør,

som er, blevet enig om vedtagelsen af yderligere forslag med hensyn til afskaffelse af visse former for tvungent eller pligtmæssigt arbejde, der udgør en krænkelse af de menneskerettig-heder, der er omhandlet i De forenede Nationers pagt og kundgjort i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, vedtager i dag den 25. juni 1957 følgende konvention, der benævnes konvention om afskaffelse af tvangsarbejde, 1957:

Artikel 1.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at undertrykke og til ikke at gøre brug af nogen form for tvungent eller pligtmæssigt arbejde
(a) som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at have eller give udtryk for politiske synspunkter eller synspunkter, der ideologisk strider mod den bestående politiske, sociale eller økonomiske ordning;
(b) som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk udvikling;
(c) som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin;
(d) som straf for at have deltaget i strejker;
(e) som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion.

Artikel 2.
Ethvert medlem af Den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer nærværende konvention, forpligter sig til at træffe effektive foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig og fuldstændig ophævelse af tvungent eller pligtmæssigt arbejde, som nærmere angivet i nærværende konventions artikel 1.

Artikel 3.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 4.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 5.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter 10 års forløb regnet fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående stykke omhandlede 10 års-periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesfrist, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i nærværende artikel anførte betingelser.

Artikel 6.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 7.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til artikel 102 i De forenende Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 8.
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 9.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,
(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 5 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
(b) nærværende konvention ikke længer kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft, som den foreligger med hensyn til form og indhold for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 10.
Den engelske og franske gengivelse af nærværende konventions tekst har samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, således som den behørigt blev vedtaget at Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 40. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 27. juni1957. TIL BEKRÆFTELSE heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 4. juli 1957.