Se Protokol om bilæggelse af stridigheder i forbindelse med konventionens håndhævelse (1962) nedenforGeneralkonferencen for De Forenede NationersOrganisation for Undervisning, Videnskab og Kultur har på sit elvte møde i Paris fra den 14. november til den 15. december 1960,

Under henvisning til, at Den almindelige Erklæring om Menneskerettighederne fastsætter princippet ikke_ forskelsbehandling og erklærer, at enhver person har ret til undervisning,

I betragtning af, at forskelsbehandling inden for undervisningen er i strid med de rettigheder, der fremhæves i denne erklæring,

I betragtning af, at statutterne for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur har til formål at frembringe samarbejde mellem nationerne med henblik på at fremme hos alle den almindelige respekt for menneskets rettigheder og dets ligeberettigelse med hensyn til undervisningsmuligheder,

I erkendelse af, at De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur derfor, med passende hensyn til nationale undervisningssystemers forskelligartethed, har pligt til ikke alene at fordømme enhver form for forskelsbehandling ved undervisning, men også at fremme den ensartede mulighed for og behandling af alle ved undervisning,

Idet man man taget stilling til fremlagte forslag ved de forskellige former for forskelsbehandling ved undervisning, jfr. pkt.17.1.4. i dette mødes dagsorden,

Efter at have bestemt under det tiende møde, at dette spørgsmål skulle gøres til genstand for en international konvention såvel som for en rekommandation til medlemsstaterne,

Vedtaget denne konvention den 14. december 1960.

Artikel 1
1. For så vidt denne konvention angår, omfatter udtrykket »forskelsbehandling« enhver adskillelse, udelukkelse, begrænsning eller begunstigelse, som er baseret på race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden mening, national eller social herkomst, økonomiske forhold eller fødsel, og som således har til formål eller bevirker en annullering eller modvirkning af ensartet behandling ved undervisning og i særdeleshed:
a. At en person eller en gruppe personer forhindres i adgang til undervisning af en eller anden art eller på et eller andet trin;
b. At reducere en persons eller en gruppe af personers undervisning til en lavere standard;
c. At fastlægge og vedligeholde særskilte undervisningssystemer eller institutioner for personer eller persongrupper, bortset fra det i Artikel 2 af denne Konvention angivne eller
d. At udsætte en person eller en gruppe personer for forhold, som ikke kan forenes med menneskets værdighed.
2. I forbindelse med denne konvention henviser udtrykket »undervisning« til alle undervisningsarter og -trin og omfatter adgang til undervisning, undervisningens standard og kvalitet samt de forhold, hvorunder den gives.

Artikel 2
Hvis de følgende forhold er tilladt i en stat, skal disse ikke anses for at udgøre forskelsbehandling i den i Artikel 1 i denne konvention anførte betydning:
a. Oprettelse eller bevarelse af undervisningssystemer eller - institutioner alene for mandlige eller kvindelige elever, hvis disse systemer eller institutioner giver samme adgang til undervisning, tilvejebringer et lærerpersonale med kvalifikationer af lige standard samt skolebygninger og udstyr af samme kvalitet og giver lejlighed til at følge samme eller tilsvarende studier;
b. Oprettelse eller bevarelse af særskilte undervisningssystemer eller -institutioner, der af religiøse eller sproglige grunde byder på en undervisning, som er i overensstemmelse med elevens forældres eller værges ønsker, hvis deltagelsen i sådanne systemer eller tilslutning til sådanne institutioner er valgfri, og hvis den givne undervisning opfylder de krav, som stilles eller er godkendt af de ansvarshavende myndigheder, i særdeleshed for undervisning på det samme trin;
c. Oprettelse eller bevarelse af private undervisningsinstitutioner, hvis disse ikke har til formål at udelukke en gruppe, men at tilvejebringe undervisningsmuligheder udover de, der stilles til rådighed af de offentlige myndigheder, forudsat institutionernes virke er i overensstemmelse med dette formål, og at den givne undervisning opfylder de krav, som er stillet eller godkendt af de ansvarshavende myndigheder, i særdeleshed for undervisning på det samme trin.

Artikel 3
For at fjerne og forhindre forskelsbehandling i denne konventions betydning påtager medlemsstaterne sig:
a. At afskaffe alle sådanne love og alle sådanne administrative forordninger og at ophøre med alle sådanne administrative fremgangsmåder, som indebærer forskelsbehandling i undervisningen;
b. At sikre sig, om nødvendigt ved lovgivning, at der ikke forekommer forskelsbehandling ved elevers adgang til undervisningsinstitutioner;
c. Ikke at tillade nogen forskel fra de offentlige myndigheders side i behandlingen af statens borgere, undtagen på grundlag af dygtighed eller trang, hvad angår skolepenge, legater eller anden form for hjælp til elever og nødvendige tilladelser og hjælpemidler til studier i fremmede lande;
d. Ikke at tillade ved nogen som helst form for hjælp fra de offentlige myndigheder til undervisningsinstitutioner at tage hensyn hverken i positiv eller negativ retning til det forhold, at de pågældende elever tilhører en særlig gruppe;
e. At give udlændinge, der er bosiddende inden for statens grænser, samme adgang til undervisning som statens egne borgere.

Artikel 4
De stater, der er deltagere i denne konvention, påtager sig endvidere at formulere, udvikle og anvende en national politik, som med forholdsregler, der er passende under de gældende omstændigheder og den nationale sædvane, vil være tilbøjelige til at fremme ligestillethed med hensyn til muligheder og behandling, hvad undervisning angår, og i særdeleshed:
a. At gøre grundskoleundervisningen gratis og tvungen; at stille de sekundære former for undervisning til almindelig rådighed med adgang for alle; at stille den højere undervisning til rådighed for alle på basis af individuelle evner; sikre at alle opfylder den af loven foreskrevne skolepligt;
b. At sikre at undervisningsniveauet er ensartet i alle offentlige undervisningsinstitutioner for det samme trin, og at de forhold, der angår den givne undervisnings kvalitet, ligeledes er ensartede;
c. Med passende midler at fremme og forøge undervisningen for personer, som ikke har fået nogen elementær undervisning, eller som ikke har fuldendt hele deres elementære undervisning, samt fortsættelsen af deres undervisning på basis af individuelle evner;
d. At tilvejebringe uddannelse for lærere uden forskelsbehandling.

Artikel 5
1. De stater, der er deltagere i denne konvention, er enige om, at:
a. Undervisningen skal tilstræbe den fulde udvikling af den menneskelige karakter og styrke respekten for menneskerettigheder og fundamental frihed; den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer, racegrupper eller religiøse grupper og skal fremme De Forenede Nationers virke for fredens bevarelse;
b. Det er af afgørende betydning, at man respekterer forældres og, hvor det gør sig gældende, værgers frihed til for det første på deres børns vegne at vælge andre institutioner end de, der støttes af de offentlige myndigheder, hvis disse opfylder minimumskravene for undervisning, der er foreskrevet eller godkendt af de ansvarshavende myndigheder, og for det andet at sikre sig på en måde, der er i overensstemmelse med de fremgangsmåder, der følges i vedkommende stat for at bringe love i anvendelse, den religiøse og moralske uddannelse af børnene i forbindelse med deres egen overbevisning, og ingen person eller gruppe af personer må tvinges til at modtage religiøs undervisning, som ikke er i overensstemmelse med hans eller deres overbevisninger;
c. Det er af afgørende betydning, at man anerkender nationale minoritetsmedlemmers ret til at udøve deres egen undervisningsvirksomhed, inkluderet vedligeholdelse af egne skoler og afhængigt af hver stats undervisningspolitik, benyttelse af eller undervisning i deres eget sprog, dog forudsat:
(I) at denne ret ikke benyttes på en måde, som forhindrer disse minoritetsmedlemmer i at forstå kulturen og sproget i samfundet som helhed og i at deltage i dettes virke, eller som er til skade for den nationale suverænitet;
(II) at undervisningsniveauet ikke er lavere end det almindelige niveau, der er foreskrevet eller godkendt af de ansvarshavende myndigheder; og
(III) at optagelse i sådanne skoler er frivillig.
2. De stater, der er deltagere i denne konvention, påtager sig at tage alle nødvendige forholdsregler for at sikre anvendelsen af de principper, der er fremhævet i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 6
Ved anvendelsen af denne konvention påtager de heri deltagende stater sig at være yderst opmærksomme på enhver rekommandation som af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur vedtages for at definere de forholdsregler, der skal tages imod forskellige former for forskelsbehandling i undervisning og med det formål at sikre ensartede muligheder og behandling i undervisningen.

Artikel 7
De stater, der er deltagere i denne konvention, skal i deres regelmæssige rapporter, der fremsendes til Generalkonferencen for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur på de datoer og på den måde, der foreskrives af Generalkonferencen, give oplysninger om de lovmæssige og administrative forholdsregler, som de har vedtaget, samt andre skridt, som de har taget med hensyn til anvendelsen af denne konvention, blandt andet det skridt, der er taget til formulering og udvikling af den nationale politik, der defineres i Artikel 4, samt de resultater, der er opnået, og de forhindringer, man har mødt under anvendelsen af denne politik.

Artikel 8
Enhver uoverensstemmelse som måtte opstå mellem to eller flere af de stater, der er deltagere i denne konvention, og som vedrører denne konventions fortolkning eller anvendelse, og som ikke er bilagt ved forhandlinger, skal på opfordring af de stridende parter henvises til Den mellemfolkelige Domstol og pådømmes der, hvis andre veje til bilæggelse af uoverensstemmelsen slår fejl.

Artikel 9
Forbehold i forbindelse med denne konvention vil ikke blive tilladt.

Artikel 10
Denne konvention skal ikke bevirke en formindskelse af de rettigheder, som enkeltpersoner eller grupper måtte nyde på grund af overenskomster, der er truffet mellem to eller flere stater, når sådanne rettigheder ikke er i strid med denne konventions ord eller hensigt.

Artikel 11
Denne konvention er skrevet på engelsk, fransk, russisk og spansk med ligestillet gyldighed for de fire tekster.

Artikel 12
1. Denne konvention er betinget af ratifikation eller godkendelse af medlemsstaterne i De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle fremgangsmåder.
2. Ratifikations- eller godkendelsesinstrument skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.

Artikel 13
1. Mulighed for tiltrædelse af denne konvention skal stå åben for alle stater, som ikke er medlemmer af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, og som indbydes hertil af Organisationens Forretningsudvalg.
2. Tiltrædelsen skal effektueres ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.

Artikel 14
Denne konvention skal træde i kraft tre måneder efter den dato, hvor det tredje ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument deponeres, men dette gælder kun de stater, som har deponeret deres respektive instrumenter på eller før den dato. For andre stater træder den i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 15
De i denne konvention deltagende stater anerkender, at konventionen ikke blot angår deres indenlandske statsområde, men også alle ikke-selvregerende forvaltninger, kolonier og andre områder, for hvis internationale forhold de er ansvarlige; de påtager sig om nødvendigt at rådføre sig med regeringer eller andre kompetente myndigheder for disse områder ved eller før ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse med henblik på at sikre konventionens udøvelse i disse områder og at meddele generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur i hvilke områder, den herefter vil blive bragt i anvendelse, idet meddelelsen skal være virkningsfuld tre måneder efter dens modtagelse.

Artikel 16
1. Enhver stat, der er deltager i denne konvention, kan opsige konventionen på egne vegne eller med gyldighed for ethvert område, for hvis internationale forhold den er ansvarlig.
2. Opsigelsen skal meddeles skriftligt ved et dokument, der skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.
3. Opsigelsen træder i kraft tolv måneder efter opsigelsesinstrumentets modtagelse.

Artikel 17
Generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur skal give meddelelse til medlemsstaterne, de under Artikel 13 nævnte stater, der ikke er medlemmer af Organisationen, samt til De Forenede Nationer om deponering af alle ratifikations-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter ifølge Artiklerne 12 og 13 og om de meddelelser og opsigelser, der henholdsvis omhandles i Artiklerne 15 og 16.

Artikel 18
1. Denne konvention kan ændres af Generalkonferencen for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur. En sådan ændring skal imidlertid kun binde de stater, som tiltræder den således ændrede konvention.
2. Hvis Generalkonferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal denne konvention, medmindre den nye konvention foreskriver andet, ikke længere være tilgængelig for ratifikation, godkendelse eller tiltrædelse fra denne dato, hvor den nye, ændrede konvention træder i kraft.

Artikel 19
I medfør af Artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers Sekretariat på opfordring af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur.

UDFÆRDIGET i Paris den 15. december 1960 i to autentiske eksemplarer forsynet med underskrift af præsidenten for Den elvte Generalkonference og af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur. Disse eksemplarer skal bero i arkivet for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, og bekræftede genparter skal tilsendes såvel samtlige de i Artikel 12 og 13 omhandlede stater som De Forenede Nationer.

Ovenstående er den officielle tekst for konventionen, der er vedtaget af Generalkonferencen for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur under dennes elvte møde, som blev afholdt i Paris og erklæret sluttet den 15. december 1960.

I TILLID TIL HVILKET vi har tilføjet vor underskrift idag den 15. december 1960.



Protokol om bilæggelse af stridigheder i forbindelsemed konventionens håndhævelse (1962)
(trådt i kraft 1965)


Generalkonferencen for De Forenede NationersOrganisation for Undervisning, Videnskab og Kultur har på sit tolvte møde i Paris fra 9. november til 12. december 1962,

Efter at have vedtaget konventionen mod forskelsbehandling inden for undervisningen på det elvte møde,

Med ønsket om at muliggøre den praktiske virkeliggørelse af denne konvention, og

I erkendelse af, at det til dette formål er vigtigt at oprette en mæglingskommission med den opgave at søge en fredelig bilæggelse af enhver uoverensstemmelse, der måtte opstå mellem stater, der har tiltrådt konventionen, og som angår dennes anvendelse eller fortolkning,

Vedtaget denne protokol den 10. december 1962.

Artikel 1
Under ledelse af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur skal der oprettes en mæglingskommission, herefter kaldet kommissionen, med den opgave at søge en fredelig bilæggelse af uoverensstemmelser, der måtte opstå mellem stater, der har tiltrådt konventionen mod forskelsbehandling inden for undervisningen, herefter kaldet konventionen, og som måtte vedrøre konventionens anvendelse eller fortolkning.

Artikel 2
1. Kommissionen skal bestå af elleve medlemmer, som skal være personer af høj moralsk anseelse og anerkendt neutralitet, og som skal vælges af Generalkonferencen for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, herefter kaldet Generalkonferencen.
2. Kommissionens medlemmer repræsenterer kun sig selv.

Artikel 3
1. Kommissionens medlemmer skal vælges blandt de på en liste opførte personer, som til dette formål udpeges af de stater, der tiltræder denne protokol. Hver stat skal efter samråd med sin nationale kommission for Unesco udpege højst fire personer. Disse personer må have statsborgerret i de stater, der tiltræder denne protokol.
2. Mindst fire måneder før datoen for hvert valg til kommissionen skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, herefter kaldet generaldirektøren, opfordre de stater, der tiltræder denne protokol, til inden to måneder at fremsende deres indstilling af de personer, der nævnes i denne Artikels stk. 1. Han skal udarbejde en liste i alfabetisk orden over de således udpegede personer og skal fremsende denne, mindst en måned før valget, til Forretningsudvalget for De Forenede Organisationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, herefter kaldet Forretningsudvalget, og til de stater, der har tiltrådt konventionen. Forretningsudvalget skal videresende den ovenfor nævnte liste tilligemed eventuelle forslag, som det måtte anse for nyttige til Generalkonferencen, som skal foretage valget af kommissionsmedlemmerne i overensstemmelse med den fremgangsmåde, den normalt følger ved valg af to eller flere personer.

Artikel 4
1. Kun een statsborger fra hver stat må være medlem af kommissionen.
2. Ved valg af kommissionsmedlemmer skal Generalkonferencen søge at optage personer, der er kompetente på det undervisningsmæssige område, og personer, som har erfaring som dommer eller anden juridisk erfaring, særlig på det internationale område. Der skal også tages hensyn til ligelig geografisk fordeling såvel som de vigtigste lovgivningssystemer samt til en alsidig repræsentation af forskelligartede kulturformer og lovgivningssystemer.

Artikel 5
Kommissionens medlemmer skal vælges for en 6_årig periode. De skal kunne genvælges, hvis de genopstilles. Fire af de medlemmer, der vælges ved det første valg, skal dog kun vælges for to år, og tre andre medlemmer kun for fire år. Umiddelbart efter det første valg skal de medlemmer, der vælges for en kortere periode, udpeges ved lodtrækning, der foretages af præsidenten for Generalkonferencen.

Artikel 6
1. Hvis et kommissionsmedlem dør eller trækker sig tilbage, skal formanden omgående meddele dette til generaldirektøren, som skal opslå sædet ledigt fra dødsdagen eller fra den dato, hvor tilbagetrædelsen finder sted.
2. Hvis et kommissionsmedlem ifølge de andre medlemmers enstemmige mening er ophørt med at udføre sine funktioner af nogen anden grund end midlertidig fraværelse eller er ude af stand til at fortsætte udførelsen af sine pligter, skal kommissionens formand meddele dette til generaldirektøren og skal derefter opslå dette medlems sæde ledigt.
3. Generaldirektøren skal give meddelelse til stater, der er medlemmer af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, og de stater, som ikke er medlemmer af organisationen, men som har tiltrådt denne protokol under de i Artikel 23 angivne betingelser, om ethvert sæde, som måtte være blevet ledigt i overensstemmelse med denne Artikels stk. 1 og 2.
4. I hvert af de tilfælde, der er omhandlet i denne Artikels stk. 1 og 2, skal Generalkonferencen sørge for, at det således ledigtblevne sæde omgående besættes for den resterende del af valgperioden.

Artikel 7
Med forbehold af de i Artikel 6 indeholdte bestemmelser bevarer et kommissionsmedlem sit sædes mandat, indtil hans efterfølger påbegynder sine funktioner.

Artikel 8
1. Dersom kommissionen ikke er repræsenteret af et medlem, som er statsborger i en stat, der er part i en uoverensstemmelse, som er henvist til kommissionen i henhold til de i Artiklerne 12 eller 13 omhandlede bestemmelser, kan denne stat, eller hvis der er mere end een, hver af disse stater udpege en person til at sidde i kommissionen som ad hoc medlem.
2. Den stat, der således vælger et ad hoc medlem, skal tage hensyn til de kvalifikationer, der fordres for kommissionsmedlemmer ifølge Artikel 2, stk. 1 og Artikel 4, stk 1 og 2. Ethvert således valgt ad hoc medlem skal være statsborger i den stat, som vælger ham, eller i en stat, som har tiltrådt protokollen, og han repræsenterer kun sig selv.
3. Skulle der være flere stater med samme interesser, der er part i en uoverensstemmelse skal disse ved valg af ad hoc medlemmer kun regnes for een part. Fremgangsmåden ved anvendelsen af nærværende bestemmelse fastsættes ved kommissionens procedureregler, til hvilke der henvises i
Artikel 11.

Artikel 9
Kommissionsmedlemmer samt ad hoc medlemmer, der er valgt ifølge Artikel 8, modtager rejseudgifter og dagpenge for de perioder, hvorunder de er beskæftiget med kommissionens arbejde ved hjælp af midler, der hidrører fra De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, efter regler, der fastsættes af Forretningsudvalget.

Artikel 10
Det påhviler generaldirektøren at tilvejebringe et sekretariat.

Artikel 11
1. Kommissionen vælger sin formand og næstformand for en to-årig periode. Genvalg kan finde sted.
2. Kommissionen fastlægger sine egne procedureregler, der skal indeholde følgende bestemmelser:
a. To tredjedele af medlemmerne, heri indbefattet eventuelle ad hoc medlemmer, udgør et beslutningsdygtigt antal.
b. Kommissionens afgørelser træffes af et stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer og ad hoc medlemmer; i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
c. Hvis en stat henviser en sag til kommissionen i henhold til Artiklerne 12 eller 13:
(I) kan denne stat, den stat, mod hvilken klagen rettes, og enhver stat, der tiltræder denne protokol, og hvis statsborgere berøres af vedkommende sag, fremsende skriftlige indlæg til kommissionen;
(II) har denne stat og den stat, mod hvilken klagen rettes, ret til at være repræsenteret ved sagens behandling og til at fremsætte mundtlige indlæg.
3. Forinden kommissionen vedtager sine procedureregler, skal den sende et udkast til de stater, der på dette tidspunkt har tiltrådt protokollen, og disse kan fremsætte en hvilken som helst bemærkning eller et hvilket som helst forslag, de måtte ønske, inden for en frist af 3 måneder. Kommissionen skal underkaste procedurereglerne fornyet prøvelse, når som helst dette ønskes af en stat, som har tiltrådt protokollen.

Artikel 12
1. Dersom en stat, der har tiltrådt denne protokol, er af den opfattelse, at en anden stat ikke lader en konventionsbestemmelse træde i kraft, kan den skriftligt gøre den anden stat opmærksom på sagen. Inden tre måneder efter modtagelsen af en sådan henvendelse skal modtagerstaten skriftligt afgive en forklaring eller erklæring til den klagende stat, hvilken erklæring, for så vidt dette er muligt og ønskeligt, skal indeholde en omtale af fremgangsmåder og forholdsregler, der er taget, vil blive taget eller kan tages i sagen.
2. Hvis sagen ikke er bilagt til begge parters tilfredshed, enten ved indbyrdes forhandlinger eller ved andre fremgangsmåder, der står til deres rådighed, inden seks måneder efter modtagerstatens modtagelse af den oprindelige henvendelse, har begge stater ret til at henvise til kommissionen ved meddelelse til generaldirektøren og til den anden stat.
3. Bestemmelserne i de foregående stykker skal ikke påvirke staternes rettigheder til, i overensstemmelse med almindelige eller specielle internationale overenskomster, der består imellem dem, at søge andre fremgangsmåder til bilæggelse af uoverensstemmelser, blandt andet ved efter gensidig billigelse at henvise uoverensstemmelsen til Den faste Voldgiftsret i Haag.

Artikel 13
Fra begyndelsen af det sjette år efter denne protokols ikrafttræden kan kommissionen også tillægges den opgave at søge bilagt enhver uoverensstemmelse, der angår anvendelsen eller fortolkningen af konventionen, og som opstår mellem stater, der har tiltrådt konventionen, men som ikke har eller ikke alle har tiltrådt denne protokol, alt under forudsætning af, at nævnte stater enes om at lade uoverensstemmelsen afgøre af kommissionen. De betingelser, der skal opfyldes af de nævnte stater ved opnåelse af enighed, fastlægges ved kommissionens procedureregler.

Artikel 14
Kommissionen kan kun behandle en sag, som er henvist til den ifølge denne protokols Artikler 12 eller 13, efter at den har fastslået, at alle til rådighed værende nationale midler er blevet udnyttet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper for international ret.

Artikel 15
Bortset fra tilfælde, hvor nye forhold bliver forelagt kommissionen, kan denne ikke undersøge sager, den allerede har behandlet.

Artikel 16
I enhver sag, der henvises til kommissionen, kan denne fordre, at vedkommende stater forsyner den med alle relevante oplysninger.

Artikel 17
1. Med forbehold af bestemmelserne i Artikel 14 skal kommissionen efter at have indhentet alle de oplysninger, den anser for nødvendige, fastslå kendsgerningerne og stille sig til rådighed for de implicerede stater med henblik på en fredelig bilæggelse af sagen på basis af respekt for konventionen.
2. Kommissionen skal i enhver sag, og aldrig senere end atten måneder efter generaldirektørens modtagelse af den i Artikel 12, stk. 2, indeholdte meddelelse, udarbejde en rapport i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Artikels stk. 3, hvorefter denne sendes til de implicerede stater og derefter til generaldirektøren til offentliggørelse. Dersom en rådgivende udtalelse ønskes fra Den mellemfolkelige Domstol i overensstemmelse med Artikel 18, skal tidsfristen forlænges i passende grad.
3. Dersom en løsning opnås i henhold til stk. 1 i denne Artikel, skal kommissionen begrænse sin rapport til en kort fastlæggelse af kendsgerningerne og den opnåede løsning. Hvis en sådan løsning ikke opnås, udarbejder kommissionen en rapport om kendsgerningerne og de forslag, den har stillet med henblik på bilæggelse. Dersom rapporten ikke helt eller delvis repræsenterer kommissionsmedlemmernes enstemmige opfattelse, har ethvert af kommissionens medlemmer ret til at vedlægge rapporten en redegørelse for sin personlige opfattelse. De skriftlige og mundtlige indlæg fra sagens parter i henhold til Artikel 11, stk. 2 (c), vedlægges rapporten.

Artikel 18
Kommissionen kan anbefale Forretningsudvalget eller Generalkonferencen, hvis anbefalingen sker inden for to måneder efter åbningen af et af dens møder, at Den mellemfolkelige Domstol anmodes om en rådgivende meningstilkendegivelse vedrørende juridiske spørgsmål i forbindelse med den for kommissionen forelagte sag.

Artikel 19
Kommissionen forelægger ved hver af Generalkonferencens ordinære møder en rapport om dens virksomhed, som oversendes til Generalkonferencen af Forretningsudvalget.

Artikel 20
1. Generaldirektøren indkalder kommissionen til dens første møde ved hovedkvarteret for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur inden en frist af tre måneder efter Generalkonferencens oprettelse af kommissionen.
2. Derefter indkaldes kommissionen hver gang, det er nødvendigt, af sin formand, til hvem, i lighed med alle andre kommissionsmedlemmer, generaldirektøren skal fremsende alle sager, der i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser henhører under kommissionen.
3. Uanset stk. 2 i denne Artikel skal formanden, hvis mindst en tredjedel af kommissionsmedlemmerne mener, at kommissionen bør undersøge en sag i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser, og hvis disse medlemmer ønsker det, indkalde kommissionen til møde til behandling af denne sag.

Artikel 21
Denne protokol er udarbejdet på engelsk, fransk, russisk og spansk med ligestillet gyldighed for de fire tekster.

Artikel 22
1. Denne protokol skal forelægges til ratifikation eller godkendelse for de medlemsstater af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, som har tiltrådt konventionen.
2. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren.

Artikel 23
1. Denne protokol skal være åben for tiltrædelse for alle stater, som ikke er medlemmer af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, men som har tiltrådt konventionen.
2. Tiltrædelsen skal effektueres ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren.

Artikel 24
Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den dato, hvor det femtende ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument deponeres, men dette gælder kun de stater, som har deponeret deres respektive dokumenter på eller før den dato. For andre stater træder den i kraft tre måneder efter deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel 25
Enhver stat kan på tidspunktet for ratifikationen, godkendelsen eller tiltrædelsen eller på enhver senere dato ved meddelelse til generaldirektøren erklære, at den er villig til, i forbindelse med enhver anden stat, som påtager sig de samme forpligtelser, og efter udarbejdelse af rapporten ifølge Artikel 17, stk. 3, at henvise til Den mellemfolkelige Domstol enhver uoverensstemmelse, som dækkes af denne protokol, og hvortil der ikke er fundet nogen fredelig løsning i henhold til Artikel 17, stk. 1.

Artikel 26
1. Hver stat, der tiltræder denne protokol, kan opsige den.
2. Opsigelsen skal meddeles skriftligt ved et dokument, der skal deponeres hos generaldirektøren.
3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af denne protokol.
4. Opsigelsen skal have virkning 12 måneder efter opsigelsesdokumentets modtagelse. En stat, der opsiger protokollen, skal dog forblive bundet af dens bestemmelser med hensyn til sager, der angår staten, og som er blevet forelagt kommissionen før udløbet af den i dette stykke bestemte frist.

Artikel 27
Generaldirektøren skal give meddelelse til medlemsstaterne af De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, til de under Artikel 23 nævnte stater, der ikke er medlemmer af Organisationen, samt til De Forenede Nationer om deponering af alle ratifikations-, godkendelses- og tiltrædelsesinstrumenter ifølge-Artiklerne 22 og 23 og om de meddelelser og opsigelser, der omhandles henholdsvis i Artiklerne 25 og 26.

Artikel 28
I medfør af Artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers Sekretariat på opfordring af generaldirektøren.

UDFÆRDIGET i Paris den 18. december 1962 i to autentiske eksemplarer, forsynet med underskrift af præsidenten for den tolvte Generalkonference og af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur. Disse eksemplarer skal bero i arkivet for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, og bekræftede genparter skal tilsendes såvel samtlige stater, der omhandles i Artiklerne 12 og 13 i konventionen mod forskelsbehandling ved undervisning, som De Forenede Nationer.

Ovenstående er den officielle tekst for protokollen, der er vedtaget af Generalkonferencen for De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur under dennes tolvte møde, som blev afholdt i Paris og erklæret sluttet den 12. december 1962.

I TILLID til hvilket vi har tilføjet vor underskrift i dag den attende december 1962.