The Magna Carta (The Great Charter)

Magna Carta, 1215, var kulminationen på stridigheder mellem den engelske konge og gejstlige og verdslige stormænd. Anledningen var krige og deraf følgende pålæg om ekstra skatter, men den egentlige baggrund var stormændenes modstand mod kongemagtens forsøg på at styrke statsmagten.

Magna Carta fremhæves ofte som et tidligt eksempel på nedskrivning af menneskerettigheder, især garantien mod vilkårlig fængsling (artikel 39). Reglen hedder på latin habeas corpus..., dvs. at du skal føre personen frem for at han kan anklages. Beskyttelsen gjaldt kun frie mænd, og dem var der ikke mange af i datidens England. Men det er et grundlæggende retsprincip at ingen må fængsles uden at der er et lovgrundlag, og uden dommerkendelse. Det drejer sig om beskyttelse af den enkelte person mod herskerens vilkårlige magtudøvelse. Den personlige frihed er en fundamental menneskeret.

I 63 artikler opregnes en række friheder for frimændene og tilsvarende forpligtelser for kongen. Foruden den vigtige habeas corpusregel er der fx krav om at stormændenes samtykke skal indhentes hvis kongen udskriver ekstraordinære skatter, og at stormændene skal indkaldes på bestemte tider (kimen til parlamentet).

Hent dokumentet...