Nye områder
Der vedtages stadig menneskerettigheder på både allerede eksisterende og på nye felter. Fx er der vedtaget konventioner der skal beskytte den personlige integritet over for biomedicinsk forskning i udvikling af genteknologi, og der er vedtaget konventioner der skal beskytte mod statens misbrug af edb til indsamling af oplysninger om borgerne.
Et andet eksempel på et nyt område for beskyttelse er menneskerettighederne selv. Der bliver stadig flere menneskerettighedsforkæmpere - grupper eller enkeltpersoner - bl.a. på grund af de muligheder som Internettet giver for at kommunikere om menneskerettighederne. Nogle stater finder menneskerettighedsforkæmperne meget besværlige. Men efter mange års tovtrækkeri lykkedes det alligevel at få vedtaget en FN-erklæring der skal beskytte enkeltpersoner og grupper der arbejder for menneskerettigheder og at få oprettet en “særlig repræsentant” der bl.a. har til opgave at besøge en stat for at undersøge vilkårene for menneskerettighedsforkæmpere i landet og tage eventuelle sager op med regeringen.
Udsatte grupper
Menneskerettighederne udvikler sig også i form af rettigheder der forudsætter at man tilhører en bestemt kategori af mennesker, en bestemt gruppe. I de seneste årtier er der skabt konventioner der vedrører grupper af personer der kan have særlige behov for at få deres menneskerettigheder beskyttet: kvinder, børn, oprindelige folk og etniske minoriteter. Senest (2006) er vedtaget en FN-konvention for mentalt og fysisk handicappede.
Kulturelle rettigheder for grupper
For oprindelige folks og etniske minoriteters vedkommende handler det desuden om at anerkendelsen af kulturel mangfoldighed er kommet med ind i udviklingen af menneskerettighederne. Således har fx oprindelige folk forhandlet om ret til kulturel selvbestemmelse (og til territorier) med regeringer, på regionalt niveau og i det globale FN. I løbet af det seneste kvarte århundrede er ret til kulturel forskellighed blevet anerkendt i FN og i Europarådet i form af vedtagelse af kulturelle særrettigheder for minoritetsgrupper. Så nu er der både rettigheder for alle og enhver (universelle, individuelle rettigheder) og særlige rettigheder for grupper – vel at mærke under hensyntagen til den enkeltes menneskerettigheder. For stadig vil der være behov for at beskytte enkeltpersoner eller grupper af personer inden for gruppen hvad enten det drejer sig om kvinder, om indvandrere eller om mindretalsreligioner, fattige osv. osv.
Betingelse for bistand
Menneskerettighederne spredes desuden gennem den praksis der har udviklet sig siden slutningen af 1970'erne, hvor nogle donorlande gør brug af menneskerettighederne - særlig de politiske - som straf eller belønning i forbindelse med ydelse af u-landsbistand.