Protokol nr. 14 er endnu ikke (2006) trådt i kraft. Nr. 14 vedrører en effektivisering af Domstolens arbejde.
Man kan læse en fortolkning af protokol nr. 6, 7, 12 og 13 i såkaldt forklarende rapporter (explanatory reports), der er lagt ind som dokument.
De øvrige protokoller (nr. 2, 3, 5, 8, 9 og 10) er såkaldte ændringsprotokoller der vedrører den nu nedlagte Kommissions og Domstolens arbejde. Protokol nr. 11 har erstattet disse protokoller, og den er indarbejdet i selve konventionen. Med 11. protokol blev Kommissionen nedlagt, og Domstolen er nu den eneste klageinstans.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950. Siden da har de europæiske samfund ændret sig, bl.a. hvad angår værdier og retsopfattelse. Tillægsprotokollerne er udtryk for at Europarådet forsøger at indarbejde forandringerne i sit menneskerettighedssystem. Udviklingen af menneskerettigheder i FN-systemet spiller også en rolle for udviklingen af menneskerettigheder i Europarådet.
Den første tillægsprotokol blev vedtaget allerede i 1952, og den seneste i år 2000.
Tillægsprotokol nr. 1, 4, 6 og 7 indeholder nogle flere borgerlige og politiske rettigheder som supplement til de grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder i Menneskerettighedskonventionen.
Tillægsprotokol nr. 11 vedrører en forenkling af klagesystemet, og den er indarbejdet i den nyeste udgave af Menneskerettighedskonventionen.
Tillægsprotokol nr. 12 skal styrke forbudet mod diskrimination. Denne protokol er ikke trådt i kraft (april 2002). Endnu har kun ét land ratificeret den.
Når en tillægsprotokol er trådt i kraft (nr. 1, 4, 6, 7 og 11), er den en integreret del af konventionen og gælder med samme styrke. Det betyder at den er lige så forpligtende for staterne som selve konventionen, og at borgerne kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når de mener at staten har krænket en af de rettigheder som de har ifølge en tillægsprotokol.