1215
Magna Carta (latin for ’det store brev’) bliver til i England og er det første eksempel på et dokument, der begrænser kongens magt ved lov. (Se fx Artikel 9).  Se Magna Carta her





1679 (1641)
Habeas Corpus Act bliver til. (Se artikel 9).  Læs Habeas Corpus Act







1689
Bill of Rights (angår forskellige restriktioner på statsmagtens vilkårlige magtudøvelse).  Læs Bill of Rights her







1776
Den amerikanske uafhængighedserklæring (angår bl.a. personlige rettigheder og friheder, retssikkerhed og politisk deltagelse (oprindelig tilhørte slaver og kvinder ikke denne kategori af myndiggjorte borgere). 
Læs Uafhængighedserklæringen her







1789
Den franske erklæring om menneskerettigheder: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (borgerlige og politiske rettigheder og friheder).

Disse to erklæringer indeholder et princip om, at rettigheder udspringer af den menneskelige natur og derfor er universelle og umistelige. Læs 1789-Érklæringen her



1791
Olympe de Gourges i 1791 indskriver kvinder i den franske menneskerettighedserklæring.


1839
Anti-Slavery Society (siden 1990 Anti-Slavery International).



1848
The Declaration of Sentiments (kvinder indskrives i den amerikanske uafhængighedserklæring på et kvindemøde, ligesom den franske forfatter Olympe de Gourges i 1791 havde gjort med den franske menneskerettighedserklæring).

1919
Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, oprettes.


1933-1945
Nazismens ideer og praksis og Holocaust og anden udryddelse under 2. verdenskrig er en central forudsætning for Verdenserklæringen/internationaliseringen af menneskerettighederne.








1945
FN oprettes. Læs mere om FN og konventionerne

1946
FN's menneskerettighedskommission oprettes. Kommissionen - der ikke eksisterer efter 15. marts 2006 - var et organ under FN's Økonomiske og Sociale Råd, der skulle fungere som FN's primære organ for fremme af menneskerettighederne. I 2006 erstattes menneskerettighedskommissionen med et nyt menneskerettighedsråd.







1948
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vedtages i FN’s Generalforsamling (dengang 58 medlemsstater (mod i dag 192) hvoraf de 50 stemte for, og de 8 afholdt sig fra at stemme). Læs Verdenserklæringen her






1949
Europarådet etableres med den såkaldte ”Treaty of London”, underskrevet af Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige og Storbritannien. Medlemstallet er i 2008 på 47 lande. Klik her for at læse mere om Europarådet og de europæiske konventioner







1953 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), vedtaget af Europarådet i 1950, træder i kraft. Læs EMRK her

1954 (51)
FN’s Flygtningekonvention med tilhørende protokol 1967. Henviser i præamblen til artikel 14. Læs flygtningekonventionen her  (Du forlader tidslinjen)

1960
UN Declaration on the Granting of Independence to Colonial Countries and Peoples.





1961 Artiklen i the Observer ”The Forgotten Prisoners” der åbnede en verdensomspændende kampagne ”Appeal for Amnesty” – med reference til Verdenserklæringens artikel 18 om tanke-, samvittigheds- og trosfrihed og artikel 19 om ytringsfrihed - og fører til oprettelsen af Amnesty International.


1969 (65)
FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination træder i kraft. Læs racediskriminationskonventionén her

1976 (66)
FN’s Internationale Konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) træder i kraft. Læs ICCPR her

1976 (66)
FN’s Internationale Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) træder i kraft.  Læs ICESCR her


1978 (69)
Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention (vedtaget af Organisationen af Amerikanske Stater) træder i kraft. Læs OAS-konventionen her

1978
”Helsinki Watch” etableres i Helsinki, Finland. Udvikler sig over 1980’erne til ”The Watch Committees” og endeligt i 1988 til ”Human Rights Watch”.

1981 (79)
FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder træder i kraft. Læs kvindekonventionen her

1985
Declaration on the Human Rights of Individuals Who are not Nationals of the Country in which They Live (vedtaget af FN’s Generalforsamling). Henviser i præamblen til artikel 15.

1986
Declaration on the Right to Development (vedtaget af FN’s Generalforsamling). Henviser i præamblen til artikel 28.


1986
Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks Rettigheder (vedtaget af Organisationen for Afrikansk Enhed i 1981 – i dag Den Afrikanske Union) træder i kraft. Læs det afrikanske charter her

1987 (84)
FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig og Nedværdigende Behandling eller Straf træder i kraft.
Læs torturkonventionen her

1987
I Danmark etableres det Danske Center for Menneskerettigheder.

1989 (90)
FN’s Konvention om barnets rettigheder træder i kraft.
Læs Børnekonventionen her

1991 (93)
Ved en Paris-konference defineres de såkaldte Paris Principper, der udstikker principper for, hvordan frie og uafhængige menneskerettighedsinstitutioner skal arbejde. Ved en FN Generalforsamling i 1993 vedtages principperne endeligt. En national menneskerettighedsinstitution (forkortes NHRI, efter engelsk ”National Human Rights Institution”), som fx det danske Institut for Menneskerettigheder, defineres i dag som en institution med et mandat baseret på de FN-godkendte Paris Principper. Læs om Paris principperne her







1993
I Wien-erklæringen og dens handlingsprogram, som blev vedtaget på Verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993, bliver Verdenserklæringens centrale princip om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og afhængige, fastslået (pkt. 5). Hermed bliver de borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der var indeholdt i Verdenserklæringen, men som blev skilt ad med de to FN-konventioner, principielt ført sammen igen.
Læs Wien-Erklæringen her







1993
I Wien-erklæringen opfordrer FN’s Generalforsamling også til oprettelse af en Højkommissær for Menneskerettigheder. Stillingen blev oprettet den 20. december 1993 (resolution 48/141). Klik her og læs mere om FN



1998
Declaration on the Right and Responsibility of Individuals, Groups and Organs of Society to Promote and Protect Universally Recognized Human Rights and Fundamental Freedoms (Human Rights Defenders Declaration, vedtaget af FN’s Generalforsamling).


2000
Den Europæiske Union (EU) vedtager Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen underskrev og proklamerede charteret den 7. december 2000 i Nice, Frankring. Læs EU-chartret her

2000
United Nations Millennium Declaration (vedtaget af FN’s Generalforsamling). FN’s årtusinderklæring med mål om at bekæmpe sult, fattigdom, sygdom, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden 2015.


2002 (1998)
Den Internationale Straffedomtsol (en permanent international domstol for yderst grove krænkelser af menneskerettighederne: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser) – kan siges at være en slags fuldbyrdelse af artikel 30 i Verdenserklæringen.







2001 (02)
Center for Menneskerettigheder i Danmark bliver til Institut for Menneskerettigheder og etableres under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM). Læs loven her





2006
FN’s Menneskerettighedsråd oprettes ved en resolution i FN's Generalforsamling (60/251 af 15. marts 2006). Rådet er et organ direkte underlagt Generalforsamlingen og afløser den tidligere Menneskerettighedskommission, som siden 1946 var en undergruppe under Det Økonomiske og Sociale Råd, der igen er en undergruppe under Generalforsamlingen. Med etablering af Menneskerettighedsrådet har menneskerettighederne fået en højere formel status i FN-systemet. Læs om Rådet her



2008 (06)
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap træder i kraft.
Læs handicapkonventionen her