Vi arbejder for retsreformer i Kina

Vores vigtigste fokusområde i Kina er arbejdet med at fremme lovreformer – til gavn for den almindelige kineser. Det gør vi ved at samarbejde med en række kinesiske partnere og levere input til lovforslag med menneskeretlige fremskridt. Når det kinesiske styre beslutter sig for at ændre en lov, bliver forskellige kinesiske juridiske eksperter, tænketanke og universiteter hørt og bedt om at komme med forslag – og det arbejde har vi været en del af gennem vore årelange samarbejde med kinesiske partnerinstitutioner.

– Det er klart, at vi ikke kan komme fra Danmark og fortælle kineserne, at nu skal de gøre sådan og sådan. Men 15 års samarbejde har opbygget stor tillid til os hos vores kinesiske partnere. Så vi kan komme med forslag til justeringer af lovforslag, som bliver taget alvorligt og som der bliver lyttet til. Alt bliver selvfølgelig ikke, som vi drømmer om, men en række fingeraftryk har vi fået sat, fortæller lederen af instituttets Kina-program, Bjarne Andreasen.

Revideret lov forbyder tortur

Institut for Menneskerettigheder samarbejder blandt andet med kinesiske universiteter, tænketanke, anklagere og forsvarsadvokater. Alt sammen for at forbedre den almindelige kinesers retssikkerhed.

Nogle af instituttets fingeraftryk finder man i den kinesiske strafferetsplejelov, der blev revideret i 2013. Det er den, som sætter rammerne for straffesager og politiets ageren.

Den nye lov indeholder for første gang et decideret forbud mod tortur. Samtidigt har dommere fået pligt til at afvise beviser fremskaffet ved ulovlige midler som for eksempel tortur og forsvarsadvokater er blevet sikret bedre adgang til mistænkte og bevismateriale. Loven styrker også forsvarets muligheder for at føre beviser og anfægte anklagemyndighedens beviser, herunder muligheden for at indkalde og krydsforhøre vidner under retssagen. Indtil 2013 var det almindelig praksis, at anklagemyndigheden oplæste skriftlige vidneudsagn under retssagen, uden at forsvaret havde mulighed for at krydsforhøre vidnerne.

De mistænkte selv har også fået bedre rettigheder. De er for eksempel blevet sikret retten til at vide, hvad de er mistænkt for, til at få pårørende informeret og til ikke at inkriminere sig selv. De har dog stadig pligt til at svare på politiets spørgsmål.

For mistænkte under 18 år betyder den nye lov, at de automatisk får betinget tiltalefrafald, hvis de ikke er tidligere straffede og deres forseelse er mindre alvorlig. Og for ikke at begrænse deres fremtidige muligheder for uddannelse og arbejde skal mindreåriges straffeattester i dag forsegles af myndighederne.

Alle disse tiltag tager vi for givet i Danmark, men indtil 2013 var de altså fraværende i kinesisk lov.

Markant færre henrettelser

Selv om Kina er det land, der henretter flest i verden, flere end resten af verdens lande tilsammen faktisk, så er der sket en hel del forbedringer på dette område. De seneste 10 år skønnes antallet af eksekverede dødsdomme at være halveret. Det er ikke muligt at sige præcist, fordi officielle tal er hemmelige, men selv konservative iagttagere anerkender stort fald i eksekverede dødsstraffe.

Faldet er blandt andet resultat af reformer, som Institut for Menneskerettigheder og kinesiske samarbejdspartnere har bidraget til. I 2007 blev det for eksempel indført, at den kinesiske højesteret skal stadfæste alle dødsdomme. Indtil da kunne dødsdomme gå helt uden om Beijing – og styret havde dermed ikke sikkerhed for, at domstolene ikke blev brugt i lokale magtopgør og lignende.

Derudover er der sket et fald i antallet af lovovertrædelser der kan give dødsstraf – senest ved ændringen af straffeloven i 2012.

Det er selvfølgelig ikke udelukkende Institut for Menneskerettigheders indsats, der har ført til de mange forbedringer. Der er et udtrykt ønske i Kina om at forbedre retssikkerheden for almindelige kinesere og derigennem legitimere styret, men det kinesiske kommunistparti gennemfører selvfølgelig kun lovændringer, som det selv ønsker. Det kinesiske styre rummer både reformivrige og mere konservative kræfter – med vores arbejde forsøger vi at hjælpe de reformorienterede på vej.

Efteruddannelse af advokater

Reformtiltagene viser meget godt, at det kinesiske styre er optaget af, at befolkningen skal opleve et land med respekt for retsstaten, og på mange områder er kinesisk lovgivning faktisk ganske fornuftig. Til gengæld kniber det ofte med håndhævelsen – der ligger en kæmpe opgave i at få lovene udbredt til hele det gigantiske land og alle dets politifolk, anklagere, dommere og embedsmænd.

Vejen er lang fra en beslutning tages i Beijing om, at forsvarsadvokater skal have bedre adgang til deres klienter og til anklagerens beviser, til at det rent faktisk er hverdag i de fjerneste kroge af Kina.

Derfor er Institut for Menneskerettigheder også meget engagerede i at hjælpe vore kinesiske partnere med at udbrede lovens bogstav til hele landet.

– Vi støtter for eksempel efteruddannelse af forsvarsadvokater, så de kender deres og klienternes rettigheder. Det foregår blandt andet gennem store internetkurser, hvor vi kan have op til 600 deltagere per lektion, forklarer Bjarne Andreasen.

Stadig massive problemer

At kinesisk lovgivning på nogle områder bevæger sig i den rigtige retning, skal ikke overskygge, at menneskerettighedssituationen i landet er langt fra perfekt.

Ved revideringen af strafferetsplejeloven blev rettighederne for eksempel forringet for en mindre gruppe kinesere – især systemkritikere og demokrati- og menneskerettighedsfortalere.

En ny paragraf legaliserer en hidtil ulovlig praksis, hvor personer mistænkt for særlig alvorlige tilfælde af korruption, terrorisme eller landsskadelig virksomhed frihedsberøves uden for det almindelige fængselsvæsen og uden domstolsprøvelse. Det er for eksempel meget uklart, hvad der tæller som landsskadelig virksomhed, og begreberne anvendes ofte mod tibetanske og uighurske dissidenter og andre systemkritikere, demokrati- og menneskerettighedsfortalere.

Disse mennesker kan med hjemmel i den nye tilbageholdes i op til seks måneder på hemmelige steder uden for det almindelige fængselsvæsen, afskåret fra omverdenen og uden domstolsprøvelse. Sådanne tilbageholdelser krænker ikke bare den mistænkte, der er overladt til sine vogteres nåde med få muligheder for at beskytte sig mod eventuelle overgreb, men også den mistænktes pårørende, som ikke har mulighed for at finde ud hvor mistænkte tilbageholdes eller hvorfor.

Institut for Menneskerettigheder er kun i Kina efter lange, grundige overvejelser. Vi er meget opmærksomme på ikke at blive misbrugt af det kinesiske styre til at blåstemple menneskerettighedskrænkelser og vi ville ikke arbejde i landet, hvis vi ikke kunne se reelle resultater af vores arbejde.

Institut for Menneskerettigheders arbejde er støttet med midler fra Udenrigsministeriet.