Hadefulde ytringer forekommer overalt, men som begreb har hate speech sin oprindelse i Amerika, hvor forfatningen rummer en særdeles liberal tolkning af retten til at udtale sig. Udtalelser, som i Danmark kan straffes som bagvaskelse, ærekrænkende, mm, er ikke strafbare i Amerika, med mindre de udgør en overhængende risiko for andre eller for statens sikkerhed. USAs forfatning sikrer så at sige individets ret til at hade. Herhjemme råder bl.a. principper om den menneskelige værdighed og retten til privatliv, som hverken må krænkes i ord eller handling. Med ytringsfriheden følger altså også et ansvar i Danmark. At kriminalisere ord er ikke kun dansk, men en europæisk foreteelse. Dette og meget mere var oppe på Debatseminaret om Ytringsfrihed og Hate Speech, som fandt sted på Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder i København 27. september, arrangeret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk PEN og Danske Skønlitterære Forfattere. I panelet sad professor Henning Koch, Københavns Universitet, og afdelingsforstander Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole; de tos oplæg blev opponeret mod af journalist Lone Kühlmann og formand for Kunstrådets litterære udvalg, Claes Kastholm Hansen. Debatten kom vidt omkring om god presseskik, ytringsfrihedsfundamentalisme og om, at begrebet hate speech herhjemme blot er et harmonikabegreb, der kan bruges til at gå i rette med folk, hvis meninger, man er uenig i. I den anden ende af spektret blev det påpeget, at det for så vidt er tilladt at afskaffe demokratiet herhjemme, blot man gør det med demokratiske midler. Arrangementet tiltrak 80-90 tilhørere, og blandt dem var der enkelte røster, der kritiserede det skarpt, bl.a. gennem en række ytringer mod særlige grupper, som ikke tåler gengivelse på denne side af loven. Det var i sig selv bevis på, at seminaret tog hul på en væsentlig debat, som forhåbentlig fortsætter.
Ytringsfrihed og hatespeech
Debatseminar om Ytringsfrihed og Hate Speech. Seminaret fandt sted på Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder i København 27. september og var arrangeret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk PEN og Danske Skønlitterære Forfattere.Hadefulde ytringer forekommer overalt, men som begreb har hate speech sin oprindelse i Amerika, hvor forfatningen rummer en særdeles liberal tolkning af retten til at udtale sig. Udtalelser, som i Danmark kan straffes som bagvaskelse, ærekrænkende, mm, er ikke strafbare i Amerika, med mindre de udgør en overhængende risiko for andre eller for statens sikkerhed. USAs forfatning sikrer så at sige individets ret til at hade. Herhjemme råder bl.a. principper om den menneskelige værdighed og retten til privatliv, som hverken må krænkes i ord eller handling. Med ytringsfriheden følger altså også et ansvar i Danmark. At kriminalisere ord er ikke kun dansk, men en europæisk foreteelse. Dette og meget mere var oppe på Debatseminaret om Ytringsfrihed og Hate Speech, som fandt sted på Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder i København 27. september, arrangeret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk PEN og Danske Skønlitterære Forfattere. I panelet sad professor Henning Koch, Københavns Universitet, og afdelingsforstander Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole; de tos oplæg blev opponeret mod af journalist Lone Kühlmann og formand for Kunstrådets litterære udvalg, Claes Kastholm Hansen. Debatten kom vidt omkring om god presseskik, ytringsfrihedsfundamentalisme og om, at begrebet hate speech herhjemme blot er et harmonikabegreb, der kan bruges til at gå i rette med folk, hvis meninger, man er uenig i. I den anden ende af spektret blev det påpeget, at det for så vidt er tilladt at afskaffe demokratiet herhjemme, blot man gør det med demokratiske midler. Arrangementet tiltrak 80-90 tilhørere, og blandt dem var der enkelte røster, der kritiserede det skarpt, bl.a. gennem en række ytringer mod særlige grupper, som ikke tåler gengivelse på denne side af loven. Det var i sig selv bevis på, at seminaret tog hul på en væsentlig debat, som forhåbentlig fortsætter.
Hadefulde ytringer forekommer overalt, men som begreb har hate speech sin oprindelse i Amerika, hvor forfatningen rummer en særdeles liberal tolkning af retten til at udtale sig. Udtalelser, som i Danmark kan straffes som bagvaskelse, ærekrænkende, mm, er ikke strafbare i Amerika, med mindre de udgør en overhængende risiko for andre eller for statens sikkerhed. USAs forfatning sikrer så at sige individets ret til at hade. Herhjemme råder bl.a. principper om den menneskelige værdighed og retten til privatliv, som hverken må krænkes i ord eller handling. Med ytringsfriheden følger altså også et ansvar i Danmark. At kriminalisere ord er ikke kun dansk, men en europæisk foreteelse. Dette og meget mere var oppe på Debatseminaret om Ytringsfrihed og Hate Speech, som fandt sted på Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder i København 27. september, arrangeret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk PEN og Danske Skønlitterære Forfattere. I panelet sad professor Henning Koch, Københavns Universitet, og afdelingsforstander Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole; de tos oplæg blev opponeret mod af journalist Lone Kühlmann og formand for Kunstrådets litterære udvalg, Claes Kastholm Hansen. Debatten kom vidt omkring om god presseskik, ytringsfrihedsfundamentalisme og om, at begrebet hate speech herhjemme blot er et harmonikabegreb, der kan bruges til at gå i rette med folk, hvis meninger, man er uenig i. I den anden ende af spektret blev det påpeget, at det for så vidt er tilladt at afskaffe demokratiet herhjemme, blot man gør det med demokratiske midler. Arrangementet tiltrak 80-90 tilhørere, og blandt dem var der enkelte røster, der kritiserede det skarpt, bl.a. gennem en række ytringer mod særlige grupper, som ikke tåler gengivelse på denne side af loven. Det var i sig selv bevis på, at seminaret tog hul på en væsentlig debat, som forhåbentlig fortsætter.