Indfødsretsprøven fra 2005 skal gøres sværere, hvis det står til blandt andre Dansk Folkeparti. For den bygger på udenadslære, og dermed kan udlændingen på forhånd lære svarene på 35 ud af de 40 spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech forstår parties kritik.
- Jeg kender alle indvendinger i forhold til denne test. Der er nogle lærere, der siger, at man ikke behøver at vide noget, fordi man kan lære det hele udenad. Det er også, derfor at jeg er lydhør over for Dansk Folkepartis kritik af prøven, siger hun til Politiken (29/4).
Hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) er ph.d. og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll enig i, at indfødsretsprøven er meningsløs, fordi den kun tester udenadslære. Men hun mener ikke, at prøven skal gøres sværere. Kravene til at opnå indfødsret er nemlig i forvejen for skrappe.
- Adgangskravet til indfødsretsprøven er, at udlændingen først skal bestå en danskprøve med et højt sprogligt niveau, den såkaldte Prøve i Dansk 3. Den bestås normalt kun af udlændinge med lang skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Derudover skal udlændingen også have været selvforsørgende i fire ud af de seneste fem år, fortæller Eva Ersbøll og fortsætter:
- Der er altså ikke brug for at skærpe sværhedsgraden. Der er brug for en prøve, der sikrer, at udlændingen kan forstå dansk og får noget brugbart at vide om dansk kultur og samfund. Fx blev den nuværende Prøve i Dansk 3 for nyligt kritiseret fra sproglærernes side for at omhandle blandt andet miljø, globalisering og forholdene i ulande, i stedet for at fokusere på hverdagslivet i Danmark, siger hun.
Kig på tidligere prøve
Helt konkret mener Eva Ersbøll, at man i stedet bør kigge på den tidligere Prøve i Dansk 2.
- Man bør droppe både Prøve i Dansk 3 og den efterfølgende indfødsretsprøve. Den første er for svær at bestå og den sidste er alligevel formålsløs, fordi den bygger på udenadslære. I stedet kunne man hente inspiration i den tidligere Prøve i Dansk 2. Vi er i hvert fald nødt til at overveje, hvilke sproglige mål, der skal nås for at en udlænding kan begå sig godt i det danske samfund. Men der er ikke bare behov for at gøre indfødsretsprøven sværere, understreger Eva Ersbøll.
Og Danmark bør lempe adgangen til at opnå statsborgerskab, mener hun.
For faktisk er vi forpligtede til at bygge den danske lovgivning om statsborgerskab på et princip om, at enhver har ret til et statsborgerskab - og dermed adgang til fx at stemme ved et Folketingsvalg. Med andre ord kan de mange skrappe danske krav til udlændingen betyde, at Danmark kan komme på tværs af sine internationale forpligtelser.
- Som det er nu, udelukker vi store grupper fra at opnå statsborgerskab. Vi må derfor spørge os selv, om vores nuværende lovgivning overhovedet lever op til de principper, som står i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, og som er hentet fra Verdenserklæringen om menneskerettigheder, siger Eva Ersbøll.
Skrappe krav skaber distance
Hun mener også, at indfødsretsprøven i sin nuværende form kan være med til at skabe afmagt og modvilje overfor det danske samfund hos de mennesker, der allerede føler sig integrerede i det danske samfund.
- Udlændinge som tager indfødsretsprøven har ofte en dansk uddannelse, arbejde og har klaret sig fint i Danmark i måske 10-20 år. De har lært dansk og fået kendskab til danske samfundsforhold fra deres kurser på sprogcentrene gennem flere år. Mange har taget spørgsmålene fra indfødsretsprøven med på deres arbejdspladser og de kan konstatere, at deres danske kolleger ikke kender svarene. De unge, som har gået i dansk skole kan slet ikke forstå, at de skal tage prøven.
- I det hele taget er mange indvandrere uforstående overfor, at kravene hele tiden skærpes, og at de som lovlydige, selvforsøgende integrerede mennesker ikke kan godtages som danske statsborgere, før de har bestået en indfødsretsprøve. Og det kan man måske godt forstå, slutter hun.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER