Hvorfor laver Københavns Kommune, Københavns Politi og Institut for Menneskerettigheder en kampagne mod hadforbrydelser? Og hvad er hadforbrydelser egentlig? Måske disse to cases kan introducere begrebet.
Sag 1: I en lufthavn, hvor der var mange mennesker til stede, fik to servicemedarbejdere at vide, at: »Du er en abe – du skulle barbere dig – I er sikkert en flok tyrkere, du ligner en abe – du er en tyrkisk mand, og du hører ikke til her – det er meget værre, at du er fra Marokko – I er en flok aber« samt: »Du ligner en abe – du er araber, du hører ikke til her«.
Sag 2: En mand på 25 år havde fået to mindreårige drenge til at overfaldet en 61-årig mand med adskillige knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen. Den 61-årig blev endvidere slået i hovedet og på kroppen med et jernrør. Baggrunden for volden var, at den 61-årig er homoseksuel.
I den første sag fandt retten, at vedkommende, der havde fremsat udtalelserne, havde overtrådt bestemmelserne i straffelovens §266b. Fordi udtalelserne var fremsat på et offentligt sted, hvor mange var til stede, og at det var forhånende og nedværdigende udtalelser mod de to servicemedarbejdere.
I den anden sag dømte retten den 25-årige og forhøjede straffen efter straffelovens §81 nr. 6. Retten lagde til grund, at den 25-årige kom i kontakt med den 61-årige og hurtigt blev klar over, at vedkommende var homoseksuel og ønskede seksuel kontakt. Den 25-årige fandt dette frastødende, men var alligevel i kontakt med den 61-årige i nogen tid og inviterede ham til en bestemt adresse udelukkende med det formål, at den 61-årige skulle have tæv. Derudover lagde retten til grund, at den 25-årige ansporede to mindreårige drenge til at deltage i voldsudøvelsen mod den 61-årige. Ved fastsættelsen af straffen fandt samtlige dommere det skærpende, at gerningen var udført af flere i forening, at gerningen var særlig planlagt, og at gerningen havde baggrund i den 61-åriges seksuelle orientering.
Hadforbrydelser er en fælles betegnelse for handlinger, der strider mod straffeloven f.eks. trusler, hærværk eller overfald, og som samtidig er motiveret af et stærkt had til offeret på baggrund af en antagelse eller viden om offerets race eller etniske oprindelse, religion eller tro eller seksuelle orientering. Hadforbrydelser kan således betegnes som en særlig form for diskrimination, idet der er tale om at udsætte nogen for forbrydelser alene på grund af deres race eller etniske oprindelse m.v. I Danmark er det en strafskærpende omstændighed, hvis det vurderes, at en kriminel handling har været motiveret af had ud fra en af de ovennævte årsager (straffelovens § 81 nr. 6).
En særlig og meget omtalt form for hadforbrydelse er såkaldt hadefuld tale (kriminaliseret ved straffelovens § 266 b). Det indbefatter ytringer, der offentligt eller med et ønske om at udbrede budskabet til en bredere kreds, truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe personer på baggrund af disses etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
Det er med andre ord følelsen af had, der adskiller en hadforbrydelse fra en »almindelig« forbrydelse. Det kan virke besynderligt, at lige netop denne form for forbrydelse betegnes som en hadforbrydelse. Man kan med rette indvende, at følelsen af had også spiller ind i forbindelse med så mange andre kriminelle handlinger, f.eks. terrorisme, vandalisme eller endda ganske almindelige nabokrige. Så hvorfor øger vi lige netop straffeudmålingen i sager, der er motiveret af had til særlige grupper?
Dette skal netop ses i lyset af, at en hadforbrydelse er en kombination af diskrimination og en overtrædelse af straffeloven. Når et menneske slås ned på gaden, er det en forbrydelse i sig selv. Men når et menneske slås ned på gaden, fordi dette menneske er eller formodes at have en anden etnisk baggrund eller værende homoseksuel, så er det en forbrydelse, der drives frem af had til en særlig gruppe. Det er således i virkeligheden irrelevant, hvem offeret er – så længe offeret tilhører den særlige gruppe, som gerningsmanden hader. Dette gør overfaldet til en mere alvorlig forbrydelse, der er i strid med vores samfundsmæssige værdier om at behandle alle lige.
Ifølge en ny levevilkårsundersøgelse foretaget af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) har hver tiende homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede person i København oplevet at blive udsat for diskrimination på baggrund af deres seksualitet i det forløbne år. På landsplan er tallet seks procent. Dette inkluderer diskrimination i form af det, der i dag kaldes for hadforbrydelser. Undersøgelsen afslører også, at homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personer overordnet set er mere udsatte for vold og trusler i forhold til heteroseksuelle i deres hverdag.
Utrygheden og angsten er til at føle på i København. Det har siden juni 2008 været muligt at foretage anonyme registreringer på Københavns Kommunes hjemmeside, hvis man mener at have været udsat for diskrimination. I perioden fra juni 2008 til juni 2009 er der 354 personer, der har registreret sig på hjemmesiden. Det svarer svarende til knap ét tilfælde af oplevet diskrimination om dagen. Over halvdelen af registreringerne på hjemmesiden kan kategoriseres som hadforbrydelser.
Hvordan kommer vi så disse forbrydelser til livs? Hvordan forebygger man mod en så diffus og destruktiv følelse som had? Det vigtigste våben mod hadforbrydelser er at oplyse folk om deres rettigheder og dermed ændre folks holdninger. At få folk til at forstå, at vi er forskellige, og at alle har ret til at være sig selv. Det er nemlig ingen forbrydelse at være sig selv.
Det er netop budskabet i den kampagne, som »går i luften« i dag i forbindelse med startskuddet for World Outgames, som er en international sports-, kultur- og menneskerettigheds-event for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle personer i København. Et andet vigtigt budskab er, at vi ikke må lade sådanne hændelser går upåtalte. Vi skal anmelde, når vi selv har været ud for en hadforbrydelse, og når vi ser andre bliver udsat for forhånende eller nedværdigende udtalelser pga. deres race, etnicitet, religion eller seksuelle orientering. Vi har et ansvar for at anmelde sådanne hændelser, og politiet har en forpligtelse til at tage imod anmeldelserne.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER
