I P1 Morgen (12.1) udtaler Brian Mikkelsen; ”Hvis man er gammel nok til at slå et andet menneske ihjel, så skal man også være parat til at tage straffen”. Anledningen er, at et lovforslag om fjernelse af det særligt lave strafmaksimum på otte års fængsel for kriminelle unge under 18 år netop er sendt i høring.
Udover dette forslag er også forslaget om sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år og et knapt så omdiskuteret forslag om skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn blevet udsendt. Af bemærkningerne til lovforslagene fremgår, at de nye regler skal sikre samfundet mod kriminalitet, give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid og at tiltagene bygger på anbefalingerne fra Ungdomskommissionen. Det kan i høj grad diskuteres.
For at tage det sidste først, så er det alene lovforslaget om at skærpe straffen for at medvirke til kriminalitet begået af børn, som kan genfindes i Ungdomskommissionens betænkning. Derimod advarer kommissionen både imod at sænke den kriminelle lavalder og imod at fjerne strafmaksimum for kriminelle børn. Og i modsætning til justitsministeren, ulejliger Ungdomskommissionen sig med at argumentere på baggrund af viden.
Advarslerne mod at sænke den kriminelle lavalder baserer sig således på erfaringer, som viser, at børn under 15 år ikke har den fornødne modenhed til at forstå rækkevidden og konsekvensen af deres handlinger. Der er altså ikke tale om, at unge ”får rabat” under det nuværende system, men om et system, der tager hensyn til at unge er unge. Hverken mere eller mindre. Der er desuden intet videnskabeligt belæg for at hævde at tidlig/hurtig indespærring har en afskrækkende effekt på unge lovovertrædere, og Danmark vil da også, hvis forslaget vedtages, være det eneste Nordiske land som har en kriminel lavalder under 15. Tværtimod går de internationale anbefalinger i retning af, at man bør mindske brugen af frihedsstraf overfør børn og altid have resocialisering af børnene som en målsætning. Det er principper, der nedstammer fra FN’s Børnekonvention, som også Danmark har underskrevet.
Børnene sættes uden for samfundet
Betragtningerne omkring tidlig straf går igen i spørgsmålet om længden af straffen. Den særligt nedsatte straf til børn, som stammer tilbage fra straffeloven af 1866, skal ses i lyset af, at børn ikke kan gennemskue konsekvenserne af at begå kriminalitet, og at de, netop på grund af deres unge alder, er særligt påvirkelige i negativ retning overfor fængselsstraf. Dertil kommer, at otte års fængsel til en 14-årig må skønnes at være en meget streng straf, alene taget i betragtning, at den unge dermed sættes uden for samfundet i de mest betydende år af ungdommen. Derudover bør vi naturligvis tænke over, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ud af fængslerne i den anden ende.
Der er således god grund til at frygte, at mulighederne for vellykket resocialisering af børnene forringes med længere fængselsstraf samtidig med at risikoen for tilbagefald til kriminalitet øges. En rigtig dårlig cocktail, hvis intensionen er at bekæmpe ungdomskriminalitet og række de unge en hjælpende hånd.
I en situation, hvor der er brug for mere – og ikke mindre – kriminalitetsbekæmpelse og hvor der er gode grunde til at styrke den forebyggende indsats over udsatte unge forekommer både Brian Mikkelsens udtalelse og de aktuelle lovforslag både besynderlige og forfejlede.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER
