Catinét Research har målt oplevelsen af diskrimination hos en kontrolgruppe med et halvt års mellemrum gennem de seneste ti år. I år 2000 gav hele 40 procent udtryk for, at de oplevede diskrimination. Tre år efter faldt andelen til 25 procent, og siden er den så steget igen til 33 procent.
Men selvom tallene er foruroligende, bør man være forsigtig med at konkludere for meget.
Det vurderer afdelingsleder og ekspert i ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Susanne Nour. Hun understreger nemlig, at vi i Danmark generelt mangler viden om diskrimination.
- Tallene fra Catinét er høje og skal tages alvorligt, for uanset årsagen har det store konsekvenser ,når så mange personer oplever diskrimination. Men vi har behov for at vide mere om de konkrete sammenhænge og situationer, hvor diskrimination forekommer, siger hun til menneskeret.dk.
Oplevet ikke det samme som faktisk
Ifølge Susanne Nour viser undersøgelsen fra Catinét nogle tendenser, men de giver kun begrænset indsigt i, hvad der ligger bag den oplevede diskrimination.
- Her skal vi have mere videnskabelige undersøgelser på banen og fx kortlægge, hvad der ligger bag den oplevede diskrimination. Det er jo svært at bekæmpe diskrimination, hvis ikke vi ved nok om, hvordan det hænger sammen. Fx er oplevet diskrimination ikke nødvendigvis det samme som faktisk diskrimination. Ligesom at diskrimination ikke altid er et udtryk for et bevidst ønske om at diskriminere, siger hun.
Hun mener, at der ofte kan være tale om såkaldt systemisk eller institutionel diskrimination. Fx hvis en praksis på en arbejdsplads forekommer så normal for flertallet, at man glemmer at stille spørgsmålstegn ved, om den givne praksis måske opleves som ekskluderende eller diskriminerende for ansatte med andre kulturelle og etniske baggrunde.
Et samfundsproblem
En af de ting, der ifølge Susanne Nour især mangler viden om, er, hvad der udløser oplevelsen af diskrimination. I den nye Catinét-undersøgelsen har de adspurgte peget på bl.a. medierne og politikerne – og altså i mindre grad fx arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner – som de væsentligste årsager til, at de føler sig diskrimineret.
- Her kunne det fx være interessant at vide mere om sammenhængen mellem oplevelsen af at blive diskrimineret eller dårligt behandlet af medierne og politikere, og så omfanget af oplevelsen af diskrimination, siger hun og understreger, at det er et samfundsproblem, hvis store dele af befolkningen oplever, at de bliver udsat for diskrimination:
- Det er i vores alles interesse at få mere aktuel viden om problemets omfang og beskaffenhed. Vores demokrati er baseret på inddragelse og dialog, og det er derfor et problem, hvis vi taber store dele af en befolkningsgruppe fordi de oplever diskrimination. Vi bør styrke indvandrer og flygtninges egne stemmer i debatten, så vi kan få en åben og levende dialog om problemets omfang og karakter, med dem det hele handler om, slutter Susanne Nour.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER
