Når Institut for Menneskerettigheder (IMR) den 25. marts inviterer til overrækkelsen af MIAPRISEN 2010 i Experimentarium, skal mangfoldigheden undersøges godt og grundigt.
- Vi har sammensat en dag, som står i udforskningens tegn, siger afdelingsleder hos IMR og initiativtager til MIAPRISEN, Susanne Nour.
- Pointen er, at mangfoldighed ikke bare er en luftig ide, men at det faktisk kan føles og mærkes. De mennesker, det handler om, kan selvfølgelig mærke, hvis der er plads til forskellighed og lige muligheder i forbindelse med fx ansættelse og karrierreudvikling. Men også virksomheden og samfundet kan jo bruge mangfoldighed som en forretningsstrategi og som udviklingspotentiale, siger hun.
Og det er netop visionen med IMR's erhvervspris, MIAPRISEN, for mangfoldighed i arbejdslivet, understreger Susanne Nour:
- Prisen fokuserer på de arbejdspladser, hvor forskellighed er en vigtig ressource, og hvor ansatte og jobsøgende alle har lige muligheder, uanset deres forskellige baggrunde.
Undersøg mangfoldighedenDen 25. marts går det altså løs i Experimentariums lokaler i Hellerup lidt uden for København. Og dagen byder på en række underholdende og ifølge instituttet tankevækkende indslag, hvor deltagerne kan udforske og diskutere mangfoldighed.
Helt i tråd med dagens ånd er det den kendte videnskabsjournalist og tidligere tv-vært fra DR programmet ”Viden om...”, Anja Philip, der skal styre dagens forløb. Også komiker Omar Marzouk møder op for at teste gæsternes viden om mangfoldighed.
Hele programmet kan ses på miapris.dk, hvor du også kan læse meget mere om prisen. Se også boksen til højre.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER
