Der skal mere støtte til det nationale menneskerettighedsarbejde, hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal komme sin kæmpe pukkel af sager til livs. Sådan lyder en af konklusionerne efter Europarådets Ministerkomites møde i Interlaken, Schweiz i sidste uge.
Formålet med konferencen, der er mundet ud i den såkaldte ’Interlaken Deklaration’, var at give bred politisk opbakning til en handlingsplan, der skal redde domstolen i Strasbourg. Som det ser ud nu, har domstolen nemlig en pukkel på mere end 100.000 uafsluttede sager – hvilket giver ventetider på op til fem, seks og syv år.
Og flere tiltag har da også allerede været undervejs, forklarer seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), Stephanie Lagoutte:
- I januar vedtog Europarådet en tillægsprotokol til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, nemlig Protokol 14, der indførte en række konkrete ændringer i domstolens procedurer, så det simpelthen blev nemmere at behandle sager, siger hun til menneskeret.dk.
Ifølge den ny protokol kan domstolen nu droppe bagatelsager, og fremover kan en enkelt dommer afgøre, om en sag overhovedet skal behandles. Og så vil det store flertal af sager for fremtiden blive endelig afgjort af blot tre dommere – mod hidtil syv.
Mere oplysning
Men protokollen er ikke i sig selv tilstrækkelig, understreger Stephanie Lagoutte. Der skal nemlig politisk opbakning til en mere langsigtet redningsplan, hvis det for alvor skal have en effekt.
- Man kan sige, at konferencen i Interlaken var et startskud til det vigtige arbejde, der nu skal gøres for at forbedre domstolens arbejde. Det er vigtigt at huske, at puklen af sager i Strasbourg ikke bare handler om rutiner i domstolen, men faktisk i højere grad handler om, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er tilstrækkeligt implementeret i medlemslandene, siger hun til menneskeret.dk og tilføjer:
- Derfor er vi selvfølgelig meget glade for, at Interlaken konferencen sluttede med bred politisk vilje og støtte til menneskerettighedsarbejdet. Og her hæfter vi også blandt andet ved, at man understreger behovet for en styrket national indsats, siger Stephanie Lagoutte.
For jo stærkere menneskerettighederne står i det enkelte medlemsland, jo færre sager vil der opstå, og jo flere sager vil man kunne klare nationalt. Det skulle ifølge regnestykket betyde mindre pres på domstolen i Strasbourg.
- Her understreger Ministerrådet, at dette blandt andet bør ske gennem mere oplysning om menneskerettighedskonventionen i de enkelte medlemslande, og at dette kan ske i samarbejde med de såkaldte National Human Rights Institutions (NHRI’er, red.), som IMR jo har status af at være. Det er selvfølgelig rart for os at se, at der er så bred politisk opbakning i Europa til det arbejde, vi laver, slutter Stephanie Lagoutte.
YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK
FLERE NYHEDER
