^{Af Hanna Ziadeh, bragt i Politiken den 30/1 2010}

»Ved I, hvad der venter Yemen i det nye år«, spurgte Jamila, nok Sanaas smukkeste værtinde og en kyndig rådgiver for Yemens udenrigsminister.

Hun svarede selv: »Yemen og Somalia vil blive forenet!«. Jamila kunne ikke holde op med at grine ad sin egen vittighed, til trods for eller måske fordi hendes mund var propfyldt med kat, den euforiserende plante, som alle yemenitter tilbringer det meste af dagen med at tygge. Bag det ukontrollable grin, som smittede hele selskabet, var den opgivende pessimisme, som yemenitterne nærer over for den usikre fremtid. Den centrale regering i Sanaa kontrollerer efterhånden kun hovedbyerne, mens al-Qaedas jihadister, shiitiske oprørere, rebelske stammer og socialistiske separatister kæmper om at overtage kontrollen med hver sin lille del af Yemen. Men hvordan er Yemen, som i 1990' erne var erklæret som Arabiens eneste demokrati, blevet til det seneste eksempel på en failed state? Yemens forvandling til et nyt Somalia krævede et tæt samarbejde mellem den yemenitiske regering og dens vestlige sponsorer, hovedsagelig USA.

Igennem mere end et årti så Yemens gavmilde vestlige donorer igennem fingre med, at præsident Ali Abdullah Saleh, som har siddet ved magten i Sanaa siden 1978, underminerede den demokratiske proces, som de fleste yemenitter troede på.
Alt imens han cementerede sin enevælde og forberedte sig til, på bedste arabiske vis, at overgive magten til sin søn efter sin død.

Massive krænkelser
I 1994 skaffede Saleh sig først af med sin regerings- partner, Sydyemens socialister. Det gjorde han ved hjælp af islamisterne, herunder yemenitiske jihadister, som lige var kommet tilbage fra krigen i Afghanistan, og som nu udgør hoveddelen af al-Qaeda.

Socialisterne blev underkuet med Vestens stiltiende samtykke, fordi de var ' skabskommunister', og Saleh blev ved med at nyde vestlig økonomisk støtte og politisk opbakning.

Vesten støtter fortsat til trods for Salehs nuværende massive krænkelser af menneskerettigheder mod civile demonstranter i Sydyemen, som nu kræver separation fra Nordyemen. Da islamisterne i begyndelsen af 2000 truede Salehs magtmonopol, gik han i gang med at neutralisere dem, igen uden at høre protester fra Vesten, da islamisterne jo var lige så slemme som socialisterne.

Dernæst startede Saleh i 2005 en mærkelig krig mod sine gamle allierede, houthierne, en traditionalistisk shiitisk religiøs bevægelse, som Saleh brugte mod socialisterne og andre demokratiske grupper.

Saleh solgte denne krig mod den fattigste befolkningsgruppe i det fattige Yemen til det naive Vesten både som en krig mod en lokal afdeling af den shiitiske Hizbollah og som en kamp mod den ærkesunnitiske al-Qaeda! Krigen har nu varet i fem år og er blevet til en regional krig med saudiarabiske styrker på regeringens side og iransk træning og ammunition på oprørernes side, mens hundrede tusinder af yemenitter er blevet forflyttet og tusinder andre er døde og sårede.

Tusinder arresteret
Efter nytår påbegyndte Saleh en anden mærkelig krig, denne gang på direkte opfordring af Vesten: krigen mod al-Qaeda. Al-Qaeda-elementer har kunnet fungere i Yemen næsten helt frit før 2001. Efter enormt vestligt pres beordrede Saleh en massiv arrestationskampagne mod medlemmer af al-Qaeda.

Først blev tusinder af mistænkte arresteret for derefter at blive løsladt som følge af ' dialogprocessen', alt imens allerede dømte al-Qaeda-medlemmer undslap Salehs dårligt bevogtede fængsler. Nu holder Vesten store konferencer og lover Saleh endnu mere støtte for at ' føre krig mod al-Qaeda'.

Saleh bruger USA's desperation efter en yemenitisk partner i krigen mod terror, nu hvor USA har hænderne fulde i Irak og Afghanistan, for at gennemføre et par ligegyldige angreb og fiktive arrestationer for at inddrive endnu flere millioner i vestlig støtte til sit korrupte regime.

Den svækkede Saleh ved kun alt for godt, at han ikke har råd til en ægte krig med al-Qaeda. Saleh har rigeligt at se til med iranskstøttede oprørere i Norden, separatistiske socialister i Syden samt urolige islamister i Sanaa og andre storbyer. Han er ikke egentlig interesseret i at åbne en umulig krig mod al-Qaeda, som i Yemen udgør en stor del af det radikale islamistiske miljø og ikke kun underjordiske terroristiske celler. At dømme efter hvad den yemenitiske regering har gjort i krigens første uger, er det eneste, som Salehs slag får ram på, vestlige svaghedspunkter.

Vestlig støtte til Salehs fiktive krig mod al-Qaeda vil kun forlænge yemenitternes pinsler og gøre ondt værre. Det, Yemen har brug for nu, er det, som landet har haft brug for i de sidste to årtier: en ægte demokratisk proces, som kan give Yemen et andet alternativ end enhed med Somalia eller evighed med Saleh.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: MARTIN LASSEN-VERNAL, PRESSEANSVARLIG, TLF. +45 3269 8927, MOBIL +45 4057 8788, MLV[A]HUMANRIGHTS.DK