Nyhed

Asylforslag vækker bekymring

Instituttet advarer om, at regeringens forslag om integrationsydelse og optjeningsprincip kan føre til ulovlig forskelsbehandling af flygtninge.

Det skal være mindre attraktivt for flygtninge at rejse til Danmark og mere attraktivt for de udlændinge, der allerede er i Danmark, at få et arbejde. Sådan lyder det fra den nye Venstre-regering, der fredag 3. juli 2015 fremlagde udspillet ” Straksindgreb på asylområdet ”, som indeholder i alt tre lovforslag.

Hvis lovforslagene vedtages, indføres der en væsentligt lavere ydelse, integrationsydelsen, for alle personer, der har været i udlandet i mere end et år ud af de seneste otte år (sætning rettet 8. juli 2015 kl. 14.55). Samtidig vil størrelsen på udlændinges folkepension, børnecheck og børnetilskud igen blive afhængig af, hvor længe de har haft opholdstilladelse i Danmark – det såkaldte optjeningsprincip.

Fattigdom og Grundlovens eksistensminimum

Institut for Menneskerettigheder retter i et

skarp kritik mod lovforslaget og efterlyser blandt andet udregninger af de økonomiske konsekvenser af lovforslagene for de berørte borgere. Ifølge Grundloven er den danske stat forpligtet til at hjælpe dem, der ikke kan forsørge sig selv. Alligevel indeholder lovforslagene ingen vurdering om forholdet til Grundlovens eksistensminimum, og derfor er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt lovforslagene vil leve op til Grundlovens bestemmelse.

Regeringen lægger ikke skjul på, at formålet med indgrebene er at få flygtninge til at styre uden om Danmark. Det er bekymrende, at regeringen direkte går efter at ramme flygtninge, fordi Flygtningekonventionen siger meget klart, at flygtninge skal behandles på lige fod med landets egen befolkning.

Institut for Menneskerettigheder mener, at regeringen over for Folketinget bør tydeliggøre, hvordan forskellige personer og familier vil blive berørt af de nye ydelser, der formentlig vil placere flere personer, herunder især børn, under den nationale økonomiske fattigdomsgrænse.

”Integrationsydelsen og optjeningsprincipperne vil betyde en væsentligt lavere indkomst for de berørte grupper, men faldet i levestandarden vil variere fra person til person og fra familie til familie. Den danske stat er efter Grundloven forpligtet til at sikre et eksistensminimum for alle borgere, men det forholder lovforslagene sig ikke til,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han henviser desuden til, at Danmark tidligere har fået kritik for den lave starthjælp fra både FN’s børnekomité, FN’s Racediskriminationskomité og Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI).

Flygtninge skal behandles som danskere

Lovforslagene rammer både danskere og udlændinge, men Institut for Menneskerettigheder mener, at forslaget ikke respekterer Danmarks pligt til at behandle flygtninge med respekt for deres særlige situation.

”Regeringen lægger ikke skjul på, at formålet med indgrebene er at få flygtninge til at styre uden om Danmark. Det er bekymrende, at regeringen direkte går efter at ramme flygtninge, fordi Flygtningekonventionen siger meget klart, at flygtninge skal behandles på lige fod med landets egen befolkning,” siger Jonas Christoffersen.

I 2012 tog Højesteret stilling til spørgsmålet om diskrimination i en sag om introduktionsydelse/starthjælp. Regeringens foreslåede ændringer minder om den daværende introduktionsydelse/starthjælp, og dommen fra Højesteret er derfor relevant i forhold til regeringens udspil. Højesteret mente, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at sige, at den dagældende lovgivningen var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Men instituttet er ikke overbevist af Højesterets dom og anser fortsat behandlingen af flygtninge som et af de problematiske aspekter i lovforslagene, fordi der ikke tages højde for, at flygtninge er i en særlig situation.

”Flygtninge er i en helt anden situation end danske statsborgere, der frivilligt har valgt at bosætte sig i udlandet, og som frivilligt beslutter sig for at vende hjem igen. Flygtninge har været nødsaget til at flygte fra deres hjemland ofte med meget kort varsel. Jeg er derfor trods Højesterets dom ikke overbevist om, at de to grupper kan sidestilles på den måde, regeringen gør det i sit forslag,” siger Jonas Christoffersen.

Mangelfuld vurdering af Grundloven og menneskeretten

Institut for Menneskerettigheder finder det desuden meget kritisabelt, at lovforslagene ikke indeholder en tilstrækkelig vurdering af forholdet til Grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.

Folketingets Udvalg for Forretnings¬ordenen afgav i februar 2015 en beretning om ministres ansvar for Folketinget. Det fremgår af beretningen, at en minister, som fremsætter et lovforslag, bør være opmærksom på at sikre, at lovforslagets bemærkninger også belyser forhold, som taler imod lovforslaget. Hvis forhold kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, bør der redegøres for, hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald kan få.

”En sådan vurdering er især vigtig i forbindelse med lovgivning, der har alvorlig betydning for sårbare grupper som for eksempel flygtninge. De tre lovforslag efterlader en række uafklarede spørgsmål, som vi har forsøgt at rejse i vores høringssvar, så Folketinget kan få de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de foreslåede ændringer,” siger Jonas Christoffersen.

Allerede inden lovforslagene blev fremsat havde Venstre sikret sig en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, som forventes at stemme for forslaget, når det kommer til afstemning i august. De nye regler skal efter planen gælde fra 1. september 2015.