Behov for generel beskyttelse mod diskrimination fremhæves forud for menneskeretseksamen
Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder opfordrer i rapport til FN til, at ligebehandlingsarbejdet i Grønland styrkes med henblik på at indføre en generel beskyttelse mod diskrimination.
m s
Hastighed:
Der bør indføres en generel beskyttelse mod diskrimination, der skal gælde alle borgere i Grønland. Sådan lyder en af anbefalingerne i en ny rapport til FN fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.
Hvert femte år skal Danmark og Grønlands efterlevelse af menneskerettighederne undersøges af Menneskerettighedsrådet i FN. I den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) vurderer FN den samlede indsats for de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt og som også gælder i Grønland.
Institut for Menneskerettigheder indleverer i den forbindelse en såkaldt parallelrapport. Rapporten indeholder instituttets beskrivelse af de vigtigste udfordringer for menneskerettighederne i Danmark og Grønland. Rapporten rummer også anbefalinger til, hvordan problemerne kan løses.
”Som national menneskerettighedsinstitution for Grønland er det en af instituttets mest centrale opgaver at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Grønland. Det gør vi i tæt samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder for bedst muligt at sikre og fremme menneskerettighederne,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Efterlyser generel beskyttelse mod diskrimination i Grønland
Den nuværende ligebehandlingslovgivning i Grønland beskytter ikke alle personer tilstrækkeligt, sådan lyder vurderingen fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og instituttet i parallelrapporten.
På nuværende tidspunkt understøtter den grønlandske lovgivning på området ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Men Grønlands Ligestillingsråd er fortsat begrænset, da rådet ikke er forpligtet til at undersøge diskriminationssager fra borgere.
Borgere i Grønland, der føler sig diskrimineret, har ikke mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn om diskriminationssager. Sagerne skal derimod indbringes for retten.
Vedrører en klage forskelsbehandling fra en offentlig myndighed, kan der klages til Ombudsmanden for Inatsisartut.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og instituttet anbefaler derfor, at der introduceres lovgivningsmæssige foranstaltninger, der sikrer en generel beskyttelse mod diskrimination. Derudover bør der etableres et uafhængigt klagenævn.
”Grønland har i dag ikke nogen lovgivning som beskytter borgere mod diskrimination generelt. Beskyttelse mod diskrimination på baggrund af for eksempel køn, etnicitet, handicap og seksuel orientering er grundlæggende rettigheder, som skal sikre at alle borgere kan leve et trygt liv, fri for diskrimination. Derfor har det været vigtigt for Rådet for Menneskerettigheder igen at påpege denne problematik, og at komme med en konkret anbefaling om at rette op på denne mangel på lovgivningsmæssig beskyttelse”, siger Sara Olsvig.
Rapporten til FN indeholder en række anbefalinger til, hvordan menneskerettighederne kan styrkes for borgere i Grønland. Læs alle anbefalingerne her.
Op mod 300 borgere i Maniitsoq på Grønlands vestkyst deltog i den første menneskerettighedsfestival, hvor de dansede, så film og talte om menneskerettighedernes betydning for deres liv.
Naja Lyberth og spiralsagens arbejdsgruppe modtager menneskerettighedsprisen for at kaste lys over de overgreb, den danske stat udsatte tusindvis af grønlandske kvinder og piger for.