Nyhed

BLOG: Er mænds barsel en død sild?

Sidste år skrinlagde regeringen idéen om øremærket barsel til mænd og siden er også et bonusskattefradrag for mænd på barsel droppet. Tilbage står vi nu uden politiske indsatser, der fremmer ligestilling mellem fædre og mødre

Sidste år skrinlagde regeringen idéen om øremærket barsel til mænd og siden er også et bonusskattefradrag for mænd på barsel droppet. Tilbage står vi nu uden politiske indsatser, der fremmer ligestilling mellem fædre og mødre. Det er ærgerligt for der er meget at vinde for familierne og for den enkelte mand og kvinde. Ved at mindske den skæve fordeling, så mænd får mere tid med deres børn, kommer fædre til at stå stærkere i de kritiske situationer, hvor en familie opløses i forbindelse med fx skilsmisse. Og ved at udligne skævheden kan vi som samfund gøre op med den kassetænkning, hvor kvinder og mænd opfattes som forskellige arbejdsressourcer, fordi kvinderne oftere end mænd er fraværende på jobbet pga. barsel.

De nordiske lande rykker mens Danmark står stille
De nordiske lande ligger i førerfeltet når man ser på andelen af fædre, som tager forældreorlov. I Danmark tager ca. hver fjerde af fædrene barsel. Men ridser man lidt i overfladen og ser på, hvordan forældrene fordeler barsel og forældreorlov, halter Danmark bagefter de øvrige nordiske lande. De seneste tal på området viser, at islandske fædre tog 34,5 procent af den samlede orlov, norske fædre 27,5 procent og svenske fædre 23,7 procent. De danske fædre indtog bundplaceringen med kun 7,7 procent af den samlede barselsorlov. Tallene fremgår af en omfattende regeringsrapport, som et regeringsudvalg fremlagde i efteråret 2013.

ANALYSE
Institut for Menneskerettigheders analyse af øremærket barsel ser på, hvor effektivt et middel øremærkning er, bl.a. i lyset af erfaringer fra andre nordiske lande. LÆS HER


Fra politisk side er der et klart ønske om at ændre dette billede og skabe en mere ligelig fordeling af barselsperioden. Et af de instrumenter, der har været på tale, er øremærket barsel til fædre.

Hele Norden øremærker barsel
I Sverige, Norge, Island og Finland er en del af orlovsperioden reserveret til fædrene. Det betyder, at retten ikke kan overdrages til moderen, og at
fædrenes orlovsperiode bortfalder,
hvis faderen ikke ønsker at udnytte
perioden. I Sverige har fædre ret til
to måneders fædreorlov, i Norge er der ret til 10 uger, i Island tre måneder, som optrappes over de kommende år til 5 måneder i 2016, mens Finland fra 2013 har øremærket 6 ugers orlov til fædre.

I Sverige og Island er initiativerne om øremærkning af en del af orloven til fædre til dels gennemført af borgerlige regeringer. I Island er det blevet understreget, at øremærkningen er en midlertidig foranstaltning, som skal opgives, når fædre tager et lige så stort ansvar for familien som kvinderne.

Erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser overordnet, at et stigende antal fædre holder barsel ved øremærkning af en del af orloven til mænd, og at det også har en betydning, om disse ordninger er med løn.

Hvad virker?
Et af argumenterne for ikke at indføre øremærket barsel til mænd er, at der er en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag. Ræsonnementet er at i familier hvor manden tjener mere kvinden, vil man lide et økonomisk tab, hvis manden tager mere barsel. Omvendt er et argument, at netop løngabet mellem mænd og kvinder bl.a. skyldes, at kvinder er væk fra arbejdsmarkedet i længere perioder end mænd. Så målet om ligeløn og lige karrieremuligheder hænger altså tæt sammen med spørgsmålet om barsel.

Flere danske undersøgelser af holdninger til barsel viser, at størstedelen af fædre rent faktisk ville tage mere orlov, hvis loven øremærkede en del til dem. Danske erfaringer med øremærkning viser også en effekt. I perioden 1998-2002 fik danske fædre øremærket to uger af den samlede barselsorlov, samtidig med at den blev forlænget til 26 uger. I denne periode steg andelen af fædre på orlov i uge 25 og 26 fra 7 procent til 21 procent, dvs. en tredobling.

Samtidig må man ikke glemme, at mænd står til at vinde betydeligt på politiske initiativer der gør at mænd tager en større del af barslen. Skæv fordeling af omsorg i familien rammer ofte mændene i mere kritiske situationer, for eksempel i forbindelse med opløsning af familien i forhold, som vedrører samvær og forældremyndighed. Her vil faderens situation kunne blive styrket.

Øremærket barsel bidrager således på flere måder til fremtidens ligestilling. Ikke mindst fordi børn der vokser op og oplever en mere ligestillet relation mellem forældre, vil tage dette med, når de skal træffe deres livsvalg.

Ligestilling handler ikke kun om øremærket barsel. Men det er veldokumenteret at øremærkning af barsel er et ligestillingstiltag der virker. Hvis man definitivt lægger idéen om øremærket barsel død, bør man fra politisk side finde alternativer, der understøtter et moderne og ligestillet familie- og arbejdsliv.

Vi håber regeringen vil kigge ned i værktøjskassen en gang til.