Brug for bedre tolkning i straffesager

”Vi kan jo bare ikke vide, om det er rigtigt, vel? Vi kan ikke vide det, vi kan fonemme alt muligt, men vi kan sgu ikke vide det”. Sådan fortæller en advokat om sine erfaringer fra straffesager, hvor der er blevet tolket på et flygtninge- eller indvandrersprog.

Advokaten er sammen med andre advokater, dommere og anklagere blevet interviewet til en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som sætter fokus på tolkning i det danske retsvæsen. Frustration over ikke at kunne vurdere kvaliteten af tolkningen går igen hos en række af de medvirkende, og rapporten viser, at tolken i praksis kan være den eneste i retslokalet, der ved, om tolkningen er objektiv og retvisende.

”De dommere, der skal sikre at sagen gennemføres korrekt, og de anklagere og advokater, der skal sikre, at alle relevante detaljer i sagen kommer frem, har reelt ingen chance for at vurdere, om der går noget tabt i oversættelsen. Med mindre de behersker begge sprog,” siger Line Vikkelsø Slot, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og rapportens forfatter.

Ingen kender omfanget

I rapporten peger Institut for Menneskerettigheder på, at det er tilfældigheder, der afgør, om en mangelfuld tolkning bliver opdaget, og en retssag udskydes, mens man leder efter en ny tolk.

”Resultatet er, at der i forbindelse med tolkede straffesager kan være retssikkerhedsmæssige problemer, og ingen ved, hvor stort omfanget er. Det er selvfølgelig problematisk for de medvirkende i en retssag, som ender med en forkert dom, fordi tolkningen har ledt til afgørende misforståelser. Men det er også problematisk for retssikkerheden som sådan, at systemet ikke sikrer en ordentlig kvalitet i tolkningen,” siger Line Vikkelsø Slot.

Danmark forpligtet til tolkebistand

Flere af de interviewede fortæller, at de oplever tolke, der ikke har sprogkompetencerne til at tolke mellem de to sprog, der skal tolkes mellem, og de peger på, at tolkene ikke kender til rettens begreber eller viser en uprofessionel adfærd – fx tager parti i sagen. Problemet er, at der i danske retssale i et vist omfang anvendes tolke, der hverken er uddannet i sprog eller tolkning.

”Danmark er forpligtet til at stille tolkebistand til rådighed for alle, der er anklaget for en forbrydelse, som ikke forstår eller taler det sprog, der tales i retten. Der burde derfor være en interesse fra statens side i at sikre, at kvaliteten af tolkningen er i orden,” siger Line Vikkelsø Slot.

Justitsministeriet nedsatte i 2013 et udvalg, der ser på kvaliteten og administrationen af tolkebistand i Danmark. Udvalget skal komme med forslag til løsninger, der kan sikre landsdækkende adgang til tolkeydelser af bedre kvalitet og en mere effektiv administration af området. Udvalgsarbejdet forventes endeligt afsluttet midt i 2016.

Instituttets anbefalinger

På baggrund af rapportens resultater anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:

• Uddannelse af tolke på flygtninge- og indvandrersprog

  Mulighederne for at uddanne sig til tolk i Danmark på selv de mest udbredte flygtninge- og indvandrersprog har været begrænsede, og der findes i dag ingen offentlige uddannelsestilbud på disse sprog.

  Uddannelses- og Forskningsministeriet fremmer, at der oprettes en tolkeuddannelse uden egenbetaling rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Formålet med uddannelsen skulle være at sikre et højt sprogligt niveau, kendskab til relevante fagudtryk samt færdigheder i tolkning, herunder tolketeknik og tolkeetiske regler.
• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet etablerer en certificeringsordning, så tolke certificeres efter endt uddannelse eller på baggrund af en prøve i tolkning og sprog.
• Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet opretter et nationalt og offentligt tilgængeligt register over certificerede tolke, som alle kan benytte – for eksempel advokater.
• Institutioner under Justitsministeriet og domstolene efter en overgangsperiode forpligtes til udelukkende at benytte certificerede tolke. Dog bør der være mulighed for dispensation ved meget små sprog.
• Rigspolitiet efter to år evaluerer den netop iværksatte indberetningsordning i forhold til, om ordningen bliver anvendt og er effektiv. Ordningen kan anvendes af juridiske tolkebrugere, der ønsker at klage over en tolk.
• Rigspolitiet optimerer informationerne på tolkeoversigten, så brugerne får et bedre indblik i hvilke tolke, der er de bedst egnede (fx kan tolkenes uddannelsesretning og -niveau fremgå af oversigten).
• Folketinget præciserer i retsplejeloven, at adgang til tolkebistand gælder under hele straffesagens behandling.