Vi har brug for samlet overblik over overvågning

I den seneste tid har Altinget sat fokus på overvågning og bragt to debatindlæg fra direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen. Vi gengiver her de to indlæg.

Vi har brug for et samlet overblik

Bragt på altinget.dk 26. april 2015

Overvågning er blandt de allersværeste politiske og menneskeretlige områder at håndtere. Vi har brug for at tage debatten – igen og igen, skriver direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

Overvågning kan ofte være nødvendigt. Men vi må aldrig blive blinde for den alvorlige menneskeretlige slagside, overvågningen har. I et demokratisk retssamfund som det danske er det let at tænke, at overvågning ikke er et problem for dem, der ikke har noget at skjule. Men de senere år har afsløringer fra whistleblowere som Snowden og sager som SE og HØRs tys-tys-kilde, der lækkede personfølsomme data fra Nets, vist, hvor omfattende overvågningen er, og hvor hurtigt de registrerede data kan ende i forkerte hænder.

Registrerer som aldrig før

I Danmark er vi ualmindeligt gode til at registrere borgeres aktiviteter og forhold. Indlægges du på et sygehus, ryger oplysninger om din indlæggelse i et nationalt patientregister. Hvis SKAT vil kontrollere, om du laver sort arbejde, kan de troppe op i din have uden tilladelse fra en dommer. Og kommunernes borgercentre har mulighed for at samkøre offentlige registre for at sikre, at du fortæller hele historien, når du for eksempel søger om kontanthjælp. Desuden kan politiets og forsvarets efterretningstjenester i vidt omfang overvåge dig, uden at et uafhængigt tilsyn kontrollerer, om det gøres inden for lovens rammer.

Mange af vores personfølsomme data ligger hos private firmaer. Ud over Nets gælder det for eksempel selskabet bag Rejsekortet, som ved, hvornår du tager bussen, og hvor du står af, hvis du har registreret kortet med dit navn. Et andet eksempel er teleselskaber og udbydere af internettjenester, der registrerer, hvem du sender e-mails og ringer til, og hvor din mobil befinder sig. Selvom politiet først kan få adgang til de mange data, når en dommer har givet sin godkendelse, er resultatet, at vores liv er gennemregistreret.

Vigtigt med debat

For at finde den rette balance mellem overvågning og vores ret til privatliv, må vi have øje for proportionaliteten. De fleste vil nok være enige med mig i, at det er i orden, at centrale trafikknudepunkter som Københavns Hovedbanegård kameraovervåges – navnlig for at opklare forbrydelser. Men skal de sociale myndigheder have lov til at kigge dybt i borgeres privatliv for at fange de få, der snyder sig til højere ydelser?

Debatten om overvågningens omfang bør vi tage, og vi må tage den igen og igen, for udviklingen går stærkt, og myndighederne og private firmaer får hele tiden nye muligheder for at registrere vores gøren og laden. Hvad betyder det stigende antal privatejede droner for eksempel for vores frihed fra overvågning? Og er det i orden, at forældre overvåger deres børns færden gennem børnenes mobiltelefoner?

Brug for overblik

Overvågning er noget, Folketinget, regeringen, retssystemet og institutioner som min egen er nødt til konstant at forholde os til, men kompleksiteten, omfanget og den hæsblæsende udvikling gør det samtidig til et af de sværeste politiske og menneskeretlige områder at arbejde med. Vi har derfor brug for at skabe et samlet overblik og sikre, at udviklingen følges tæt.

Det arbejde bør forankres i en samlet struktur, som løbende kan rådgive regeringen, og der bør være et stærkt og effektivt tilsyn med den overvågning, der finder sted. I sidste instans er det en politisk opgave at sikre, at lovgivningen følger med tiden og tager højde for nye overvågningsmuligheder – og de dertil knyttede faldgruber.

Folketinget skal finde den rette balance for overvågning

Bragt på altinget.dk 19. maj 2015

Politikerne må påtage sig det svære ansvar at finde balancen mellem overvågningens potentialer og risici, skriver Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

De seneste ugers debat her på siden har vist, hvor omfattende og dilemmafyldt spørgsmålet om overvågning er. Det vidste vi vel strengt taget godt i forvejen, men det er godt at få de mange synspunkter på bordet. Som jeg skrev i mit første indlæg, så er det her et af de mest komplicerede emner at arbejde med – både for politikere og for menneskerettighedsjurister. Og det bliver kun mere og mere kompliceret, som tiden går, og en stadig større del af vores liv leves digitalt.

Langt de fleste af os har telefoner, der blandt andet registrer, hvem vi taler med, hvem vi sender penge til, hvilke hjemmesider vi besøger, og hvor vi befinder os. Overvågningskameraer registrerer, hvem der går forbi på gaden, og hjemmesider husker, hvad vi klikker på. På den måde smelter vores privatliv og vores offentlige tilstedeværelse sammen, og mange af os tænker ikke længere over, hvilke oplysninger der er tilgængelige for andre.

Den svære balance

Som debatten her på siden også har båret præg af, så kan overvågning og registrering placeres i et mere eller mindre flatterende lys. Mens nogle af deltagerne i debatten argumenterer for registreringens vigtige rolle i at bekæmpe sygdomme og overvågningens afgørende effekt for terrorbekæmpelse, peger andre på de potentielle farer for misbrug, der følger med den omfattende registrering af personfølsomme oplysninger. Vi mister ganske enkelt kontrol over vores egne data.

Den svære opgave er at finde den rigtige balance mellem potentiale og risici, og det er vores folkevalgte politikere, der må påtage sig denne vigtige opgave. Det kan de gøre langt bedre, end de gør i dag. Vi har brug for et mere udførligt overblik over, i hvor høj grad danskernes privatliv overvåges og registreres, og hvilke konsekvenser det har.

Evaluering af terrorberedskabet på vej

For eksempel har Institut for Menneskerettigheder længe opfordret til, at regeringen evaluerer terrorberedskabet. Nu er et udvalg endelig i gang med arbejdet, og vi kan forvente at se et resultat af arbejdet i begyndelsen af 2016. Jeg håber, Folketingets medlemmer vil tage udvalgets arbejde alvorligt og handle på de eventuelle problemer, der vil vise sig.

Netop handling går vi nu og venter på, efter at en arbejdsgruppe for datasikkerhed afleverede sin udmærket beretning i januar i år. Gruppen har kigget nærmere på mulighederne for en bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Alle Folketingets partier har været repræsenteret i gruppen, og meldingen til Folketinget og regeringen er klar: Kun de mest nødvendige oplysninger skal registreres, der skal være større åbenhed om registreringen, og tilsynet skal styrkes markant.

Det er bare nogle af gruppens mange gode og konkrete forslag, som Institut for Menneskerettigheder bakker op om. Her fire måneder senere venter vi dog stadig på, at Folketinget griber faklen og forbedrer beskyttelsen af danskernes personfølsomme oplysninger.

Behov for større bevågenhed i Folketinget

Terrorlovgivning og datasikkerhed er blot to områder, der bør ses nærmere på. Vi har også brug for mere viden om, hvilke konsekvenser det har, at vi alle – uden dansk tilsyn – er aktive og deler personlige detaljer på sociale medier, at teleselskaber systematisk gemmer oplysninger om, hvem vi taler med, og at offentlige og private kameraer registrerer vores færden. Arbejdsgruppen for databeskyttelse peger selv på disse og andre emner, som har brug for større bevågenhed i Folketinget.

Folketinget tog et godt initiativ, da det blev besluttet at se nærmere på databeskyttelse. Det skal nu følges op, så arbejdsgruppens gode arbejde ikke er spildt. Og så vil jeg opfordre vores folkevalgte til at lave lignende evalueringer på de mange andre problematiske områder, så vi kan få et samlet overblik over, hvad overvågningen betyder for vores privatliv.