Debat

Danmarks ligestilling til eksamen

I dag er Danmark til eksamen i FN om ligestilling. Selv om danske kvinder og mænd er blandt verdens mest lige, er vi stadig langt fra målet.

Af Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder

I år kan Danmark fejre 100-året for kvinders valgret, og ifølge World Economic Forum ligger Danmark nr. 5 i verden, hvad angår ligestilling.Men selv om Danmark er kommet langt på ligestillingsområdet,viser detørre tal, at der stadig er lang vej til ligestilling.

Kun 12 ud af 98 borgmestre er kvinder, i 20 ministerier er der kun tre kvindelige departementschefer, og på universiteterne er færre end to ud af 10 professorer kvinder. Der er 17 procent lønforskel mellem kvinder og mænd, og selv når man tager højde for anciennitet, uddannelse, titel mv., er der en uforklarlig lønforskel på mellem 4 og 7 procent. Samtidig tager kvinderne omkring 94 procent af den samlede barsels- og forældreorlov.

På Institut for Menneskerettigheder har vi i forbindelse med, atDanmark i dag er til eksamen i FN om ligestilling, gennemgået Danmarks ligestillingsindsats. Igår fortalte jeg FN’s komite på området (CEDAW), hvad vi mener, der trækker op og ned i karakterbogen.

Danmark fortjener ros, for der bliver gjort rigtig meget her til lands. Men jeg nævnte især tre områder, hvor Danmark kan styrke indsatsen: Vold mod kvinder, mænds barselsorlov og bedre statistik om ligestilling. For det første skal kvinder, der bliver udsat for vold fra samlever eller kæreste, være sikker på at få den samme beskyttelse, uanset hvor de bor i landet. For det andet er der brug for initiativer, der kan få flere mænd til at tage en større del af barsels- og forældreorloven end de otte procent, de tager i dag. Og til sidst handler det om at sikre statistik om ligestilling, så det er muligt at måle, om indsatser virker, og få debatten om ligestilling forankret i fakta.

Effektiv beskyttelse i alle politidistrikter

Vold mellem kærester og ægtepar er fortsat et stort problem i Danmark. Det skønnes, at cirka 33.000 kvinder og 13.000 mænd er udsat for vold fra deres partner, og volden stopper ikke nødvendigvis, når et parforhold går i opløsning. Især for mange kvinder fortsætter overgrebene i form af psykisk vold, trusler og vedholdne forsøg på kontakt – såkaldt stalking.

Heldigvis er der sket fremskridt i lovgivningen. I 2012 blev reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning samlet i en enkelt ”bortvisningslov” for at styrke beskyttelsen mod bl.a. forfølgelse og chikane. Bortvisningsloven giver politiet mulighed for at bortvise en voldelig partner fra sit hjem og sikrer dermed, at offeret for vold ikke skal flygte fra hus og hjem.

Men i det praktiske arbejde går mange af de gode intentioner tabt. Som det er i dag, afhænger en kvindes beskyttelse mod en voldelig partner af, hvor i landet hun bor. Indsatsen svinger meget fra politikreds til politikreds. Et offer burde kunne føle sig sikker på at få en effektiv beskyttelse, uanset hvilken politikreds hun bor i.

Ligelig fordeling af orlov har betydning

Barsels- og forældreorlov er en hjørnesten for at opnå reel ligestilling i Danmark. Hvis far og mor i højere grad end i dag deles om tiden med børnene, vil det få en positiv indvirkning på kvinders karrieremuligheder og på den cirka 17 procent store lønforskel, der i dag er mellem mænd og kvinder. Samtidig vil en mere balanceret fordeling af ansvaret for børnene stille fædre stærkere i situationer, hvor familier opløses, og bopælsforælder og samvær skal afklares.

For selvom danske kvinder og mænd på mange områder har formel ligestilling, er barsels- og forældreorlov et punkt, hvor forskellen fortsat er markant og ganske uændret. Tre til fire gange så mange mødre som fædre tager forældreorlov, og deres orlovslængde er næsten fire gange længere end fædrenes.

Sammenligner vi Danmark med de andre nordiske lande og ser på, hvordan forældrene fordeler barsel og forældreorlov, halter Danmark efter. Islandske fædre tager 34,5 procent af den samlede orlov, norske fædre 27,5 procent, og svenske fædre 23,7 procent. De danske fædre indtager bundplaceringen med kun 7,7 procent af den samlede barsels- og forældreorlov.

Studier fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, viser desuden, at en stor del af fædrene tager den orlov, som er øremærket til dem, men ganske få benytter sig af den del af orloven, der er til deling og dermed til forhandling mellem mor og far. Studiet pointerer, at størstedelen af fædrene ville tage mere orlov, hvis en større del af orloven var øremærket til dem. Vel at mærke hvis orloven er med løn.

Uden tal når vi ikke i mål

Den sidste ting, jeg fortalte FN-komiteen, var, at hvis ligestilling skal fungere i hverdagen i kommunerne, er der brug for tal. Der er brug for kønsopdelt statistik, der kan vise, hvordan det går fra kommune til kommune, og om det, der bliver gjort, virker.

Kommunernes aktuelle indsats på ligestillingsområdet er meget varierende, og kommunernes adgang til relevant statistik er meget dårlig. Hvis kommunerne havde adgang til ligestillingsstatistik, blev det tydeligere, hvem der gør det godt, og hvem der kunne gøre det bedre. Uden statistik bruges der penge og gode kræfter på ligestilling uden reelt at vide, om det nytter.

Det er kommunernes ansvar at tænke køn ind i deres aktiviteter og serviceydelser til borgerne. De skal tilgodese mænd og kvinder lige godt, f.eks. når det gælder sportsfaciliteter og den offentlige trafik, og drenge og piger skal have lige muligheder i daginstitutioner og i folkeskolen. Derfor har kommunerne brug for solid viden om, hvordan kommunens tilbud opleves og bruges. Men i dag har ingen den viden, og uden den er det ufatteligt svært at lave politik og konkrete tiltag, der kan måles og evalueres. Uden mål og tal bliver ligestillingsindsatsen baseret på formodninger frem for fakta.

Derfor foreslår jeg, at Folketinget giver Danmarks Statistik opgaven at udarbejde statistik for ligestilling. De har allerede tallene, og kommunerne efterspørger statistikken, som det fremgår af en ny rapport om ligestilling i de danske kommuner.

Ligestillingen kommer ikke af sig selv

Ligestillingen kommer ikke af sig selv. Det gjorde den ikke for hundrede år siden, da kvinderne fik valgret og det gør den heller ikke i dag. Det handler om at ville ligestilling. Hvis Danmark forsat vil være blandt de fremmeste lande på ligestillingsområdet, er der især brug for initiativer for effektiv beskyttelse for kvinder og mænd, der lever i voldelige forhold, mere ligelig fordeling af barsels- og forældreorlov og statistik, der viser, hvad der virker.