Nyhed

Fakta om isolation

Nogle former for isolation bruges oftere end tidligere, mens andre former er faldende. Instituttet præsenterer fakta om isolation i danske fængsler.

En misvisende artikel på dr.dk har i dag skabt noget forvirring om brugen af isolation i danske arresthuse og fængsler. Institut for Menneskerettigheder præsenterer her fakta om de forskellige former for isolation, der bruges i danske arresthuse og fængsler.

Isolation i danske fængsler og arresthuse

I Danmark anvendes isolation af frihedsberøvede i en række forskellige sammenhænge. Fra et menneskeretligt synspunkt giver blandt andet følgende former for isolation særlig grund til opmærksomhed.

1.Isolation under varetægt

Når der tales om isolationsfængsling, er det retligt set isolation under varetægt, der menes. Brugen af isolation under varetægt har været særdeles omfattende i Danmark og har en historie, der går tilbage til 1800-tallet. Denne form for isolation bruges typisk med det formål at sikre, at den varetægtsfængslede ikke kan påvirke efterforskningen ved fx at være i kontakt med vidner.

2.Strafcelle

Fængselspersonalet har mulighed for at sætte indsatte i isolation som disciplinærstraf, hvis den indsatte ikke har fulgt reglerne i fængslet. Strafcelle er den hårdeste form for disciplinærstraf, som fængselsmyndighederne kan anvende over for indsatte, og sanktionen kan anvendes i en periode på op til fire uger. Denne form for isolation bruges både over for varetægtsfængslede i arresthuse og indsatte i fængsler.

3.Udelukkelse af fællesskabet

Ved udelukkelse af fællesskabet bruges isolation som en forebyggende foranstaltning. Denne form for isolation bruges både over for varetægtsfængslede i arresthuse og indsatte i fængsler.

4.Frivillig udelukkelse fra fællesskabet

Ud over disse tre former for tvungen isolation kan en varetægtsfængslet eller indsat frivilligt vælge at gå i isolation, hvis vedkommende fx føler sig truet. Denne form for isolation kaldes frivillig udelukkelse fra fællesskabet.

Isolationsfængsling under varetægt

Brugen af den klassiske form for isolationsfængsling, hvor en person i varetægt sættes i isolation for at beskytte politiets efterforskning, er faldende i danske arresthuse, mens andre former for isolation stadig er på et bekymrende niveau.

I artiklen pådr.dk fremgår det, at dobbelt så mange isolationsfængsles i dag sammenlignet med 2001, men realiteten er, at forskellige former for isolation er gået op og ned gennem historien. Når det gælder isolationsfængsling under varetægt for at beskytte politiets efterforskning, er den faldet markant de seneste 40 år. Mens omkring 8-10 procent af de varetægtsfængslede blev sat i denne form for isolation fra 2001-2006, var andelen nede på 0,7 procent i 2014 – et historisk lavt tal.

Strafcelle

Mens brugen af isolation under varetægt er faldet markant over en årrække, er billedet mere broget, når man ser på brugen af isolation i form af strafcelle eller udelukkelse fra fællesskabet.

Udviklingen i brugen af strafcelle i de danske arresthuse og fængsler er særligt foruroligende. Denne form for isolation blev anvendt 1289 gange i 2001, og anvendelsen af strafcelle er steget støt siden til hele 3044 gange i 2011. I 2012 skete der et mindre fald i forhold til året før, da strafcelle blev anvendt i 2892 tilfælde. I 2015 lå tallet på 2579.

Udelukkelse fra fællesskabet

En yderligere form for tvungen isolation, der bruges i danske fængsler og arresthuse, er udelukkelse fra fællesskabet. Denne form for isolation blev anvendt 688 gange i 2001 og 741 gange i 2011, mens tallet faldt til 582 i 2012, og endte i 2015 på 403. Udelukkelse fra fælleskabet anvendes regelmæssigt i danske fængsler og arresthuse, men omfanget har altså været nedadgående.

Samlet set anvendes forskellige former for isolation fortsat rutinemæssigt i danske fængsler og arresthuse og i et stort omfang. Det anser Institut for Menneskerettigheder for problematisk.

Læs mere om isolation i Institut for Menneskerettigheders seneste statusrapport om frihedsberøvelse.