Nyhed

Konference om styrkerne ved mangfoldighed og ligebehandling

none
Institut for Menneskerettigheder og KL afholder i samarbejde med Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning inspirationskonference om ligebehandling i kommunerne.

Den 29. oktober afholdes inspirationskonference om fordelene ved mangfoldighed i kommunerne. Tidligere borgmester i London Ken Livingstone kommer og fortæller om hans erfaringer. Ken Livingstone var som borgmester i London en af de drivendekræfter bag vedtagelsen af ligebehandlingsloven i England.

Konferencen henvender sig til kommunalpolitikere, som ønsker at drage nytte af de fordele, ligebehandling og mangfoldighed byder på, og til de politikere, der ønsker at lære mere om, hvordan kommunerne kan igangsætte initiativer med fokus på ligebehandling blandt medarbejdere og i kommunens serviceydelser.

Tid: Mandag den 29. oktober 2012 kl. 14:30 – 19:00.

Sted: KL, Weidekampsgade 10, 2300 København S.

Tilmelding: Det er gratis at del tage, og tilmelding sker efter først til mølle-
princippet. Dog frist 15. september 2012.

Tilmeld dig hos Lisbeth Garly Andersen på lga@humanrights.dk

Særlige behov: Bedes oplyst ved tilmelding.

Kontakt: Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Mandana Zarrehparvar på mza@humanrights.dk

Dokumenter