Nyhed

Ny bog om soft law på menneskerettighedsområdet

none
Instituttets seniorforsker Stéphanie Lagoutte er medredaktør og medforfatter på en ny bog, der handler om soft laws indflydelse på menneskerettighederne.

Bogen ”Tracing the Roles of Soft Law in Human Rights” ser på, hvordan soft law er med til at udvikle menneskerettighederne. Den undersøger forholdet mellem soft law og bindende konventioner inden for menneskerettighedsområdet, og den analyserer, om soft law er med til at udvide eller indskrænke beskyttelsen af menneskerettighederne.

Fakta

Soft law er retningslinjer, erklæringer og anbefalinger, som ikke er retligt bindende.

Bogen, der er redigeret af Stéphanie Lagoutte, som er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, samt Thomas Gammeltoft-Hansen og John Cerone, er en af de første af sin art, der går i dybden med soft law indenfor menneskerettighederne.

Soft law er en overordnet betegnelse, der på dansk bedst kan oversættes til retningslinjer, erklæringer og anbefalinger, som ikke er retligt bindende. I bogen forklarer forskellige bidragydere, at soft law har fået stigende betydning i løbet af de sidste årtier.

”Retningslinjer, erklæringer og anbefalinger på menneskerettighedsområdet er steget markant de sidste tyve år. Samtidig har egentlige konventioner været næsten fraværende på FN-niveau. Derfor mener vi, at det var nødvendigt at se nærmere på, hvilken indflydelse soft law har på menneskerettighederne i praksis”, siger Stéphanie Lagoutte.

Truer soft law menneskerettighederne?

Bogen peger på, at soft law er vigtig, når det handler om at hjælpe stater til at forstå, konkretisere og overholde deres menneskeretlige forpligtelser. Soft law kan være den indledende regulering af et område, som senere kan blive reguleret af bindende konventioner. Men soft law kan også skabe en gråzone mellem politik og jura, hvor det er svært at identificere, hvem der er forpligtet til hvad. Derfor bliver soft law i nogle tilfælde anvendt som et fortolkningsværktøj, som både kan bruges til at indskrænke og udvide menneskerettighederne.

Soft law er en blød reguleringsform, der binder jura og politik sammen på godt og ondt

”Soft law er en blød reguleringsform, der binder jura og politik sammen på godt og ondt. Forståelse af, hvordan soft law er med til at påvirke de internationale menneskerettigheder, er nødvendig, hvis vi vil vide, hvordan det står til med staternes forpligtelser over for menneskerettighederne. Derudover hjælper det os til at forstå og udfordre politiske diskurser og overbevisninger om menneskerettighederne”, siger Stéphanie Lagoutte.

Tager udgangspunkt i casestudier

Første del af bogen fokuserer på den del af menneskerettighedsområdet, hvor der eksisterer bindende konventioner. Her undersøges det, hvilke roller forskellige aktører spiller, når det handler om at formulere og fortolke soft law. Desuden bliver der fokuseret på FN’s menneskerettighedsorganer og deres fortolkning af menneskerettighederne, samt på forholdet mellem menneskeretten og den humanitære folkeret.

Bogens anden del fokuserer på de menneskerettighedsområder, hvor der ikke findes bindende konventioner. Her belyses, hvilke roller forskellige aktører spiller i at skabe nye soft law-instrumenter, og hvilken virkning disse instrumenter har haft på bestemte områder – såsom beskyttelse af oprindelige folk og mindretal samt erhverv.

Udover redaktør og bidragyder Stéphanie Lagoutte har seniorforsker på instituttet Anette Faye Jacobsen og seniorforsker Peter Vedel Kessing også skrevet bidrag til bogen.

Bogen er netop udkommet på Oxford University Press og kan bestilles online.

Kontakt

Seniorforsker, Forskning