Nyhed

Nye bestyrelsesmedlemmer udpeget

Institut for Menneskerettigheder har fået udpeget tre bestyrelsesmedlemmer. Der er tale om to nye ansigter og en gammel kending.

Rådet for Menneskerettigheder har udpeget tre medlemmer til Institut for Menneskerettigheders bestyrelse.

De tre bestyrelsesmedlemmer er:

Ruth Lauge, udpegetsom bestyrelsesmedlem på området for etniske minoriteter.

Ruth Lauge er centerleder i Oasis, et privat behandlingssted for tortur- og traumeoverlevere. Huner uddannet lærer, coach og master i professionel kommunikation. Hun har mangeårig erfaring med etniske minoriteter (flygtninge og indvandrere) samt strategisk, økonomisk og personalemæssig ledelse blandt andet som centerleder for OASIS - Behandling og rådgivning af flygtninge (4 år), centerleder i Røde Kors (2 år), leder af en sprogskole for udlændinge (5 år) og medlem af et integrationsråd.

Lauge har også en solid erfaring med bestyrelsesarbejde i den humanitære sektor, fundraising og international erfaring fra arbejde med udvikling og interkulturel kommunikation i Indien og Tanzania. Hun har også lang erfaring med ligebehandling af mænd og kvinder via Kvinderådet og som ligestillingskonsulent i AF.
Ruth Hauge er medlem af Rådet for Menneskerettigheder.

Dorthe Elise Svinth,udpeget som bestyrelsesmedlem på området for ligebehandling af mænd og kvinder.

Dorthe Elise Svinth arbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Huner uddannet jurist med mangeårig erfaring indenfor ligestilling mellem mænd og kvinder blandt andet som vagt i Dannerhusets krisecenter for voldsramte kvinder (5 år), medlem af Dannerhusets Dannerråd (2 år) og senest som bestyrelsesformand for Danner med ansvar for gennemførelse af en omfattende reform- og strategiproces (2 år).

Svinth har oparbejdet betydelig ledelseserfaring fra udenrigsministeriet, justitsministeriet og koncernledelsen i Københavns Kommune. Foruden en stærk international profil og et solidt kendskab til menneskerettigheder har hun indgående kendskab til politiske processer og organisationer i kommunalt, statsligt og internationalt regi. Dorthe Elise Svinth har også erfaring med flygtningeområdet og kvinder med anden etnisk minoritet.

Carsten Fenger,genudpeget.

Carsten Fenger er uddannet ingeniør med mange års erfaring med menneskerettigheder, bestyrelses-arbejde og økonomistyring. Menneskerettighedsekspertisen stammer fra hans formandskab for Amnesty Internationals danske afdeling (5 år), medlemskab af flere af verdensorganisationens globale bestyrelsesudvalg (4 år) og ansættelse hos Action Aid (5 år).

Fenger har i kraft af sit medlemskab af instituttets bestyrelse (2010-14), AB bestyrelse og eget firma en bred bestyrelses- og ledelseserfaring. Fenger har særlig ekspertise indenfor økonomistyring som selvstændig erhvervsdrivende og formand for instituttets bestyrelses økonomiudvalg, hvor han har medvirket til at opbygge instituttets nye økonomi-struktur og strategi. Carsten Fenger har været medlem af Rådet for Menneskerettigheder siden 1998.