Nyhed

Omfattende diskrimination af nybagte forældre

none
Instituttet opfordrer arbejdsmarkedets parter til at tage diskrimination af forældre alvorligt og gå sammen om at løse problemet.

Degradering, afkortet kontrakt eller en vred chef. Det er realiteten for et stort antal kvinder, når de fortæller deres arbejdsgiver, at de er gravide. I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder svarer næsten hver anden kvinde, at hun har oplevet at blive diskrimineret i forbindelse med en graviditet eller en barselsorlov.

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af TNS Gallup i perioden 30. april til 17. maj 2015. I alt deltog 1.589 repræsentativt udvalgte kvinder og mænd i kortlægningen. Alle deltagere er blevet forældre i år 2008 eller senere, eller de venter barn.

Kortlægningen er fulgt op af interviews med 18 forældre og seks arbejdsgiver-repræsentanter fra store danske virksomheder foretaget af Institut for Menneske-rettigheder.

I undersøgelsen ser Institut for Menneskerettigheder nærmere på, hvordan kvinder og mænd, der står over for at skulle være forældre, behandles på arbejdspladsen. Resultaterne bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse foretaget af TNS Gallup samt interview med 18 forældre og seks repræsentanter for arbejdsgivere. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 45 procent af kvinderne og 23 procent af mændene, at de har oplevet at blive udsat for diskrimination, når de stifter familie og afholder barselsorlov.

”Det er meget høje tal, som viser, at vi har et omfattende problem med diskrimination af forældre i Danmark. Diskriminationen rammer især kvinder, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at kvinder tager langt den største del af barselsorloven,” siger Kenn Warming, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder og rapportens forfatter.

Både ulovlig og uhensigtsmæssig diskrimination

Oplevet diskrimination

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvordan forældrene har oplevet at blive behandlet, når de stifter familie og afholder barselsorlov. Oplevet diskrimination dækker i denne undersøgelse over, at en person føler sig ringere behandlet eller ringere stillet end andre personer. Analysen inddrager forhold, hvor lovgivningen er relativt tydelig, og situationer og adfærd, der ikke i juridisk forstand er ulovlige, men som fra et ligestillingsmæssigt perspektiv kan være problematiske.

Forældrene fortæller, at de oplever diskriminationen både før, under og efter en barselsorlov.

”Nogle fortæller, at de får negative reaktioner fra deres arbejdsgiver, når de fortæller, at de skal være forældre, mens andre for eksempel oplever, at de får frataget ansvar og opgaver op til orloven, eller at de vender tilbage til en mindre ansvarsfuld stilling efter orloven,” siger Kenn Warming.

Han tilføjer, at der i undersøgelsen både indgår eksempler på direkte diskrimination, som for eksempel når en kvinde får ændret sin ansættelseskontakt, fordi hun er gravid, og eksempler på situationer, der er skadelige for ligestillingen, som for eksempel når en kvinde undlader at søge en stilling, da hun forventer at blive fravalgt på grund af sin graviditet.

Uprofessionel håndtering af graviditet og barsel

”Forældrenes oplevelser skal tages alvorligt, for det er alarmerende, at så mange nybagte forældre føler sig diskriminerede. Ofte handler det om, at situationen simpelthen bliver håndteret uprofessionelt, når en medarbejder fortæller, at der er et barn på vej,” siger Kenn Warming.

Han peger på, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har brug for mere viden om reglerne omkring graviditet og barselsorlov. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at arbejdsmarkedets parter og regeringen laver en handlingsplan, der skal sikre større viden om rettigheder og pligter på området.

Forventningsafstemning afgørende

Samtidig opfordrer Kenn Warming til, at arbejdsgivere og medarbejdere indgår i en konstruktiv dialog i forbindelse med en graviditet og barselsorlov.

”Det er et problem for en arbejdsplads såvel som for den enkelte medarbejder, hvis hun eller han oplever diskrimination. Det vil kunne undgås, hvis arbejdspladserne professionaliserede processen og blandt andet sikrede sig en forventningsafstemning med medarbejderen løbende,” siger Kenn Warming.

Derfor anbefaler instituttet blandt andet, at medarbejder og leder udarbejder en karriereplan, inden medarbejderen går på barselsorlov.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at:

  • Arbejdsmarkedets parter og regeringen udarbejder en handlingsplan for oplysning om rettigheder og pligter i forbindelse med graviditet og barselsorlov for at få nedbragt andelen af arbejdstagere, som oplever at blive diskrimineret.

  • Arbejdsmarkedets parter og regeringen fremmer en mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem kvinder og mænd.

  • Medarbejder og leder gennemfører en ’barselssamtale’, inden barselsorloven påbegyndes, hvor der udarbejdes en karriereplan for medarbejderen efter barselsorloven.

  • Lønmodtagerorganisationerne sikrer, at deres sagsbehandlere og tillidsrepræsentanter er kvalificerede og kompetente til at varetage rådgivning og personlig støtte ved henvendelser om diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og afholdelse af barselsorlov.

  • Beskæftigelsesministeriet i ligebehandlingsloven præciserer, at det under ansættelsessamtalen ikke er tilladt for arbejdsgiver at stille spørgsmål om graviditet og barselsorlov.