Retten til borgerdeltagelse i politiske beslutninger skal sikres
I Danmark stemmer vi, alle har adgang til byrådsmøder og lovforslag, hvor politikere træffer beslutning om, hvordan og hvem, der kan få adgang til rent vand og kommunen kan ikke uden videre konfiskere vores hus og gøre os hjemløse. Offentligheden og dem som bliver ramt at disse beslutninger, har ret til at give deres holdning til kende og blive hørt.
Men denne rettighed gælder ikke over alt i verden. For selv om menneskerettighederne sikrer vores ret til deltagelse i politiske beslutninger, så er det aldrig blevet konkretiseret, hvad det egentlig dækker over.
Det arbejde forsøger Institut for Menneskerettigheder nu at sætte i gang ved et møde i Genevé under FN’s Menneskerettighedsråds 26. samling.
- Det er selvfølgelig et problem, at vi aldrig har fået defineret nogle standarder for, hvad retten til deltagelse i politiske beslutninger egentlig indebærer. De fleste er nok enige om, at det er noget med at stemme, men hvad med retten til at blive hørt i beslutninger om vand eller nye love? Hvad skal der konkret til, for at vi kan kalde det reel deltagelse? Hvor går grænserne? Det vil vi meget gerne have defineret, siger Institut for Menneskerettigheders leder af afdelingen for borgerdeltagelse, Jakob Kirkemann Boesen.
Også relevant i Danmark
Institut for Menneskerettigheder mener, at fælles standarder vil kunne få stor betydning for mennesker overalt i verden.
I Cambodja var kun omkring 25 procent af husholdningerne tilsluttet vandforsyningen helt frem til 1993. Men efter at de lokale cambodjanere blev involveret i arbejdet med at forbedre vandforsyningen er det i dag 90 procent af husstandene, der er koblet på vandnettet.
Men det er ikke kun i u-lande, at fælles standarder for borgernes ret til deltagelse i det politiske liv vil kunne forbedres. Herhjemme har vi problemer med for korte høringsfrister, når nye love skal vedtages. Egentlig skal relevante parter have mulighed for at gøre indsigelser mod en foreslået lov, før Folketinget vedtager den. Men til tider er love blevet hastet igennem, så det i praksis har været umuligt for de berørte at få læst lovteksten igennem og komme med rettelser og kommentarer.
Første skridt
Det er kun første skridt på vejen mod fælles FN-standarder, der starter i dag. På mødet vil det blive diskuteret, om tiden er inde til, at FN’s Menneskerettighedsråd begynder at arbejde for at få sat fælles standarder.
Lykkedes det, skal arbejdet med at afklare, hvilke standarder og kriterier, der skal gælde først til at gå i gang. Og det bliver en lang proces, der kan strække sig over flere år.
- Vi ved udmærket godt, at det her kommer til at tage tid. Og sikkert også lang tid. Men hvis ingen starter processen, når vi aldrig i mål – så får vi aldrig de fælles standarder, som vil forbedre folks muligheder over hele verden for at få indflydelse på beslutninger, der vedrører dem, siger Jakob Kirkemann Boesen.