Nyhed

Stort fremskridt i Vestafrika

Direktøren for Mali's Menneskerettighedskommission i samtale med unge mennesker i Bamako
Mali og Burkina Faso følger nu i Nigers fodspor og får en uafhængig menneskerettighedskommission. Det er et stort fremskridt for menneskerettighederne i Sahel-regionen.

Institut for Menneskerettigheder har i mange år arbejdet aktivt på at få vedtaget love for uafhængige menneskerettighedskommissioner i de tre lande i Sahel-regionen; Burkina Faso, Niger og Mali. Arbejdet har nu båret frugt.

Lovene blev vedtaget efter massivt pres fra donorer og Institut for Menneskerettigheder, som har lobbyet for at lovene blev vedtaget i parlamenterne. Den gode udvikling begyndte med Nigers kommission og har derefter bredt sig til Mali og Burkina Faso som i hhv. marts og juli i år vedtog lovene. Foran os ligger arbejdet med at få nedsat de nye kommissioner i Mali og Burkina Faso.

"Denne gang kommer forandringen indefra. Fra befolkningerne i de tre lande, og ikke fra FN eller andre donorer, som har skrevet teksten for dem. Problemet var at befolkningerne i Mali og Burkina Faso ikke kunne se idéen med at bruge penge og kræfter på en menneskerettighedskommission, men med Nigers eksempel, så de pludseligt fordelene", siger rådgiver for Institut for Menneskerettigheder, Monique Alexis, der har arbejdet i de tre lande i over 16 år, og har boet de sidste 5 år i Mali.

Politiske omvæltninger

Fælles for landene er, at det var en politisk omvæltning som satte gang i processen. Det hele begyndte med statskuppet i Niger i 2010. Herefter vedtog landet en ny forfatning i 2011 og en lov for en uafhængig menneskerettighedskommission i 2012. I 2013 blev kommissionen nedsat og har siden samarbejdet med Institut for Menneskerettigheder.

Denne kommission endte med at inspirere nabolandene Mali og Burkina Faso, som i de følgende år også gennemgik politiske omvæltninger. I Niger har den nationale menneskerettighedskommission som de eneste menneskerettighedsaktører kunnet rejse til de østlige regioner af landet, som bliver angrebet af Boko Haram. Her har kommissionen i 2015 dokumenteret overgreb mod civilbefolkningen begået både af Boko Haram men også af militæret. Rapporten gik videre til FN's højkommissariat for menneskerettigheder. Befolkningen stoler nu mere på, at overgreb bliver registreret - også selvom det er hæren som står bag.

I nabolandet Mali var det også et statskup i 2012 som satte gang i processen. Statsministeren blev væltet, men den daværende menneskerettighedskommission blev siddende.

"Amnesty, Human Rights Watch og FN tog til Mali for at undersøge menneskerettighederne, og det politiske klima i landet gjorde, at befolkningen stillede sig kritiske overfor de udefra kommende kræfter og krævede deres egen uafhængige instans. De kunne jo se, at Niger havde én", siger Monique Alexis.

I september 2013 afholdt landet et demokratisk valg, og den nye præsident, Ibrahim Boubacar Keita, støttede en reform af loven for kommissionen. Der blev nedsat en gruppe, som skulle skrive en lov til en ny menneskerettighedskommission. Processen blev flere gange forsinket, blandt andet på grund af skiftende justitsministre og modstand blandt konservative embedsmænd. Loven blev dog enstemmigt vedtaget den 1. juli 2016.

Det her betyder, at alle tre lande nu får et uafhængigt menneskerettighedssystem, som kan rejse sager i retssystemet. Med andre ord, så kan befolkningerne nu regne med, at der bliver reageret på overtrædelser af menneskerettighederne i landet. Det kan bidrage til stabiliteten i et land.

I Burkina Faso henvendte en gruppe fra landets menneskerettighedskommission sig til Institut for Menneskerettigheder og søgte rådgivning til at skrive en lov for en ny uafhængig menneskerettighedskommission. Det skete i 2014 efter Blaise Compaorés fald. Kommissionen vidste godt, at den var gal med uafhængigheden, fordi de havde mødt andre afrikanske menneskerettighedskommissioner gennem det fælles netværk af nationale menneskeretskommissioner i verdensdelen. Den nye justitsminister støttede forløbet, og Institut for Menneskerettigheder var igen en del af gruppen, som skulle skrive et udkast til loven. Instituttet finansierede workshops og inddrog civilsamfundet. Loven var den første lov, som det nye burkinske parlament vedtog den 24. marts i år.

Fremtiden

Institut for Menneskerettigheder hjælper nu regeringerne med at nedsætte menneskerettighedskommissioner i Mali og Burkina Faso. Når det er sket, så kan de tre kommissioner eksempelvis arbejde sammen om en fredsproces mellem partnerne i et område, som strækker sig over både Niger, Mali og Burkina Faso. Nigers kommission er allerede i gang.